Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Philips OED7300

Originalen

Philips-radioen ser ud som arvegods fra bedstefar, men kombinerer klassisk design med moderne teknik.

Skrevet af / 18/03/2013 - 13:36
Philips OED7300
Lasse Svendsen

Den moderne udgave af Philips’ klassiske Philetta-radio ser måske gammeldags ud, men med iPod og iPhone dock kombineret med FM og DAB-radio er den i højeste grad nutidigt udstyret.

Når docking-skuffen er skubbet ind, og radioen er slukket, kan man let forestille sig, hvordan originalen så ud. Her er bagbelysning, vakuumrør og kortbølge skiftet ud med nydeligt træfineret kabinet, digital teknik og digitalradio. Men Philips har været tro mod det originale design fra 1955. Volumen og radiomodtager styres af hjul i samme design, og selv den perforerede bagplade (i solid aluminium) er videreført i den nye udgave af Philetta.

Den største designmæssige ændring er den fjederbelastede docking-skuffe, som er placeret der, hvor knapperne for valg af kortbølge, mellembølge, FM, langbølge osv. sad. Radioen findes også i rød og den klassiske Philetta-farve cremehvid, hvis man ikke falder for træfinér.

Original Radio, som Philips kalder den, findes også i en udgave uden dock. Da er displayet placeret på midten og ikke til højre som på denne version. Med docking-stik. Som for øvrigt har det udbredte 30 pin stik, som Apple har anvendt, indtil iPhone 5 blev lanceret med det mindre Lightning-stik. Dockingen fungerer med andre ord ikke med iPhone 5 eller seneste generation af iPods uden en adapter.

Varm og dejlig
Praktisk nok kan den opslåelige docking-skuffe fint bruges sammen med en iPhone, som er klædt i et hylster eller etui. Philips-radioen virker på alle måder som et gennemtænkt og godt gennemført produkt. Men det er lyden fra den lille radio, der imponerer mest.

Lydbilledet er stort, og den fylder let et moderat rum med varm og fyldig lyd. Diskanten er ganske vist ikke lige så luftig og skarpt defineret som på Geneva Model S til 3.000 kroner, men Philips-radioen trives bedre end Geneva-radioen, når der spilles højt. Og lydbilledet er større og mere fyldigt, uanset om man har valgt radio eller iPod som lydkilde. Mange DAB-radioer lyder tyndt og skingert, når man skifter fra FM til DAB, men sådan er det ikke her. Bortset fra at baggrundsstøjen er borte på DAB, er det ikke let at høre forskel på lydkvaliteten mellem DAB og FM. Det er et kvalitetstegn, for også radiomodtageren i denne Philips holder høj klasse.

Hvis man kan lide retro-stilen og har brug for en bordradio med eller uden docking, er der ingen tvivl. Da er Philips Original Radio et rigtig godt køb til en konkurrencedygtig pris.

Lyd & Billede mener

Stort og fyldigt lydbillede Nydelig kvalitet Meget for pengene Mangler AirPlay Ingen tonekontroller

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top