Foråret lokker os ud af vores huse eller lejligheder. Endelig kan man mærke solen varme, selv om temperaturerne ikke er alverden.
Det er mere fristende end før at sidde ude, nyde det gode vejr og hygge sig med noget lækkert at drikke. Det eneste, der måske mangler, er prikken over i’et: Musik og godt selskab.
For selv om vi ikke kan samles i disse tider, er det stadig ufarligt at nyde musik udendørs. Det gøres bedst med en god bærbar højttaler eller radio. Som ikke behøver at være hverken stor, dyr eller tung for at gøre et godt stykke arbejde.
Vi er dykket ned i testarkivet og har fundet fem virkelig fede højttalere og fem af de bedste bærbare radioer frem, som er blandt de bedste køb lige nu. De fem højttalere, vi har samlet her, har alle god batterilevetid, de er også robuste og kan tåle at komme med ud i verden. Uanset hvor du vil hen.
Radioerne her findes i forskellige størrelser og prisklasser. Ligesom højttalerne har de også Bluetooth, så man kan streame musik fra mobilen. Men med indbygget radio kan man også høre sine yndlingsprogrammer og få adgang til en lang række radiostationer.
Derfor præsenterer vi forårets bedste køb inden for bærbar lyd – ikke i nogen speciel rækkefølge, men med de fem højttalere først: