Hold da op, hvor tiden flyver. For fem år siden testede vi den første pladespiller fra Mobile Fidelity, nu blot kendt som MoFi, som entusiaster vil genkende som specialisterne i vinyl mastering, kaldet Original Master Recording. Et kvalitetsstempel, som de audiofile vil genkende.

Den pladespiller, vi testede i 2020, kaldte MoFi for UltraDeck. Det er en mere overdådig version af den allerførste afspiller, de lavede, kaldet StudioDeck. Den blev født ud af behovet for en helt neutral pladespiller, som de kunne bruge til at tjekke kvaliteten af prøvetryk på vinylplader, ifølge MoFi.

Da MoFi er specialiseret i vinyl og ikke elektronik, havde de brug for hjælp til at skabe en pladespiller, der kunne fungere som reference i masteringstudiet.

De fandt den ekspertise, de havde brug for, hos to brancheveteraner. Den ene var Allen Perkins, som har udviklet high-end pladespillere til SOTA og Spiral Groove, og den anden var John Schaffer, som tidligere har arbejdet for Wadia.

De valgte et sandwichchassis med aluminiumsplade og MDF, som hvilede på fire justerbare dæmpningsfødder udviklet af Harmonic Resolution Systems. Den 19 mm tykke sorte plade er lavet af Delrin og roterer i et omvendt leje lavet af hærdet stål, bronze og teflon. En 10″ tonearm med et aluminiumsarmrør og en StudioTracker MM-pickup fuldender afspilleren.

Den mere overdådige MoFi Electronics UltraDeck er bygget efter samme princip, men her er massen øget fra 8,6 kg til 10,4 kg, og en 33 mm tyk Delrin-plade bidrager til den øgede vægt. Afspilleren kan leveres med en mere avanceret MoFi MasterTracker MM-pickup.

UltraDeck fås også i en udgave kaldet MoFi x Fender American Vintage-Turntable, i Fenders klassiske sunburst-design, som siges at være tunet til endnu bedre lyd.

MasterDeck

Hvis du vil have endnu bedre lyd end Fender-versionen, hedder løsningen MasterDeck. Det er den mest overdådige pladespiller, de laver, og her er designprincipperne taget til det yderste.

MasterDeck leveres med ekstern strømforsyning og elektronisk hastighedsomskifter mellem 33,33, 45 og 75 o/min, den har højdejusterbare fødder fra HRS og en 6,5 kg tung og 44 mm tyk tallerken i Delrin og aluminium, som drives af en orange silikonerem og roterer i et inverteret Spiral Groove-leje.

DC-motoren styres af en optisk sensor, og hastighedsafvigelse kan reguleres med et potentiometer, hvis det er nødvendigt.

Den 10 tommer lange tonearm har et armrør i kulfiber, trukket med interne kabler fra Cardas Audio, og denne version har et udskifteligt pickuphus. Ikke af SME-typen, men et proprietært design med mulighed for at justere horisontal vinkel (azimut), sporingsvinkel (VTA) og overhæng. Armens masse er kun 11 gram, hvilket giver mulighed for en bred vifte af pickupper.

Afspilleren leveres ikke med støvlåg eller pickup, men MoFi anbefaler Studiosilver eller Ultragold, begge af typen moving coil, og bygget i Japan til MoFi.

De to pickupper er stort set ens, bygget op omkring et neodymium/permendurium-magnetsystem med spoler i PCOCC (Pure Copper by Ohno Continuous Casting). De har også et boron nålerør til fælles, men hvor Ultragold kommer med en Shibata-slibning, har Studiosilver en såkaldt Nude MicroLinear-slibning.

Pudsigt nok blev vores testeksemplar ikke leveret med den dyreste af dem, men med Studiosilver fuldt monteret.

Målinger

Rotationshastigheden på 33,34 o/min giver en afvigelse på 0,02 procent, hvilket er ekstremt godt. Wow- og flutter-variationen ligger også godt inden for marginerne for en remdrevet afspiller, med en afvigelse på 0,40 procent.

Studiolyd

Som de fleste pladespillere er MasterDeck helt manuel. Første gang du starter den, kører den en hastighedskalibrering, og så er det ellers bare at komme i gang. Tryk på start, et display tæller op til den valgte hastighed, og så er det bare at bevæge armen og sænke den ned i pickuppens riller.

Det er nemt at foretage justeringer, f.eks. azimut, armhøjde eller vægt. Vægten justeres med en finjusteret skruemøtrik, som bevæger modvægten i bløde bevægelser.

Armen hviler i en såkaldt unipivot, hvilket betyder, at armen roterer på et lodret leje, der holder armen på plads med to rubiner. Trepunktsophænget er enkelt, men stabilt, men føles lidt vakelvornt sammenlignet med en Rega- eller Linn-arm.

Kvalitetsindtrykket er solidt. De justerbare fødder fra HRS understøtter vægten af to aluminiumsplader og en tyk MDF-plint, som enten er dækket af sort ask eller valnøddefinér.

Afspilleren er ikke så følsom over for eksterne vibrationer som den lidt enklere UltraDeck, og lyden fra MasterDeck kan sagtens karakteriseres som en UltraDeck, bare med et meget mere åbent lydbillede.

Efter et par dage med MasterDeck slog det mig, at afspillerens lyd minder mere om en studiemonitor end om en stor hornhøjttaler med en 15-tommers basenhed.

Transienterne er lynhurtige, og den dynamiske kontrast er god, om end noget stramt kontrolleret. Afspilleren udviser en ekstrem grad af åbenhed og gennemsigtighed, og der er en kontrol over især de lavere frekvenser, som minder mere om en high-end CD-afspiller end en remdrevet pladespiller.

Hvis du foretrækker den store, varme lyd og bløde bas fra en Linn LP12, er en MasterDeck måske ikke svaret. Men hvis du kan lide, at din afspiller trækker mere information ud af rillerne og simpelthen præsenterer dem så rent og uforfalsket som muligt, er MasterDeck en fantastisk pladespiller.

Den kan helt sikkert håndtere langt dyrere pickupper end MoFi’s egne, men så går prisen selvfølgelig også hurtigt op.

MasterDeck blev testet med MasterPhono phono-trinnet fra MoFi (kommer i separat test), og med Studiosilver MC tilsluttet får man et skarpt tegnet lydbillede.

Philips-indspilningen fra 1964 med Bill Evans og Monica Zetterlund lyder vidunderligt tæt og levende. Come Rain or Come Shine leveres med en inderlighed, som er sjælden, og pianisten leverer klavertonerne med en klarhed, som er bemærkelsesværdig, når man tænker på, at optagelsen er over 60 år gammel.

Vokalen lyder varm og tæt, den har måske ikke det klare fokus, som moderne indspilninger har, og den dynamiske kontrast er ikke så stor som på Keith Jarretts solokoncert fra Köln 11 år senere.

I det hele taget er klaverlyd fantastisk at lytte til fra MasterDeck-afspilleren. Det er ikke kun Jarretts Köln-koncert, der lyder fokuseret og fintmasket. Alt fra Bill Evans til Jan Gunnar Hoff har en dybde og et nærvær, der næsten flytter klaveret ind i rummet mellem højttalerne. Den mangler måske den fyldige varme, som en LP12 kan levere, og en Rega Planar 10 kan opleves som hurtigere og mere fokuseret.

Basgengivelsen er nok endnu strammere og dybere fra en Technics SL-1000R, men så er vi i en helt anden prisklasse.

Musikken flyder så let og ubesværet, at man aldrig keder sig. En bedre pickup ville nok have givet lidt mere indsigt og dybde i lyden. Så der er ingen tvivl om, at MasterDeck fortjener den bedste pickup, du har råd til.