Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: McIntosh MB50

Musik-streaming fra øverste hylde

Hvem skulle have troet, at McIntoshs billigste forstærker ville være perfekt til kræsne ører?

Skrevet af / 16/02/2017 - 14:55
McIntosh MB50
Lasse Svendsen

For ikke så længe siden fandt jeg ud af, at jeg havde brug for en bedre løsning til at streame musik til referenceanlægget. Ikke fordi den eksisterende løsning ikke fungerer, men fordi man kan få bedre lyd end fra Apple Airport Express eller Chromecast Audio. Som er de to mest overkommelige løsninger, jeg som regel anbefaler, hvis folk spørger.

En ældre Mac Mini havde tidligere fungeret som server med en Apple TV til streaming – den med optisk lydudgang; ikke den nyeste udgave, der kun har lyd ud via HDMI-udgangen. Hvilket er ikke en optimal løsning, for de færreste forstærkere har HDMI-indgange.

Jeg ville gerne have en bedre, mere vellydende og fleksibel løsning, og blikket faldt på Auralics Altair, en billigere, men trådløs udgave af deres Vega. Som er noget af det mest vellydende, man kan bruge til at få lyd i et high-end anlæg. Altair er en kombineret DAC, streaming-forstærker og forforstærker med en række digitale lydindgange. Perfekt, tænkte jeg.

Så kom McIntosh med MB50.

Digitalkonverter og Play-Fi
Den skiller sig ud ved, at den både har analoge og digitale udgange. Man kan altså vælge, om den skal kobles til et eksisterende anlæg med eller uden DAC, altså som ekstern lydkilde, eller bruges som forforstærker. Koblet til et par aktive højttalere eller en effektforstærker.

Den har også indgange til andre digitale lydkilder og en enkelt indgang til analog lyd. Med andre ord kan man tilslutte både kabel-tv-modtager, tv og cd-afspiller, og samtidig streame til anlægget over Wi-Fi. Mange muligheder, hvilket gør MB50 ret fleksibel.

Den understøtter selvfølgelig højopløste musikfiler op til 24 bit/192 kHz via den optiske og den koaksiale indgang. Man kan streame op til 24 bit/96 kHz med DTS’ Play-Fi app, som man downloader til sin smartphone. Så får man også adgang til Spotify, Tidal og Deezer plus tjenester som Amazon Prime Music.

MB50 kobles trådløst til netværket ved at vælge Play-Fi-enheden, der dukker op i netværksindstillingerne på mobilen. Husk at markere “Husk tilsluttet enhed”, hvis valget dukker op. Så finder mobilen MB50 på netværket, hver gang du åbner Play-Fi app’en på telefonen.

Fordelen ved at bruge DTS Play-Fi er tabsfri lydoverførsel uden nedsampling, så man kan streame musikken ukomprimeret til anlægget. Det giver langt bedre lyd, end man kan drømme om at få fra f.eks. Bluetooth, men har allermest at sige, når man streamer musik i cd-kvalitet (PCM) fra Tidal HiFi eller andre tjenester med højopløste filer.

Big, Bold and Brutal
Man kan koble flere MB50 sammen trådløst, så man kan streame musik samtidig til flere rum. Det skulle også være muligt at koble flere Play-Fi-enheder sammen i et netværk, men det har jeg ikke prøvet.

Varierende lydkvalitet er blandt de erfaringer, vi har haft med streaming-enheder. Glasklar lyd med total gennemsigtighed og mængder af detaljer, men lidt strammere og mere behersket i bassen, end vi inderst inde bryder os om. Tynd lyd, kort sagt.

Det kan også læses som kedeligt eller, som andre kalder det, neutralt. Personligt jeg hælder jeg til det første, og derfor var det glædeligt at høre, hvordan Leonard Cohens “You Want It Darker” fik solen til at gå ned og gardinerne til at sænke sig i rummet. Magen til kælderdyb stemme skal man lede længe efter.

Cohen lyder, som om han står med det ene ben i graven (hvilket han desværre også gjorde), og det er svært at tro, at lyden kommer streamet fra Tidal HiFi på en iPhone 7 Plus. Havde jeg fortalt hvem som helst, at nu skulle de høre Leonard Cohen på et masterbånd i højopløst format, vil jeg gætte på, at de fleste var hoppet på limpinden.

Solange er måske verdens mest undervurderede søster, men i år har hun været mere interessant end sin mere berømte storesøster, Beyonce. Bassen og trommerne på “Where Do We Go” føles som knytnæveslag i maven, når jeg skruer op til festniveau.

McIntoshs streaming-forstærker får også de komplekse nuancer med. “See Her Out” og “Friends” fra albummet Farewell Starlite med Francis and the Lights er en nydelse af klangfarver og vokalharmonier. Det føles, som om musikken står klippefast på et massivt basfundament, og lydbilledet er rumligt og bredt og smækfuld af detaljer. Kort sagt herligt forførende.

Næsten perfekt
McIntosh MB50 placerer sig helt i top blandt de streaming-forstærkere, vi har testet. Den har alle de indgange, man normalt har brug for, men USB-stikket er kun beregnet til opdateringer. Det kan ikke bruges som lydindgang, men kan dog fungere som Ethernet-tilslutning i et kablet netværk, med en adapter.

Jeg havde foretrukket en skærm, der viste, hvad der er tilsluttet. I stedet skifter en lysdiode farve for at indikere valgt kilde. Men alt dette overskygges af lyden. Som er pragtfuld.

Lyd & Billede mener

Benhård basdynamik og raffineret lyd fra en af de mest alsidige streaming-forstærkere med indbygget DAC. Mangler USB-indgang, og et display ville have gjort den mere brugervenlig.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top