Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: iFi

Hi-fi til computeren – med mere

iFi er et nyt mærke, som satser på lækre high-end miniprodukter, primært til at slutte til computeren. Men der er også rent analoge produkter.

Skrevet af / 21/03/2013 - 05:59
iFi
Sven Bilen

For nogle måneder siden dukkede der en pressemeddelelse op om nogle små hi-fi-produkter beregnet til at blive tilsluttet din computer. Det er i og for sig ikke nyt, men det er ikke særlig ofte, at sådanne apparater kommer fra et high-end firma. I det her tilfælde handler det om, at teknikken bygger på licenser fra det kendte firma AMR (Abbingdon Music Research), der – så vidt jeg har forstået – også er selve moderselskabet for iFi-produkterne.

i og atter i
Det med at sætte i foran hvert eneste produkt er jo noget, som branchen har lært af Apple. Alle vil gerne hægte sig på et succesfuldt koncept, og i’et sender et signal om gennemførte og nytænkende produkter i ægte Apple-stil. Men man har også lært at udvikle en smart og lækker indpakning – kunden skal føle, at producenten bryder sig om både produktet og kunden; det skal føles lidt eksklusivt at pakke sin nyindkøbte gadget ud.

Det må man sige, at iFi har taget til efterretning. De fire produkter, jeg har haft hjemme – og vi vender tilbage til, hvad det er – er virkelig lækkert pakket ind. Alt er enkelt, alle kabler følger med, og de produkter, som kræver ekstern strømforsyning (alle undtagen iDAC), har ens vægtransformator i kassen. En simpel og meget begribelig dokumentation i form af et efter størrelsen tilpasset papkort medfølger også.

Det firmaet præsenterer, er små lækre og tillidsvækkende, moderat prissatte enheder lavet for at kombinere computer og high-end lyd. Der er indtil nu fire produkter på programmet, iDAC, iCan, iPhono og iUSBPower.

iCan
Er en klasse A hovedtelefon-forstærker. Indgange findes i form af RCA og 3,5 mm jackstik. På forsiden findes 6,3 mm hovedtelefonstik, volumenhjul og omformere til justérbar XBass og 3D Holographic Sound.

I grundopsætningen lyder iCan aldeles udmærket i forhold til prisen. Jeg valgte at give den et godt kabel fra computeren til iCan (D-Fi fra Vertere), hvilket gav yderligere plus til lydkvaliteten. Ekstra bas til hovedtelefonerne synes jeg dog ikke om; også her må det være en nødløsning til dem, der har rigtig dårlige hovedtelefoner. Og har man det, er det vel tvivlsomt, om man investerer i iCan. Ekstra bas producerer her mere uld end kvalitet til basområdet.

Til gengæld er 3D Holographic Sound – som skaber et “holografisk lydfelt” i stedet for den til tider lidt flade gengivelse, du kan støde på med hovedtelefoner – sjov at lege med. Alle plader er forskellige, og på en del er 3D-muligheden en klar fordel for oplevelsen. Jeg gætter på, at det er et slags crossfield, man arbejder med; et klassisk greb, som ofte viser sig at fungere ypperligt med hovedtelefoner.

iDAC
Er en ESS Sabre Hyperstream 24 bit/192 kHz USB DAC med både line- og hovedtelefon-udgang. Man angiver, at man anvender Asynchronous USB samt BitPerfect- og Zero-Jitter Lite-teknologier fra AMR.

Lad os først bare sige, at en USB DAC tilsluttet computeren generelt er en virkelig god idé. Det gør, at din computer pludselig bliver en meget kompetent musikafspiller. Normalt sidder den DAC/analoge udgang i computeren i et miljø fuld af forstyrrelser og indstråling, og desuden er det, der er indbygget i computeren, langtfra af ypperlig kvalitet. Men det kan en ekstern UBS DAC altså hjælpe på.

Lad dig ikke narre af, at det er et lille produkt. Såvel Hegel som Music Streamer – for blot at nævne et par stykker – har tidligere vist, at en DAC ikke nødvendigvis behøver at være stor. Og iDAC følger op med at præstere mere end godt for sin prisklasse. Du kan ikke undgå, at din lyd forbedres markant til noget, som kan slå de fleste cd-afspillere til firecifrede beløb.

Den indbyggede hovedtelefon-forstærker minder utrolig meget om den, der sidder i iCan. Du har samme grundoplevelse. Udmærket, med andre ord.

iUSBPower
Er en USB-strømforsyning, som skal erstatte den ikke altid optimale USB-strømforsyning fra computeren og tilsluttes mellem computeren og din DAC. Firmaet siger, at den til og med er mere stille end en batteriforsyning. Den kan tilsluttes enten alene som strømforsyning til apparater, der kræver USB-strøm, eller hvor apparaterne erstatter den strøm, der går i selve USB-kablet mellem de tilsluttede apparater.

Jeg har tidligere prøvet en lille ekstern USB Power, som blev sat i forlængelse af USB-signalkablet, og kunne konstatere, at konceptet fungerer. Det verificeres også i iUSBPower, som giver mere ro og større klarhed i lyden. Det er en signifikant forskel, som man ikke vil undvære, når man har oplevet den.

iPhone
Er en MC/MM phono-forstærker med 40-66 dB gain og seks forskellige EQ-kurver. Og det har knap så meget med computere at gøre. Ja, hvis man nu ikke vil overspille sine lp’er digitalt, selvfølgelig. Og det vil jeg ikke – når jeg nu faktisk har en pladespiller, foretrækker jeg at spille mine lp’er med nål og tonearm.

Men til det behøves der jo en phono-forstærker, og iPhono er et rasende fleksibelt lille apparat. På undersiden er der intet mindre end tre DIP switches (rækker med små skydeknapper), hvor du kan indstille belastning for MM og MC pickup’er, hvilket gør, at den kan tilpasses de fleste pickup’er, foruden at indstille gain og forskellige typer RIAA-kurver. Jeg kan ikke mindes at have set noget tilsvarende på en så billig phono-forstærker tidligere.

Dårligt lyder den heller ikke. Den er stille i baggrunden og giver en virkelig fin klarhed i lyden. Jeg er virkelig imponeret; hvis den skulle være dårligere end min egen, væsentlig dyrere “anerkendte” phono-forstærker, så er det marginaler, vi taler om. Eller også er det min egen anerkendte, der ikke er så god, som den burde være …

Konklusion
De fire iFi-produkter er hver for sig value for money. De efterlader et fint kvalitetsindtryk og giver rigtig gode lydoplevelser med tanke på, hvad de koster. God, fornuftig hi-fi behøver hverken at være stort eller dyrt, hvilket disse apparater beviser.

Lyd & Billede mener

God lyd Høj kvalitet Ikke meget til de priser

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top