Pro-Ject Stream Box DSA

God lyd, Svær at bruge

Forstærkeren fra Pro-Ject er dyr og lyder rigtig godt. Desværre er brugerfladen forhistorisk, og det er ikke muligt at lave spillelister direkte i afspilleren.

Pro-Ject Stream Box DSA er en integreret forstærker med indbygget streaming. Den afspiller musik direkte fra netværkscomputer, eller slut en harddisk eller memory stick til USB-indgangen. Derudover er der både analog og digital tilkobling til andet udstyr. Desværre er der hverken Spotify eller WiMP i skrivende stund, men det kan ændre sig med en fremtidig opgradering. Er du bruger af sådan en tjeneste, må du finde andre muligheder.

iPhone- og iPad-brugere kan koble en AirPort Express til via den optiske indgang. Eller slutte computeren til forstærkeren. Men her er pointen jo at have alt i ét produkt, så det må ses som en svaghed.

Project-bildetekst
Denne app findes både til Apple og Android, men ikke i en separat tablet-version.

Brugervenlighed
Fjernbetjenings-app’en til Apple og Android er i bedste fald mangelfuld. Du kan ikke styre internetradio med den, men må bruge den fysiske, der følger med. Når man skal bladre i sin musiksamling via netværket, er der heller ikke nogen direkte søgefunktion, og du kan ikke brygge en spilleliste sammen i app’en. Spillelisten må derfor laves på forhånd på computeren, så der er ikke mulighed for spontanitet. App’en findes kun i lav opløsning til smartphone, ingen dedikeret app til din tablet.

Lydkvalitet
Lyden er derimod en anden historie. Sammenlignet med de billigere forstærkere er der en helt anden baskontrol hos Pro-Ject, og den har et mere overbevisende greb om højttalerne. Den dynamiske kontrast er større, så hvert instrument høres tydeligere uden at være adskilt fra helheden. Hele lydbilledet har bedre fokus, som også holdes i komplekse partier.

Opløsningen i over​​toneområdet er også rigtig god. Ingen aggressivitet her, og lyse kvindevokaler kommer godt frem, uden at sibilanterne (s’er og f’er) bliver for tydelige. Forstærkeren kan også spille ganske højt uden problemer.

Det er ikke helt så meget luft i overtonerne som med Naim, der tegner et endnu mere vægtløst lydbillede. Desuden har Naim endnu mere energi i det dybe basområde, hvilket giver mere nerve og gnist til musikken.

Alt i alt er Pro-Ject Stream Box DSA en meget vellydende netværksforstærker med masser af tilslutningsmuligheder. Desværre er den ikke brugervenlig nok og taber dermed kampen mod Naim om at være den bedste forstærker i denne test.

Læs videre
Exit mobile version