TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

DUEL Technics SL-G700M2

Bedre end nogensinde

Technics’ opgraderede SL-G700M2 er en velspillende kombination af CD-afspiller og netværksafspiller.

forfatter
Publiceret 21/02/2023 - 10:00
Karakter
Technics SL-G700M2
L&B mener
Dejlig varm og behagelig lyd. CD- og netværksafspiller med forforstærker og DAC-indgange. Omfattende understøttelse af højopløst lyd fra streaming, afspiller både SACD og CD.
Mangler lige en smule på dynamisk kontrast. For lidt fut i hovedtelefonudgangen. App-styringen kan blive bedre.
Specifikationer
  • Type: SACD/CD-streamer 
  • DAC: ESS Sabre ES9026PRO 32-bit PCM/DSD 
  • Udgange: Balanceret/ubalanceret, optisk/koaksial 
  • Indgange: Optisk/koaksial, Ethernet, USB-B 
  • Hovedtelefonudgang: Ja, Class AA 
  • Trådløst: Wi-Fi, Bluetooth, Airplay 2, Chromecast Audio 
  • Streamingtjenester: Spotify Connect, Tidal Connect, Qobuz, Roon Ready 
  • Formatunderstøttelse: WAV, PCM, AIFF, FLAC, ALAC, MP3, AAC, MQA, DSD 
  • Andet: Fjernbetjening 
  • Farve: Sølvgrå eller sort 
  • Mål og vægt: 43 x 40 x 9,8 cm / 12,3 kg 
  • Web: technics.com 
Vejl. pris 23499Pr. 21/02/2023 Produktside

Egentlig var det ikke noget galt med afspilleren fra Technics. Da vi testede den så sent som i 2020, konkluderede vi, at der ikke var mange sådanne afspillere på markedet, og slet ikke med de kvaliteter, den besad. 

Technics har nok alligevel ikke været tilfredse. For nu har de opgraderet afspilleren til denne udgave ved navn SL-G700M2. Med undtagelse af USB-B-stikket på bagsiden ligner den fuldstændig forgængeren. 

Men det er udenpå. Indvendig er der sket store ændringer. Digtalkonverteren fra AKM har været svær at få i tilstrækkeligt store mængder og er derfor skiftet ud med en ESS ES9026PRO. Den har et symmetrisk kredsløb med separat højre og venstre kanal, og et diskret opbygget filter, som sænker støjen yderligere, sammenlignet med forgængeren. 

Opgraderet for bedre lyd

Foto: Technics

Strømforsyningen er også ny, og den er baseret på den samme switched mode-strømforsyning, vi kender fra den integrerede Technics SU-R1000.  

Frekvensen, strømforsyningen arbejder på, er flyttet til 300 kHz, sådan at al potentiel støj ligger i et område, som ikke kan forringe musiksignalet. Den har også aktiv støjdæmpning, som eliminerer støj med et strømsignal, hvor fasen er inverteret. 

Udover CD’er og SACD’er afspiller den også MQA-filer og MQA-CD’er, hvis man går ind for det. Den understøtter også filformater som WAV og AIFF op til 384 kHz / 32 bit, FLAC og ALAC op til 384 kHz / 24 bit og DSD op til 11,2 MHz. USB-B-indgangen på bagsiden bruges til at streame via USB-kabel, og det understøtter højopløst lyd fra laptop’en. 

Afspilleren har indbygget Google Chromecast  og Apple AirPlay 2 , og den understøtter afspilning via Roon. 

Med digitale indgange kan Technics-afspilleren fungere som DAC for andre lydkilder. (Foto: Lasse Svendsen)

Lydkvaliteten

Her kan man kan tilslutte tre digitale lydkilder, USB-B inkluderet, og man kan naturligvis vælge lydkilde både fra fronten og fra fjernbetjeningen. Volumen ud fra de balancerede og ubalancerede udgange bagpå kan styres med potmeteret på fronten og med fjernbetjeningen. Dermed kan afspilleren bruges som forforstærker sammen med et par aktive højttalere eller en effektforstærker. 

Volumenfunktionen kan også slås fra, hvis man tilslutter afspilleren direkte til en forstærker, som vi gjorde. 

Jeg er ikke sikker på, hvad Technics mener, de har opnået med de tekniske ændringer på SL-G700M2. I praksis lyder den så lig forgængeren, at det er noget nær umuligt at finde nogen lydmæssig forbedring. Ikke at det gør noget, for den spiller forbilledligt både fra CD og over netværket. Lydbilledet har den samme genkendelige varme og behagelige klang, vi syntes så godt om på forgængeren.  

Det lyder aldrig skarpt eller hårdt. På Up For It med Keith Jarrett Trio på CD får klaveret rigeligt med klangdybde, og vægten bag trommeslagene er tydelig markeret. Al Jarreaus version af Cold Duck, også på CD, er ikke lige så fokuseret som fra Primare CD35 Prisma, som også viser sig til at have mere autoritet i bassen end Technics-afspilleren. 

Skifter jeg til netværksafspilning og Arild Andersen Group med Affirmation, har Marius Nesets saxofonklang masser af dybde. Igen er lydbilledet mere varmt end neutralt. Det spiller ingen rolle, om jeg bruger Hegel, McIntosh, Dynaudio eller Audio Physic i den videre signalkæde. Technics-afspillerens styrke ligger i det naturlige klangbillede, den skaber, blottet for mislyde eller fejl, man kan pille ved. 

Sammenlignet med Primare-spilleren smælder Technics-spilleren ikke igennem med den samme dynamiske kontrast i bassen. På Roheys Tell Me, afspillet over netværket, er stortrommen tydelig defineret og svært kontrolleret, men den får ikke samme vægt og dybde som hos Primare. 

Foto: Lasse Svendsen

Det samme gælder for hovedtelefonudgangen, som selv om den lyder mærkbart bedre, end vi er vant til fra netværks- eller CD-afspillere med hovedtelefonudgang, mangler det siste nøk opad på fokus og dynamisk kontrast. Hovedtelefoner i referencekvalitet, som Audeze MM-500, har brug for flere kræfter og mere kontrol, end man får her. Et par Sennheiser HD660S er et bedre match, så moralen er, at man har brug for en separat hovedtelefonforstærker til de mere krævende hovedtelefoner i de højere prislag. 

Foto: Lasse Svendsen

Konklusion

Technics SL-G700M2 har mange fordele, man ikke finder mange andre steder. Den er både en komplet netværksafspiller og SACD/CD-afspiller, som med digitale indgange, DAC og forforstærker med volumenkontrol kan fungere som lydkilde og nav i et minimalistisk setup med et par aktive højttalere. Den passer udmærket til alle, som har savnet en bedre CD-afspiller, men bruger netværksafspilning meget oftere end CD’er. 

Også i denne test:

Primare CD35 PRISMA

Bundsolid CD-streamer

Primare CD35 Prisma er en CD-afspiller, som tilfældigvis har supergod streaming indbygget.

Suberb lyd og byggekvalitet i en usædvanligt praktisk og anvendelig CD- og netværksafspiller. Understøtter højopløst lyd fra CD og streaming.
Understøtter ikke Tidal med MQA. Kan ikke bruges som DAC.

Technics SL-G700

Det umuliges kunst

Technics SL-G700 kombinerer en fabelagtig CD-afspiller med en lige så fabelagtig netværksafspiller.

Superb lyd og byggekvalitet i en usædvanlig praktisk og anvendelig CD- og netværksafspiller. Understøtter højopløst lyd fra CD og streaming.
Langsom på aftrækkeren, besværlig app-betjening, og hovedtelefonudgangen kan ikke drive alle hovedtelefoner.

Skriv en kommentar

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
lbpluss
Blændende highend-højttalere Audio Physic Spark er krympet i størrelse og steget i pris, men de kan noget helt specielt, som få andre højttalere formår.
lbpluss
Pladespiller helt i top Reloops flagskibspladespiller fortjener en plads hos alle vinylentusiaster, som sætter lydkvaliteten først.
lbpluss
Fuldt hus på Hi-Fi i Aarhus Efter tre års ventetid var der fyldt med både udstyr og gæster på den aarhusianske high end-messe.
lbpluss
Den fedeste pladespiller vi har testet Det eneste problem med Audio-Technicas jubilæumspladespiller er, at du ikke kan få fat i den.
Fantastisk velspillende streamingreceiver Receiveren fra Yamaha kan alt, den ligner en million, og den lyder fænomenalt godt.
Følg Lyd & Billede