Ligesom Clint CAD15 er Tiny C5 en komplet enhed med modtager og betjening i samme enhed. Den monteres på instrumentbrættet med dobbeltklæbende tape. Antennen klistres langs højre vinduesstolpe (men ikke over indbyggede varmetråde og sensorer; hvis det er umuligt, så brug en siderude bagi).
Det, der gør Tiny C5 til en af de klart mest brugervenlige adaptere, er at den har hele ti forvalgsknapper på toppen til hver sin gemte radiostation. Dermed slipper du for at se på enheden, når du skifter station – du kan bare føle dig frem.
Desuden viser skærmen tre linjer tekst på én gang, så du kan se navnet på både artisten og sangen uden at skulle vente på, at teksten scroller. Det er også praktisk, når der kommer trafikmeldinger og nyhedsindslag op.
Lyden er rimelig god over FM, men bedst, når adapteren er sluttet til med kabel. Så er den mindst lige så god som Pure og Alpine. Og meget mere livlig end Clint, med bedre bas og rytmisk drive. Pure C5 er den mest omfattende adapter i testen. Hvis du ikke har brug for håndfri samtaler via adapteren, er C6 billigere og har ellers samme funktionalitet.