Jensen Buddy Stereo

Kraftfuld stereoradio

Jensens kompakte stereoradio imponerer med potent bas og nem betjening.

Jensen Fox 17795

(Foto: Producent)

Jensen Buddy Stereo er lille af en stereoradio at være, men er bedre til rock end de fleste. Den leveres med fjernbetjening og virker solidt bygget. Radioen er tungere, end den ser ud, og de små stereohøjttalere får hjælp af en bashøjttaler på undersiden af det fine træfinérkabinet.

Den er relativt nem i brug, så længe man anvender fjernbetjeningen. Førstegangsopsætningen er meget lig de fleste andre digitalradioer, vi har testet, og Wi-Fi-tilslutningen kræver en del knaptryk, før man er på.

Lyden er generelt god med rigelig bas takket være den ekstra bashøjttaler, og Jensen har været så smarte at vinkle radioen lidt opad. Det giver et lidt klarere lydbillede, når den står på en hylde. Men lyden er også farvet, især i mellemtonen, hvor stemmer pakkes lidt ind i vat, og visse detaljer går tabt i det fyldige og basglade lydbillede.

Jensen-radioen er måske ikke den bedste til kritisk lytning, men er en af de bedste til rock og pop. Det er bare at skrue op for lyden og glæde sig.

Læs videre
Exit mobile version