WiMP

Redaktionel profil

Ud over at lade brugeren finde alt, hvad man leder efter, satser WiMP hårdt på redaktionelle spillelister samt overlegen lydkvalitet.

Wimp

WiMP har det samme store udvalg af musik som Spotify og andre tjenester og desuden en musikredaktion med stor musikalsk viden. Seneste satsning er inden for klassisk, hvor der er ansat en klassisk redaktør. Man kan også læse artikler direkte i app’en.

Et andet es i WiMP’s ærme er lyd i ægte cd-kvalitet med abonnementet WiMP HiFi. Hvis man ikke vil bruge 199 kroner om måneden, kan man stadig drage fordel af, at WiMP har udskiftet næsten hele deres katalog med Lossless, så man undgår transkodning fra ét tabsfrit komprimeret format til et andet. Offline afspilning er muligt, også i hi-fi-kvalitet.

Der er både en desktop-version og en app til mobil og tablet – også til Windows Phone – og udvalget af tredjeparts hi-fi-produkter med WiMP stiger stadig. Sonos, Bluesound, Simple Audio og Bladelius Mimer er bare et par stykker.

Et væld af playlister er sammensat af WiMP’s egen redaktion, mens andre er lavet af kendte kunstnere og andre profiler. Fantastisk hjælpemiddel til at opdage musik.

Det er nemt at lave playlister og dele dem på sociale medier. Der er også en søg-med-lyd funktion, som fortæller, hvilken sang man hører i radioen eller ude i byen. Lydkvaliteten er fremragende med Lossless-kvalitet, men også rigtig god med almindelig “Høj kvalitet”.

Det skandinaviske udvalg er fremragende, og vi fandt alle fra vores liste med 15 skandinavisk albums. Som bonus kan musikere uden pladeselskab let få deres musik ud via tjenesten WiMP DIY. Afspilning uden pauser mangler.

Konklusion
WiMP er en stor favorit. Musikudvalget er fremragende, præsentationen af kunstnere og spillelister er meget overskuelig, og lydkvaliteten er i særklasse med Lossless. Det er let at opdage ny musik med hjælp fra redaktionens enorme viden. Musikere kan lave distributionsaftale gennem WiMP DIY.

Læs videre
Exit mobile version