Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Philips Momentum 558M1RY

Gaming-alter til stuen

Hvis du ikke vil nøjes med et virkelig godt TV til din gaming, så har Philips en løsning, der ikke er til at overse. Desværre har de selv overset et par vigtige detaljer.

Skrevet af / 03/03/2021 - 11:00
Philips Momentum 558M1RY
John Alex Hvidlykke

Spilkonsoller har alle dage været noget, som man koblede til stuealteret for at spille. Men der er sket en del siden Pong og Space Invaders, og i dag udfordrer PlayStation 5 og Xbox Series X TV’ets grænser med 4K-opløsning og billedhastigheder op til 120 Hz.

Philips Momentum 558M1RY er en 4K UHD (3840 x 2160 pixel) computerskærm specielt til konsolspil. Den kan selvfølgelig også bruges til PC-gaming, men størrelsen betyder, at den vil blive brugt i stuen til sofaunderholdning frem for på skrivebordet. Den er nemlig 55 tommer i diagonalmål!

Philips Momentum 558M1RY fylder som et fjernsyn, men den er uden nogen form for TV-funktioner. (Foto: Philips)

At stille Philips 558M1RY op er en tomandsopgave. Det fik jeg allerede bekræftet, da fragtmanden ringede på dørtelefonen: “Øh, du må nok hellere lige komme herned!” Hvor de fleste testemner leveres med bude, der tager turen til anden sal halvt i løb, ankom Philips-skærmen i en kæmpekasse på en europalle, der måtte bakses møjsommeligt op ad trapperne, hjulpet af den protesterende fragtmand.

Når kæmpen er stillet op, tager den sig ganske diskret ud. LCD VA-panelet er omgivet af en smal sort ramme, der holdes svævende over en aluminiumfod. En soundbar med front i det allestedsnærværende Kvadrat-møbelstof er indbygget. Den vender vi tilbage til. På bagsiden finder vi Philips Ambiglow “stemningsbelysning”, ligesom vi er vant til fra deres TV’er. Om det er en feature eller en distraktion, er en smagssag, men gaming må gerne være sjovt. Og ellers kan det slås fra.

Ligesom Philips’ TV’er har Momentum 558M1RY indbygget Ambiglow-tivolilys. (Foto: Philips)

Ingen TV-funktioner

Philips 558M1RY er på størrelse med et fladskærms-TV, og den vil fungere bedst på samme plads i stuen som et TV. Men et TV er den ikke. Den har ikke nogen indbygget modtager, hvilket dog kunne løses med en TV-boks til internetbåret TV (jeg har ikke selv brugt modtagerdelen af mine TV’er siden 2007).

Der er imidlertid heller ingen Smart-funktioner. Philips 558M1RY er en ren monitor, der alene kan vise det signal, der kommer ind via dens tre HDMI-indgange og DisplayPorten. Fjernbetjening har den dog. Der er fire USB-porte og en USB-A-indgang, så skærmen kan fungere som USB-hub. Men ingen USB-C-porte.

Læs også Nyt TV til PS5 og Xbox Series X Har du netop slået kløerne i en PlayStation 5 eller en Xbox Series X? Så vil du måske også gerne opgradere din skærm. Vi har testet de bedste TV’er til gaming!

Et andet punkt, hvor Philips-skærmen adskiller sig fra fladskærms-TV’er, men denne gang positivt, er lyden. Den er ikke tynd, men derimod forholdsvis fed. En soundbar med lyd fra Bowers & Wilkins er integreret i foden. Det er et 2.1-kanalers system med 2 x 10 watt til mellemtone og diskant og en fælles 20 watt bas-enhed.

Det giver ikke effekten fra en større soundbar eller for den sags skyld et komplet hjemmebioanlæg med surround-lyd. Men lyden er bestemt til at leve med – selv om den ikke matcher det overvældende billede.

En indbygget soundbar fra Bowers & Wilkins betyder, at lyden er helt okay. (Foto: Philips)

Husk solcremen!

Overvældende er det eneste dækkende ord. Både i kraft af oplevelsen af at se Spiderman: Miles Morales i stort format og 4K 60 fps. Og især på grund af lysstyrken. Philips 558M1RY understøtter DisplayHDR1000 og kan i HDR-tilstand svinge sig op på 1200 nit. Så husk solcremen! Responstiden er også, som den skal være: 4 millisekunder.

Den dårlige nyhed er, at Philips 558M1RY kun understøtter 120 Hz opdateringshastighed på DisplayPort-indgangen. HDMI 2.0-indgangene klarer kun 60 Hz i 4K-opløsning. Her bliver den flotte gaming-monitor slået på hjemmebane af de nyeste TV’er i samme prisklasse, der understøtter 120 Hz i 4K-opløsning på HDMI 2.1 og dermed er lige til at slutte til PlayStation 5 og Xbox Series X.

En konsol-skærm, der ikke kan bruges til konsoller?!

Billedet er skarpt og formidabelt lysstærkt. Men manglen på HDMI 2.1 betyder, at skærmen fejler på det, som den burde være bedst til – nemlig konsolspil. (Foto: Philips)

Konklusion

Philips Momentum 558M1RY er en skærm, der ikke ligner noget andet! Den ligner godt nok et TV, men det er den ikke. Med sine 55 tommers 4K-opløsning kan den vise dine konsolspil på en måde, der blæser mere normale monitors af banen.

Billedet er lysstærkt og skarpt. Men først og fremmest er det enormt! Men du skal virkelig ville det for at bruge så mange penge på en skærm, der optager den bedste plads i stuen uden samtidig at være et fjernsyn. Du kan for de samme penge få et smart-TV, der er lige så hurtigt til gaming.

At HDMI 2.1 ikke er understøttet, giver et yderligere problem, da konsolspillere ikke kan udnytte den fine hastighed og dermed er bedre tjent med et TV af nyeste generation.

Karakter
Philips Momentum 558M1RY
Premium

Home mener

Den er stor, den er skarp, den er gigantisk, og den er lysstærk. Fik vi nævnt, at den er stor? Understøtter ikke HDMI 2.1. Ingen TV- eller smart-funktioner. Ingen USB-C.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vil du have ekstra skærm med din menu?

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Lyd & Billede
Scroll to Top