Beyerdynamic MMX 150 Wireless

Gammeldags på den gode måde

Beyerdynamic byder på klassisk hi-fi-lyd. Men du må leve uden lysshow og dedikeret PC-software.

Beyerdynamic MMX 150 Wireless

(Foto: Beyerdynamic)

Hvor andre, som Logitech og Turtle Beach, kappes om at give en let og fri bærekomfort, er Beyerdynamic MMX 150 af den gamle gaming-skole: Tæt lukkede ørekopper, der griber fast om hovedet og lukker verden ude. Der er så stille inde i de sorte plastickopper, at man næsten tror, at de har ANC. Men det er kun den fysiske isolation, der er på spil.

Byggekvaliteten er troværdig uden at virke eksklusiv. Ørekopperne er af plast, men der er ikke sparet på godstykkelsen. Bøjlerne, der holder kopperne, er af metal. Ørepuderne er tykke og betrukket med sort fløjlsblødt stof. For ikke at virke diskrete er kabler, knapper og logo neon orange. Det her er ikke et headset, man vælger for dets diskrete elegance.

Arv fra hi-fi

Beyerdynamics er først og fremmest kendt som producent af hi-fi-hovedtelefoner. Det giver forventninger til lydkvaliteten. Og de bliver indfriet. Lyden er ren og klar og uden hørbar forvrængning eller uklarhed.

Beyerdynamic skruer op for farverne med neon-orange kabler og detaljer. (Foto: Beyerdynamic)

Lyden er balanceret og velopløst på et niveau, der ligner en hovedtelefon i samme klasse. Når det går allermest hektisk til, og kampen brager rundt omkring dig, bliver lyden anstrengt. Hvad der nok mere skyldes den aktive elektronik end driverne.

Ingen PC-app

Lige ud af kassen er lyden balanceret, dog med en ekstra tyngde i bassen, der klæder gaming godt. Men det kan ændres med Beyerdynamics app, der findes til Android og iOS – men ikke til PC:

Manglen på dedikeret PC-software betyder også, at man må nøjes med den surroundlyd, der ligger i selve spillene.

De store, lukkede ørekopper lukker effektivt verden ude. (Foto: Beyerdynamic)
Læs videre
Exit mobile version