TEST: Astro A50

Komfortabelt og bøvlet

Astros topmodel er en fryd af have på og en fornøjelse at lytte til. Men man skal kæmpe for at nå så langt.
Lyd & Billede mener
Virkelig behageligt og let at have på, og lydkvaliteten er rigtig god. Basestationen er smart.
Besværlig tilpasning. Softwaren er virkelig, virkelig langt fra at være vellykket.
Specifikationer

Fakta

  • Platforme: PC, PlayStation 4, Mac
  • Type: Over-ear, åbent
  • Drivere: 40 mm
  • Kanaler: 2.0 / 7.1 (Dolby Audio)
  • Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz
  • Tilslutning: USB, optisk, stereo-minijack
  • Opladning: I basestation/Micro USB
  • Batteritid: 15 timer
  • Lys: Nej
  • Web: astrogaming.com
forfatter

Logitech er, ligesom Disney, grundlagt på en mus. Men også Logitech har gennem årene udvidet forretningen i alle retninger. Et af mærkerne under Logitech-hatten er gamer-mærket Astro.

Astro A50 er et trådløst headset til PC, Mac og PS4 (der findes også en Xbox One-udgave). En basestation samler USB og analogindgang, og fungerer samtidig som ladestander. Selve headsettet er forholdsvis stort, med store firkantede plast-ørekopper. Hovedbøjlen er blød og bøjelig. Indstillingen af størrelse kræver, at man bruger to hænder og tager headsettet af imens. To knapper på højre ørekop giver adgang til yndlingsfunktionerne og vælger imellem tre lydprofiler.

Astro A50 er et trådløst headset til PC, Mac og PS4 (der findes også en Xbox One-udgave). (Foto: Astro)

I stedet for direkte download som alle andre har Logitech valgt at bruge den 100 procent dysfunktionelle Windows Store til download af styre-softwaren, Astro Command Center. Det lykkedes alligevel efter flere forsøg at downloade og installere den.

Astro Command Center har udmærkede funktioner, og det er et plus, at alle indstillinger gemmes i headsettet, så man kan tage sin lyd og miksningen mellem lydkilderne med sig. Astro får til gengæld minuspoint for en komplet umulig brugerflade, der ikke følger nogen Windows-regler, og hvor det faktisk er lykkedes at gøre noget så simpelt som indstilling af EQ kompliceret, selv for en skribent, der har bygget sine egne equalizere siden gymnasiet.

Heldigvis er oplevelsen af hardwaren bedre. Når først det er lykkedes at indstille størrelsen, sidder Astro A50 bekvemt og behageligt på hovedet. Ørepuderne er foret med superblødt stof, så det føles som at synke ned i en dyb sækkestol. Trods størrelsen er headsettet ret let, så man kan have det på i timevis uden at blive træt.

Læs også
Tre Gaming headsets Logitech vs. Logitech. Har du brug for den dyreste model for at vinde, eller er den billigste i virkeligheden bedst?

Astro A50 er angiveligt åbent (ørekopperne ser ellers lukkede ud), og det har da også den frigjorte og ubesværede mellemtone og diskant, der kendetegner åbne hovedtelefoner. Men uden at det dermed er gået ud over bassen, der er lige så solid og tung som på lukkede hovedsæt. Når det hele spiller. For lige ud af æsken er lyden noget mørk og indelukket, og det går ud over overblikket i spil. Så der er ingen vej uden om at rode med EQ’en i Astro Command Center.

Annonce

 

Konklusion

Astro A50 er en flertydig oplevelse. Vi har på den ene side at gøre med et overordnet lækkert og flot designet headset i sværvægtsklassen, der har fremragende lyd og god bærekomfort. Men det kan du på den anden side først glæde dig over, når den besværlige justering af pasform og lyd er overstået. Faktisk bør du helt afinstallere styreprogrammet, når indstillingerne er uploadet til headsettet. Det vil gøre verden til et lidt bedre sted.

Selve headsettet er forholdsvis stort, med store firkantede plast-ørekopper. (Foto: Astro)

Også i denne test:

Sennheiser GSP 670

Sci-fi-stil og hi-fi-lyd

Sennheisers tungeste gaming-headset har god lyd, fin software og en middelmådig bærekomfort.

Ægte trådløshed med både USB-dongle og Bluetooth. Lyden er på niveau med mellemklasse hi-fi-hovedtelefoner.
I forhold til den fyrstelige pris virker plasticen plasticagtig. USB-adapteren virker kun med Windows 10. Sidder ret stramt.

Razer Nari Ultimate

Bamsede brumbasser

Razer kender sine kunder, og de bliver ikke skuffede over det store sjove headset.

Store og bløde som sækkestole. Prisen er fin, og den haptiske subwoofer er … sjov.
Lydkvaliteten er ikke på niveau med de bedste.

HyperX Cloud Orbit S

Suveræn teknologi til nedsat pris

HyperX Cloud Orbit S er en forklædt udgave af årets bedste gaming-headset.

Åben, præcis og lækker lydkvalitet. Waves NX-surround gør noget, ingen andre kan.
Ikke helt så imponerende surround-effekt som på Asus ROG Theta.

Audio-Technica ATH-G1WL

Minimalistisk headset til voksne

Audio-Technica taler til midaldrende hi-fi-nørder, der også kan lide at spille.

Lyden er præcis og korrekt, og man slipper for gøgl og overkompliceret styre-software. Prisen er fin.
Næsten for nobelt. Morskabsfaktoren er ikke-eksisterende. Lysshow? Det må være din spøg...

Asus ROG Theta 7.1

Ægte surround på hovedet

Glem virtuel surround-lyd: Asus spænder et helt 7.1-anlæg på hovedet af dig!

Ægte 7.1 surround-lyd – og det kan høres! Glimrende lyd og god komfort. Man får rigtig meget for pengene her!
Ørekopperne er af indlysende grunde gigantisk store og klodsede. Ingen trådløs forbindelse.
Har du dette produkt?
Giv din karakter.
0 / 6

Your page rank:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.
Annonce
Annonce

Læs også