Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: SurfTab Xiron 10.1

Tegnebogsvenlig og solid tablet

TrekStor kan andet end at lave små, lækre tablets. Xiron 10.1 er en fuldstørrelses-model, der kan det meste – uden at koste kassen.

Skrevet af / 11/03/2014 - 11:10
SurfTab Xiron 10.1
John Alex Hvidlykke

Vi har flere gange på det seneste stiftet bekendtskab med tablets fra tyske TrekStor, og de har imponeret med deres ydelse og design til rimelige priser. SurfTab Xiron 10.1 er en storebror til Xiron 7.0 HD, som vi testede i december. Som navnet antyder, er der tale om en fuldstørrelses-tablet på 10,1 tommer.

Processoren er en quad-core på 1,6 GHz. Der er 2 gigabyte ram og 16 gigabyte lager, som kan udvides med et microSD-kort. Mens mange økonomi-tablets er pakket ind i plastic, har Xiron en bagside af aluminium, hvilket ud over at give stilpoint både gør tabletten mere stabil og hjælper med kølingen. Xiron er slank, men ikke ultra slank som sine mindre brødre. 11 mm i tykkelsen og en vægt på 680 gram er forholdsvis gennemsnitligt.

surftab_xiron_101_front

Quad-core i både CPU og grafikprocessor samt 2 gigabyte ram gør SurfTab Xiron hurtig nok til at afryste de negative associationer ved ordet økonomimodel. Med en Geekbench 3 score på 1.238 er den tæt på at matche forrige iPad-generation (iPad 4 Retina), som sidste år klarede 1.400 point i samme test. AnTuTu Benchmark 4 giver en score på 18.262. Her er det især ydelsen i 2D- og 3D-spil, der trækker op. Browsermark 2 testen giver en score på 2.037, hvilket er glimrende til prisen.

Betjening og indgange ligner det, som man forventer af en Android-tablet: USB, HDMI og SD-kort (i micro-versioner). De obligatoriske knapper til tænd/sluk og volumen er suppleret med en tilbage-knap. En god detalje, som desværre ødelægges lidt af, at knapperne er anbragt på bagsiden i et hjørne, hvor man ikke naturligt ville placere sine fingre.

surftab_xiron_101_back

Bagkameraet er på 5 megapixel, hvilket er udmærket, hvis man ikke orker at fiske sin smartphone op af lommen. Frontkameraet er på 2 megapixel og inviterer til HD-selfies. Det er alt i alt som forventeligt til prisen. Hvis bare ikke kamera-softwaren gjorde betjening stort set umuligt. Der er tydeligvis mange udmærkede finesser gemt i programmet, men de kræver en overnaturlig finmotorik at betjene.

Skærmen har en opløsning på 1280 x 800 punkter. Det er samme opløsning som TrekStors mindre tablets, og for en 10-tommer er det ved at være lidt skrabet. Men du betaler heller ikke for mere. I praksis er der faktisk plads til færre ikoner på skærmen end på 7-tommerne. Til gengæld er skærmen dejligt lysstærk.

surftab_xiron_1

Det større kabinet giver plads til et anseligt batteri på 8000 mAh – og dermed en brugstid, hvor man ikke nødvendigvis behøver at sikre sig, at laderen altid er inden for rækkevidde.

Konklusion
Med den mere voksne størrelse er Xiron en behagelig tablet til sofa-surfing, læsning af digitale magasiner og film. Spil klarer den også glimrende, takket være en hurtig processor og ditto grafikprocessor. Du får ikke den nyeste teknologi, men en stærk, fornuftig tablet til en udmærket pris.

Home mener

En kvik og lækker fuldstørrelses-tablet med god råstyrke, lang batteritid og tillidsvækkende design. Skærmopløsningen på 1280 x 800 er det eneste, der afslører prisen. Desuden kunne vi ønske os en bedre kamera-app.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top