Maserati Traguardo (R8853112001)

En sporty vandhund

Maserati Traguardo vil stå godt til din bil af samme mærke.

Maserati R8853112001 1 17702

(Foto: Producent)

Maseratis ur er endnu en hybrid og har derfor et almindeligt kvarts-urværk og indbyggede smart-funktioner. Du kan f.eks. sætte alarm, holde styr på skridt, kalorier og søvn, og få notifikationer. Måden, disse tilgås på, er dog lidt speciel. Ligesom på en Fitbit-tracker skal man “tappe” med fingeren på glasset for at aktivere det underliggende display. Tap igen for at skifte visning. Desværre reagerer uret ikke altid ved første tap.

Kronen bruges alene til at indstille urværket, som desværre ikke kan justere sig selv automatisk. De manglende ekstra knapper betyder til gengæld, at uret er vandtæt helt ned til 100 meter. Urets smart-funktioner lades op via en slags induktionsoplader. Den kunne Maserati godt have arbejdet lidt ekstra på.

Konklusion

Maserati Traguardo er et meget enkelt udseende ur, der ligesom Hilfiger og Boss kan lidt ekstra. Prisen er rimelig, og vi sætter pris på, at du uden problemer kan svømme og dykke med det. Den medfølgende oplader er lidt bøvlet, og tapfunktionen reagerer ikke altid første gang.

Læs videre
Exit mobile version