Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: ASUS Transformer Pad TF701T

Muskler uden finesse

Med en ekstremt højopløst skærm og den allernyeste processorteknologi lover Transformer Pad desværre lidt mere, end den kan holde.

Skrevet af / 15/01/2014 - 09:23
ASUS Transformer Pad TF701T
Peter Gotschalk

ASUS Transformer Pad adskiller sig markant fra konkurrenterne på ét bestemt punkt. Tablet-computeren leveres nemlig med en tastatur-dock, som inkluderer ekstra batteri, flere tilslutningsmuligheder osv. Med det ekstra batteri får Transformer Pad en samlet batteritid på op til 17 timer.

Herudover har Transformer Pad på grund af den højere opløsning på 2560 x 1600 pixel et skærmareal, som er omtrent en fjerdedel større end det på iPad Airs Retina-skærm, der må “nøjes” med 2048 x 1536 pixel, og det betyder selvfølgelig, at der er plads til større billeder på ASUS-skærmen. Pixeltætheden på Transformer Pad er med 299 ppi også højere end iPad Airs 264 ppi.

Kigger vi på film i HD-kvalitet, kan vi dog ikke se forskel på Retina-skærmen og den højopløste skærm på Transformer Pad, hvad angår billedkvalitet, men det er ikke så underligt, da begge skærme har et noget højere antal pixels til rådighed, end man har brug for, når man skal vise video i HD eller Full HD.

Men selv om ASUS-skærmen i kraft af den højere opløsning på papiret går af med sejren i forhold til Apples Retina-skærm, så er resultatet i den virkelige verden et andet. Skærmbilledet på Transformer Pad er mørkere og knap så lysstærkt, og ved afspilning af video oplever vi en smule pixelering og artefakter. Vi vil også til enhver tid hellere have iPad Air med udendørs, for i solskin må vi konstatere, at Transformer Pads mørkere skærm står helt af.

Kameraet er en middelmådighed, som vi ikke behøver at ofre mere plads på her. Det samme kan man heldigvis ikke sige om lydkvaliteten, som absolut er godkendt, selv om ASUS’ SonicMaster-teknologi ikke kan hamle op med niveauet fra Sony Xperia Tablet Z.

Hvad angår rå ydelse og hastighed, så er ASUS Transformer Pad til gengæld næsten på niveau med iPad Air. I vores benchmark-test scorer iPad Air højere i single-core testen, mens ASUS’ tablet klarer sig lidt bedre i multi-core testen (samlet set er NVIDIA-processoren altså en smule kraftigere end Apples A7). I Browsermark 2.0 er det derimod iPad Air, der med en score på 3.610 mod Transformer Pads 3.225 går af med sejren.

Det trækker lidt ned, at Transformer Pad er bygget meget plasticagtigt, og så understøtter denne tablet kun Wi-Fi og fås slet ikke i en version med mobilt internet.

Konklusion
Transformer Pad er lidt af et atomkraftværk med en høj ydelse og testens bedste skærmopløsning. Desværre udmønter det sig ikke i helt så god billedkvalitet, som man kunne ønske sig. Vi er heller ikke begejstrede for den lidt plasticagtige byggekvalitet, og vi savner mobilt internet, som man bør kunne forvente som valgmulighed i enhver tablet i dag.

Lyd & Billede mener

ASUS Transformer Pad skal have ros for testens højeste skærmopløsning – sammen med Samsung Galaxy Note 10.1 (2014 Edition) – og en ydelse helt i top kombineret med den medfølgende tastatur-dock. Og så kan lagerpladsen udvides med helt op til 128 gigabyte. Trods den på papiret fremragende skærm er billedet lidt for mørkt. Vi er også kede af den lidt plasticagtige byggekvalitet. Og så mangler Transformer Pad mobilt internet.

Også i denne test:

6 high-end tablets

Sony Xperia Tablet Z

Sony viser vejen

Sony Xperia Tablet Z er intet mindre end en genistreg!

Med et lækkert skærmbillede og et slankt og let design er Xperia Tablet Z et oplagt valg, hvis man foretrækker Android som platform. Og så skader det ikke, at den er vand- og støvtæt.
Ydelsen er ikke længere blandt de bedste på markedet. Kameraet tager mørke og kedelige billeder.
Læs hele testen

Samsung Galaxy Note 10.1 (2014 Edition)

Næsten i mål

Den nye Galaxy Note 10.1 er Samsungs bedste tablet til dato, men alligevel er vi ikke helt oppe og ringe.

Testens højeste skærmopløsning (sammen med ASUS Transformer Pad) og et fantastisk flot skærmbillede fortjener stor ros. Det samme gør de innovative S-Pen funktioner, samt at tablet-computeren understøtter lynhurtig Wi-Fi via 802.11ac.
Lyden i de eksterne højttalere er direkte pinlig, og den er heller ikke for god, hvis man ifører sig hovedtelefoner. Det største problem er dog den ustabile ydelse. Trods flotte benchmark-resultater skuffer produktet ved indimellem at reagere langsomt eller ligefrem fryse helt.
Læs hele testen

Microsoft Surface 2

Lidt for ufærdig

Microsoft Surface 2 er en af de meget få tablet-computere baseret på Windows RT 8.1. Det er ikke helt uden grund.

Surface 2 er solidt bygget og giver god valuta for pengene – ikke mindst pga. den fulde Office-pakke, som følger med produktet. Skærmen er pæn, og operativsystemet lader brugeren køre to apps ved siden af hinanden. Det er ægte multitasking.
Operativsystemet er stadig for ufærdigt – både som økosystem og som brugerflade. Det optager også for meget af lagerpladsen. Lyden er middelmådig, og sidst, men ikke mindst mangler vi muligheden for mobilt internet.
Læs hele testen

Apple iPad Air

Den ubestridte sejrherre

Med iPad Air har Apple overgået sig selv – og alle konkurrenterne.

Testens ubestridt bedste skærm kombineret med en imponerende ydelse og markedets klart største udvalg af apps gør iPad Air til en sikker vinder.
Hukommelsen kan ikke udvides, så man skal vide på forhånd, hvor meget plads man får brug for. Og så koster den spidsen af en jetjager.
Læs hele testen

Acer Iconia A3-A10

Halvgjort er ikke velgjort

Hvis man skal konkurrere på prisen, er man nødt til at indgå kompromiser. Men Acer har valgt at hugge den forkerte hæl og klippe lidt for mange tæer.

Fremragende lyd, hvis man tilslutter hovedtelefoner. Og ganske praktisk, at man kan starte kamera-app’en blot ved at sætte to tommelfingre på skærmen.
Design, skærm, materialer og ydelse hører hjemme i 2011. Selv til prisen. Og så må man nøjes med Wi-Fi. Ingen mulighed for mobilt internet.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top