Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: MSi MAG272CQR

Biografoplevelse til dine spil

Stor, skarp og krum: MSi’s våben til hjemmekrigere og skrivebordsstrateger.

Skrevet af / 21/02/2020 - 09:45
MSi MAG272CQR
John Alex Hvidlykke

Når det gælder skærmopløsning til gaming, er normen stadig den ældgamle Full HD-standard (1920 x 1080). For til gaming kommer hastighed før alt andet. Men godt set det ikke ud, og har man et nogenlunde rapt grafikkort – som Nvidia GeForce RTX 2070 eller højere – kan det betale sig at ofre lidt ekstra på et skarpere billede.

MSi MAG272CQR er en 27 tommers skærm i WQHD-opløsning (2560 x 1440 punkter). Opløsningen er ikke opnået på bekostning af hastigheden. Skærmen klarer en opdateringsfrekvens på 165 Hz. Responstiden er på 1 millisekund.

Gaming-skærme er den sidste bastion for de buede paneler, som i praksis er uddøde i TV-verdenen. (Foto: MSi)

Skærmen er buet, hvilket mere giver en følelse af at være inde i selve handlingen. Gaming-skærme er den sidste bastion for de buede paneler, som i praksis er uddøde i TV-verdenen. For i gaming betyder den korte afstand, at argumentet om, at der skal være lige langt fra øjet til alle dele af skærmen, faktisk holder. Panelet er ikke MSi’s egen avl fra nyttehaven, men er hentet hos Samsung, som vi tidligere har testet buede PC-skærme fra.

MSi MAG272CQR kan justeres lodret, og skærmen kan vippes frem og tilbage. Den kan ikke drejes horisontalt, men det er ikke et problem, når først skærmen er på plads på bordet.

Der er to HDMI-indgange og to DisplayPort-indgange; den ene af dem i form af en USB-C-port.

Kontrollerne skal man lede lidt efter, og man famler først forgæves langs undersiden af skærmen, hvor man kun finder powerknappen. Styringen viser sig at være gemt i en lille rød knap på bagsiden, der fungerer som joystick. Derefter virker det hele logisk, og man finder hurtigt rundt i de omfattende menuer.

Nattesyn og natindstilling

Af hensyn til dem, der er bekymret for nattesøvnen, er der en Eye Saver-indstilling, der reducerer indholdet af blåt lys i billedet. En prisværdig tanke, men da billedet dermed bliver gulligt af manglen på blåt, tjener menupunktet mest til beroligelse for familiemedlemmer – men vil ikke blive brugt. Der er til gengæld indbygget begrænsning af usynligt blåt lys i panelet, hvilket giver meget mere mening. Der er også en Night Vision-indstilling, der lysner de skyggefulde områder, så det i skydespil bliver lettere at opdage fjender, der gemmer sig.

MAG272CQR understøtter AMDs FreeSync til forebyggelse af screen tearing – altså når de enkelte skærmlinjer kommer ud af sync – ved høje hastigheder. Det er godt nyt for ejere af hurtige Radeon-grafikkort, men ingen hjælp for det flertal af gaming-computere, der bruger grafikkort fra Nvidia. Nvidias G-Sync understøttes nemlig ikke. I praksis oplevede jeg dog ingen problemer med screen tearing under testen, selv om jeg brugte PC’er med Nvidia-kort.

Mystisk lys

MSi kalder RGB-belysningen “Mystic Light”. Det er nu ikke så mystisk endda, men består af en række farveforløb og animationer, der kan køres på lysstriben på bagsiden af skærmen. Belysningen kan også styres med MSi’s gaming-app. Af et RGB-lysshow at være er det i den diskrete ende, men så distraherer det blinkende lys i det mindste ikke andre end dine modstandere.

MSi kalder RGB-belysningen ”Mystic Light.” Den består af en række farveforløb og animationer, der kan køres på lysstriben på bagsiden af skærmen. (Foto: MSi)

At spille på MSi-skærmen i stedet for en almindelig flad skærm i Full HD er en luksusoplevelse. Selv om panelet kun buer nogle få centimeter i dybden, giver det alligevel en følelse af at være omsluttet, der lægger til følelsen af at være en del af spillet. Og den ekstra opløsning betyder, at grafikken står knivskarpt – hvis spillet understøtter WQHD-opløsning. For får man et spil på skærmen, der vises i Full HD, opdager man pludselig, hvor meget mere grynet det var. 1920 x 1080 opløsning kan fungere på en 15 eller 17 tommers skærm på en laptop, men på 27 tommer bliver pixeleringen tydelig.

Til gengæld er forskellen på, om opdateringshastigheden er 144 eller 165 Hz, mest for kendere. Begge dele er tilstrækkeligt, men det er da en teknisk bedrift at få det højopløste panel til at klare den høje hastighed.

Konklusion

MSi MAG272CQR er en skærm til dem, der godt vil ofre lidt ekstra på den visuelle oplevelse. WQHD-opløsningen giver et lidt skarpere og lækrere billede end Full HD, og det er en behagelighed, når man bogstavelig talt sidder omgivet af den store 27 tommers skærm.

Jeg havde gerne byttet det mystiske RGB-lys på bagsiden af skærmen med understøttelse af G-Sync, men skærmen var på den anden side fuldt ud i stand til at følge med i strabadserne. Den koster lidt ekstra – men sikkert mindre end grafikkortet i din PC. Og den vil sandsynligvis tjene dig i længere tid.

(Foto: MSi)

Karakter
MSi MAG272CQR
Premium

Home mener

Hurtig nok til det hele. Den buede skærm giver god indlevelse. WQHD koster lidt ekstra. Ingen G-Sync.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top