



Geekbench: 14.052 (multi-core), 4.116 (single-core) Basemark 3.0: 531,22 PCMark 10: 3.439 3DMark Fire Strike: 1.051, Time Spy: 363 Cinebench R15: 45,01 fps / 444 cb HDTach: 1.589 MB/s Batteritest: 3:59 timer
Vejl. pris 8.444Pr. 11/06/2018 Produktside
Asus’ ZenBook-serie af ultrabook-computere er normalt lækkert, men dyrt business-legetøj. Men ZenBook 13 UX331UAL falder lige netop inden for vores studiebudget.
Asus ZenBook 13 er med sine 13,3 tommer en af de mindste i testen. Den er også blandt de letteste, selv om Acer fører med nogle få gram. I begge tilfælde ligger vægten under et kilo, så der er ingen grund til at lade pc’en blive hjemme. Kabinettet er lavet af en magnesium-aluminium-legering i en diskret, blåchangerende grå farve. Skærmen er skarp og lysstærk nok uden at være lige så klar som på de dyrere ZenBook-modeller.
Hvor de dyrere modeller (der må formodes at være tættere på at nå zen) har skåret antallet af ind- og udgange ned til nogle få USB-C-porte, har ZenBook 13 et mere folkeligt udvalg. Her finder man både kortlæser, gammeldags USB-porte og endda en HDMI-udgang. Det gør livet lettere!
Livet i skoletasken er hårdt, men ZenBook 13 er beredt på prøvelserne. Den er certificeret efter den amerikanske militærstandard MIL-STD 810G, hvilket betyder, at den er robust nok til at kunne bruges i felten. Certificeringen omfatter bl.a. 1,8 meters fald mod betongulv, men det testede vi dog ikke.

Benchmarks
Processoren er en Intel Core i5-8250U. Selv om der kun står i5 på skiltet, er det en ottendegenerations quad-core PCU med otte tråde og en arbejdshastighed på 1,8 GHz. Som på de øvrige maskiner i klassen er der 8 gigabyte ram. Grafikkortet er Intel HD Graphics 620, hvis bedste egenskab er, at det ikke bruger ret meget strøm.
Geekbench-testen afslører, at der er godt med regnekraft i i5-processoren. Et multi-core-resultat på 11.116 er næsten i klasse med maskiner med fuldvoksne i7-processorer. Samme sprog tales af Basemark-testen og PCMark 10. Grafiktesten Time Spy er kun medtaget for at bekræfte, at 3D-gaming er noget, som ultralette pc’er ikke er mestre i.
Asus lover op til 15 timers batteritid på ZenBook 13 UX331UAL. Så langt kørte den dog ikke i testen, men lige under fire timer med intenst regnearbejde er stadig særdeles flot!

Konklusion
Asus ZenBook 13 UX331UAL er en lækker lille maskine, som vil være en trofast studekammerat i rygsækken, hvor den er robust nok til at overleve gennem hele uddannelsen.
ZenBook’en har kræfter nok til alt normalt kontorarbejde (og en Netflix-film i pausen), har et behageligt og lydløst tastatur, og er på alle måder vellykket. Den er dog samtidig den dyreste af de billige maskiner, men må alligevel som den eneste i gruppen undvære touch-funktion på skærmen.
Også i denne test:
Huawei MateBook X 53019308
Lækker rejsebærbar
Huaweis første bud på en rejsevenlig laptop er helt i orden!
Dell XPS 13 9360
Perfekt rejsekammerat
Dell XPS 13 giver med sin lækre 3K touch-skærm Apples MacBooks kamp til stregen i klassen for ultrakompakte bærbare.
MacBook 12" 2017
Lækker, men med begrænsninger
Markedets mest sexede bærbare er blevet endnu bedre, men det har sin pris.
Lenovo Yoga 520-14IKB
Den grimme ælling
Yoga 520 er stor og grim, men har alligevel meget at byde på.
HP Envy x360 15-bq181no
Den største tablet
HP’s to-i-en-pc har god ydelse og en lækker skærm, hvis du er parat til at bære den ekstra vægt.
Acer Swift 5 SF514-52T-56ZX (NX.GU4ED.005)
Frisk fluevægter
Acers studie-laptop belaster hverken ryggen eller budgettet unødvendigt.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.Nyeste artikler: