test : Sony PlayStation 4 Pro

Sær mellemlanding fra PlayStation

PS4 Pro ved ikke helt, hvilket ben den skal stå på.

Lyd & Billede mener

Kraftigere hardware giver et skarpere billede. 4K og HDR ser blændende godt ud, når spillene er optimeret til det.
Vi savner en UHD Blu-ray-afspiller. Harddisken på 1 terabyte er for lille. Uoverskueligt, hvilke spil der understøtter maskinen, og hvad man får ud af dem.
  • CPU: x86-64 AMD “Jaguar” octa-core GPU: 4,20 TFLOPS, AMD Radeon-baseret grafikmotor
  • Hukommelse: 8 GB GDDR5-ram / 1 TB lager
  • Ethernet (10BASE-T, 100BASE-TX, 1000BASE-T), IEEE 802.11 a/b/g/n/ac, Bluetooth 4.0 (LE), 3 x Super-Speed USB (USB 3.1 Gen.1), AUX-port, HDMI-udgang (understøtter 4K/HDR), DIGITAL OUT-port (optisk), Blu-ray-drev
  • Mål og vægt: 29,5 x 5,5 x 32,7 cm / 3,3 kg
  • Web: playstation.com
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 2888 kr

Det primære salgsargument for PS4 Pro er muligheden for at afvikle spil i 4K samt understøttelsen af HDR. Det er dog ikke alle spil, der kan køre i ægte 4K, som stadig er utrolig ressourcekrævende. Nyere spil renderes i stedet i en lavere opløsning, hvorefter de opskaleres til 4K.

Den er blevet større

Maskinen ligner sin forgænger med den undtagelse, at den er blevet lidt større og tungere. Der er dertil kommet en ekstra USB-port, så du bedre kan tilslutte PSVR.

For at få fuldt udbytte af maskinen kræves der ligesom hos Microsoft et 4K-tv. Alligevel er det ikke helt tydeligt, hvad du får. Sony har nemlig ikke givet udviklerne specifikke instrukser til, hvordan den ekstra regnekraft skal udnyttes. Nye spil skal dog påhæftes “PS4 Pro Enhanced”. Hvad det så betyder, fortolkes lidt forskelligt.

(Foto: Producent)

Flere FPS, skarpere lys og flottere skygger

Et spil som Uncharted 4, der er eksklusivt til PS4, kører stadig kun med 30 fps, selv om opløsningen er blevet højere. Det er lidt synd. Andre spil kører bedre, men det er svært at se forskel på Pro og en almindelig PS4. Når spil benytter HDR, er der dog tydelig forskel. Lyseffekter fra f.eks. lamper og solopgange skinner som aldrig før.

Forskellene skal dog ses i detaljerne, hvilket kan gøre det svært at retfærdiggøre et køb, hvis man har en almindelig PS4 i forvejen. Dette især fordi Pro er noget dyrere, større og tungere, og larmer lige så meget som en Slim-udgave. Spillene ser ufattelig godt ud i 4K, men det gjorde de nu også i 1080p.

Har du allerede en PS4 og et Full HD-tv, er der ingen grund til at opgradere. Har du en PS4 og et 4K-tv, er det straks lidt sværere.

(Foto: Producent)

Konklusion

PlayStation 4 Pro er en lækker maskine, der giver ekstra liv og regnekraft til Sonys i forvejen populære konsol. Desværre er den ikke helt stærk nok til at kunne klare ægte 4K og 60 fps, hvilket betyder, at der ofte snydes lidt på vægten og i visse spil opskaleres for at opnå den højeste opløsning. Resultatet er en maskine, der på papiret kan mere end sin lillebror, men alligevel har svært ved at kræve sin berettigelse.

Sony fik et forspring på et år i forhold til Microsoft, men har endnu ikke helt overbevist os om, at den er svært nødvendig.

Nyeste artikler:

Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Nintendo Switch - Hverken fugl eller fisk
    Nintendo Switch er ikke som andre spilkonsoller. Den er helt sin egen!
    Xbox One X - Verdens kraftigste spilkonsol
    Microsoft tager førertrøjen på og spiller med musklerne.

    Læs også

    Huaweis første hi-fi-højttaler imponerer. Ikke så underligt, da det er Devialet, der står for lyden.
    Premium-soundbaren LG SN8YG har, hvad man har brug for af udstyr, og lydmæssigt har LG oppet sig. Men hvad pokker har de tænkt på med app’en?
    Marantz’ nye CD-afspiller er også en netværksafspiller. Og en internetradio. Og en DAC. Og en forforstærker. Og en ...
    Der var engang, hvor Apples MacBook Air var det helt naturlige valg, hvis man skulle have sig en prisbillig og ultraslank bærbar computer. Er det stadig tilfældet?
    Marantz Model 30 er en pragtfuld forstærker for både øjne og ører, og byggekvaliteten overgår det meste.
    En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.
    For prisen på et par støjreducerende hovedtelefoner leverer Philips Fidelio X3 uendelig meget bedre lyd.
    Anden udgave af den mindste Citation smart-højttaler giver Sonos kamp til stregen.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Logitech StreamCam

    Vejl.pris 1599 kr Til hjemmearbejde og videodrømme

    AOC CQ27G2U

    Vejl.pris 2539 kr Buet gaming-skærm til flad pris

    Acer ConceptD 500

    Vejl.pris 23499 kr En stilfuld dag på kontoret

    Ring Indoor Cam

    Vejl.pris 499 kr Enkelt og billigt overvågningskamera kan ikke stå alene
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.