TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Test IKEA TRÅDFRI Gateway

IKEAs port til det smarte hjem

Skal man have mest muligt ud af sine TRÅDFRI Smart Home-produkter, kommer man ikke uden om TRÅDFRI Gateway.

forfatter
Publiceret 01/03/2019 - 14:00
Karakter
IKEA TRÅDFRI Gateway
L&B mener
Understøtter både Apple HomeKit, Amazon Alexa og Google Assistant. Giver flere muligheder til TRÅDFRI-serien. Koster væsentlig mindre end tilsvarende produkter fra andre producenter.
Meget besværligt at parre andre TRÅDFRI-enheder med Gateway’en. TRÅDFRI-app’en mangler en del oplagte funktioner, f.eks. kan man ikke lave scener eller grupper.
Specifikationer
  • Type: Smart Home hub
  • Trådløst: Wi-Fi, ZigBee Light Link
  • Fungerer med: Android, iOS, Apple HomeKit, Amazon Alexa, Google Assistant, TRÅDFRI-app
  • Mål: 45 x 110 mm
  • Andet: Standby-forbrug 0,63 W
  • Web: ikea.dk
Vejl. pris 250Pr. 01/03/2019 Produktside

Hvis et Smart Home skal være rigtig smart, må man have forbindelse til internettet. Og selv om produkterne i IKEAs TRÅDFRI Smart Home-serie kan fungere på egen hånd, er det først, når de kobles til TRÅDFRI Gateway, at alle funktioner bliver tilgængelige.

Besværlig opsætning

Der skal dog en del tålmodighed til for at få det hele til at spille. Opsætningen af selve TRÅDFRI Gateway er nem nok. Det er bare at koble den til netværket med det medfølgende Ethernet-kabel. Dernæst skal man downloade TRÅDFRI-app’en til sin iPhone eller Android-smartphone, og så er man klar til at forbinde sine TRÅDFRI-pærer og andre enheder til Gateway’en.

Men så bliver det besværligt. Man kan nemlig ikke bare uden videre søge efter kompatible enheder på netværket og tilføje dem direkte i app’en. Næh, i stedet skal man først vælge enhedstype (f.eks. Pære, Panel eller Kontroladapter), og dernæst skal man vælge, hvilken type kontrolenhed der allerede er forbundet med TRÅDFRI-produktet. I vores test valgte vi således først en pære – da vi jo lige har testet det nye TRÅDFRI Lysdæmpersæt med medfølgende E27 LED-pære – og herefter den ligeledes medfølgende fjernbetjening som kontrolenhed.

Til sidst skal man skille fjernbetjeningen ad og så holde den på 2 cm’s afstand af pæren, mens man trykker på den lille knap, der sidder på bagsiden af fjernbetjeningen ved siden af knapbatteriet. Efter cirka ti sekunder bliver pæren så forbundet til Gateway’en og dukker samtidig op i app’en. Puha.

Man skal både bruge sin smartphone og TRÅDFRI-fjernbetjeningen, når en smart-pære skal kobles til Gateway’en. Foto: IKEA

Flere funktioner via app’en

TRÅDFRI-app’en er i sig selv ikke så avanceret. Man kan opdele sin belysning og andre enheder i forskellige rum og indstille tre forskellige slags timere, men der er ingen mulighed for at oprette forskellige scener med forudindstillede farvekombinationer, ligesom én lyskilde kun kan høre til ét rum ad gangen. Der kan ikke oprettes grupper af lyskilder på tværs af rum.

For hver enkelt lyskilde har man dog mulighed for at ændre farve og lysstyrke individuelt, ligesom TRÅDFRI-pærerne via app’en kan lyse i 20 forskellige farver og ikke blot ni, som hvis man styrer dem via fjernbetjeningen.

Den største fordel ved TRÅDFRI Gateway er faktisk, at både Apple HomeKit, Amazon Alexa og Google Assistant understøttes. Og gennem disse brugerflader får man adgang til en masse af de funktioner, som IKEAs egen TRÅDFRI-app mangler.

Via TRÅDFRI-app’en kan IKEAs smarte pærer skifte mellem 20 forskellige farver. Mod ni forskellige, hvis man styrer pæren via fjernbetjeningen. (Screenshot: Peter Gotschalk)

Konklusion

TRÅDFRI Gateway gør IKEAs Smart Home-produkter rigtig smarte. Men via IKEAs egen app er mulighederne lidt for begrænsede. Så for så vidt angår de smarte TRÅDFRI-pærer, skal man være glad for, at TRÅDFRI Gateway nu understøtter Apple HomeKit, Amazon Alexa og Google Assistant.

Det trækker ned i den samlede vurdering, at det er så omstændeligt at tilkoble hver enkelt smarte enhed til Gateway’en, og app’en kunne man også tilføre flere funktioner uden at slække på brugervenligheden.

Læse hele artikkelen? eller bliv medlem af LB+.

Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk

LB+ inkluderer
  • Over 5.000 produkttests
  • Undgå fejlkøb med vores råd og guides
  • Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Altid opdateret på sidste nyt
  • Nyhedsbrev direkte i din indbakke
  • L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
  • Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Nye lamper af gamle CD’er og fiskenet med 3D-print teknologi Lysproducenten Signify introducerer under navnet Philips MyCreation en kollektion af 3D-printede lamper i genbrugte og genanvendelige materialer.
Smart overvågning og webkameraer Toucan Solutions lanceres i Norden med smart-hjem-produkter.
Nye robotstøvsugere fra iRobot iRobot udvider sortimentet med to nye robotstøvsugere i mellemklassen.
Få solopgangen ind i soveværelset Midsommernyhederne fra Philips Hue byder på morgensol i soveværelset og lyse nætter på terrassen.
Måske den bedste robotstøvsuger Den temmelig dyre Roborock S7 MaxV Ultra er den smarteste robotstøvsuger til dato.
Gør rent ved hjælp af laser Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen – der er sjovere ting end at gøre rent. Men heldigvis findes der mennesker, som faktisk gør deres bedste for at gøre det hele både nemmere og sjovere.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend