Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Philips Hue – white and color ambiance

Philips Hue – white and color ambiance

Skrevet af / 12/02/2016 - 08:00
Philips Hue – white and color ambiance
Peter Gotschalk

Denne begynderpakke indeholder tre LED-pærer, som hver kan lyse i 16 millioner forskellige farver, samt en bro-enhed, som du kobler til din router. Broen forbinder pærerne til dit netværk, så du kan styre dem enkeltvis eller samlet fra din mobil via Philips’ egen Hue-app. Broen kan håndtere op til 50 pærer, og den kommunikerer med dem via den såkaldte ZigBee-teknologi.

(Foto: Producent)
I Hue-app’en kan man vælge imellem en række prædefinerede indstillinger af farve og lysstyrke kaldet “scenes”. (Foto: Producent)

Det er med Philips Hue lidt, som det er med teater. Det er måske nok spændende og underholdende, men det er også ramme alvor, for blot med dette begyndersæt kan du gøre lidt af hvert.

I Hue-app’en kan du først og fremmest vælge blandt et stort antal foruddefinerede “scenes”, som justerer alle pærerne til i fællesskab at skabe en bestemt belysning med unik kulør og farvetemperatur. F.eks. lyser de tre pærer i forskellige varme, orange toner med scenen Sunset, mens scenen Deep Sea blander en rød og en dybblå kulør. Der findes også scener, som skal skabe en bestemt sindsstemning. Såsom Concentrate, der gør lyset helt hvidt og skruer lysstyrken op til maks! Eller Relax, der sætter en dæmpet belysning, som minder om skæret fra stearinlys.

Med en anden funktion, Alarms & Timers, kan du sætte lyset til at tænde og slukke på bestemte tidspunkter, og Hue-app’en kan også sættes sådan op, at lyset automatisk slukkes, når du forlader dit hjemmenetværk, og tændes igen, når du kommer tilbage.

Philips Hue understøtter også Apples HomeKit-teknologi, hvilket bl.a. indebærer integration med den stemmestyrede assistent på iPhone og iPad, Siri. Med andre ord kan du blot bede Siri om at tænde, dæmpe eller slukke lyset – eller om at aktivere en bestemt scene – og vupti, så går dit ønske i opfyldelse.

Desuden kan du tilgå dine Hue-pærer via internettet, når du ikke er hjemme. Opret blot et brugernavn og et password på den dertil indrettede hjemmeside, så kan du f.eks. slukke for lyset derhjemme, hvis du skulle have glemt det.

Philips tillader i øvrigt tredjepartsleverandører at lave apps til Hue, så der findes et ocean af muligheder, som vi ikke har plads til at nævne her. Men bl.a. findes der apps, som lytter til din musik og bruger Hue-pærerne til at skabe disco-stemning, ligesom Hue også kan fungere sammen med tjenesten IFTTT (If This Then That). Så kan du f.eks. koble Hue sammen med en vejr-app med en ordre om, at der skal tændes eller skrues op for lyset, hvis det begynder at regne udenfor. Eller for den sags skyld at alle dine pærer skal blinke, hvis nogen nævner dig på Facebook!

Sidst, men ikke mindst bør vi nævne, at hvis du har et Philips-tv med Ambilight, kan det kobles sammen med Hue, så hele belysningen styres af tv’et. Også Logitech Harmony Elite, som vi testede i Lyd & Billede #1 2016, arbejder perfekt sammen med Philips Hue.

 

Vurdering

Philips Hue har været på markedet ret længe, og det kan mærkes. Der findes et hav af tredjeparts-apps og -produkter, der arbejder sammen med systemet, ligesom Philips ud over begynderpakken har masser af supplerende produkter på hylderne.

Det er desuden pærelet at komme i gang med systemet, og når man først har fået det sat op derhjemme, undrer man sig over, hvordan man nogensinde har kunnet leve uden.

Også i denne test:

Det smarte hjem

Withings Aura Smart Sleep System

Withings Aura Smart Sleep System

Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rummelig vaskemaskine med mange funktioner

Massage når og hvor du vil

Kan du klare trykket?

Hjertet på rette sted

Hjemmets vinkælder forkæler druerne

Find dine ejendele

Kraftværket du ikke vidste du havde brug for

Ny Nespresso er en dyr fornøjelse

Ding dong! Er der nogen hjemme?

Sæt blus på vinterlyset

Stilfuldt fra Panasonic

Lav mad som på en restaurant

Lyd & Billede
Scroll to Top