Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Duel: Asus ZenBook 13 UX333FN

Taiwan kommer til kort

Asus ZenBook 13 gør et godt forsøg, men skuffer på målstregen. Især med en skærm, der ikke lever op til det forventede.

Skrevet af / 20/05/2019 - 13:00
Asus ZenBook 13 UX333FN
Peter Gotschalk

Asus ZenBook 13 er lidt dyrere end Huawei MateBook 13, men fylder til gengæld lidt mindre. Faktisk er MateBook 13 en smule slankere end ZenBook 13, men ellers har Asus’ ultrabærbare en imponerende kompakt og klart mindre formfaktor. Reelt set er ZenBook 13 så lille, at den mest af alt minder om den type dametaske, man kalder en clutch. Så med en vægt på kun en my over 1.000 gram er den virkelig nem at have med på farten. Alligevel er den robust fremstillet af en legering af aluminium og magnesium, mens det solide såkaldte ErgoLift-hængsel mellem skærmen og resten af computeren faktisk løfter tastaturet en smule, så brugeren får den perfekte skrivevinkel.

Den kompakte formfaktor betyder, at der ikke er blevet plads til et tastatur i fuld størrelse, men selv om de enkelte taster er en smule mindre end normalt, er der stadig god afstand mellem dem, og god vandring samt taktil modstand i tasterne giver en god skriveoplevelse.

Asus har sågar fået plads til et numerisk tastatur – nemlig den såkaldte NumberPad, som tænder for et lysende felt af numeriske taster på computerens touchpad. Det fungerer overraskende godt, og det er lidt vildt, at man sågar kan bruge touchpad’en som touchpad, mens der er tændt for de numeriske taster. Det er bare et spørgsmål om Fingerspitzengefühl.

Det kan virke som en fjollet idé, men den lille NumberPad, som man kan få til at lyse op på ZenBook 13’s touchpad, fungerer fremragende. (Foto: Asus)

Skærmen på 13 tommer i 16:9-format var af typen anti-glare (det vil sige mat) på vores testeksemplar, men selv om den meget smalle skærmramme (95 procent skærm-til-krop-forhold) er imponerende, så er det samlede indtryk af skærmen alligevel en smule skuffende. Opløsningen er på 1920 x 1080 pixel, hvilket ikke giver det største arbejdsområde på den lille skærm, og desuden er skærmbilledet langtfra det mest lysstærke på markedet, ligesom den mangler touch-funktionalitet. Det virker som et besynderligt valg på en så kompakt computer.

Lyden er heller ikke den bedste, selv om Asus lover både surround-sound og optimeret lydkvalitet certificeret af Harman Kardon. De indbyggede stereohøjttalere leverer for så vidt acceptabel lyd, men tilslutter man hovedtelefoner, bliver lydbilledet decideret utilfredsstillende og mangler både tyngde og bredde.

Selv om de to testeksemplarer af ZenBook 13 og MateBook 13 kommer med nærmest identiske konfigurationer – og ZenBook 13 sågar med 16 gigabyte RAM mod MateBook 13’s 8 gigabyte – så kommer ZenBook 13 ind på sidstepladsen på stort set alle punkter, når man sammenligner ydelsen. Både når det gælder rå CPU-kraft, afvikling af almindelige kontoropgaver og 3D-grafik, præsterer Asus ZenBook 13 dårligere end konkurrenten. Dog vinder ZenBook 13 klart, når det gælder batteriet. Her klarede Asus sig næsten dobbelt så godt i vores stresstest, men batteriet er også MateBook 13’s helt store svaghed.

Sidst, men ikke mindst skal Asus ZenBook 13 have ros for at være udstyret med et større arsenal af tilslutningsmuligheder (USB-A, USB-C, HDMI og microSD), hvor MateBook 13 kun kommer med 2 x USB-C.

Til trods for kompakt design, god batteritid og mange tilslutningsmuligheder trækker Asus ZenBook 13 dog det korteste strå i konkurrencen mod Huawei MateBook 13. Især den højere pris kombineret med svagere ydelse og en klart underlegen skærm gør udslaget.

Karakter
Asus ZenBook 13 UX333FN

Home mener

Let og kompakt, men alligevel robust formfaktor, herunder rigtig godt tastatur og NumberPad. Hertil kommer god batterilevetid og mange tilslutningsmuligheder. Lyssvag skærm uden touch og temmelig dårlig lyd. Ikke helt tilfredsstillende, når dette kombineres med svagere ydelse end forventet og en gedigen pris.

Også i denne test:

Asus Zenbook 13 vs. Huawei MateBook 13

Huawei MateBook 13

Kina dominerer

Huawei MateBook 13 vinder duellen. Til en pris, som er svær at slå, gør skærm og ydelse hele forskellen.

Flot og højopløst skærm med touch og masser af lysstyrke og kontrast. Dertil kommer god ydelse og lækkert design til en meget konkurrencedygtig pris.
Dårlig batterilevetid og kun ganske få tilslutningsmuligheder, hvilket tvinger dig til at bruge en dongle. Blæserstøj er også et irritationsmoment.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top