Samsung Gear Fit

Glat og lækkert, men sløvt

Samsungs armbånd har tillokkende skærm og funktioner, men når ikke helt i mål.

Samsung Gear Fit black 4

Samsung parrer deres armbånd med deres smartphones og har sørget for, at alt fungerer solidt og pålideligt, så længe batteriet holder. Og det holder ret godt, så længe man tager det roligt med armbåndets mange funktioner, hvor man kan læse beskeder, styre musik og på enhver måde supplere sin Samsung-telefon. De to går godt i spænd, og Bluetooth-forbindelsen har ingen problemer med, at man gå væk fra telefonen og tilbage igen.

Men … Midt under lørdagens andet cykelpas stod armbåndet af, begyndte at opdatere og sugede batteriet tomt! Alle data indtil da var dog intakte.

En interessant funktion er den indbyggede pulsmåler, som er noget, der ellers savnes til at holde styr på aktivitetsniveauet. Men pulsmåleren er baseret på et varmekamera i bunden, og der er ingen løbende overvågning som med et pulsbånd. I stedet måler man på et konkret tidspunkt, og det tager sin tid.

Desværre fungerer pulsmåleren ikke bedre end det, man kan gøre med næsten enhver kameratelefon. Det lykkedes mig at få min hvilepuls (50 bpm) og 25 minutter efter et cykelpas (65 bpm), men da jeg ville tage pulsen under cykling, blev jeg bedt om at holde mig i ro (!) og prøve at slappe af (!!) – eller rense kameraet. Det var det samme, når jeg spadserede eller på anden måde var det mindste aktiv. Med andre ord en pulsmåler, der ikke kan fortælle din puls, netop når du gerne vil vide, hvad den er!

Skærmen med touch-funktion og AMOLED-teknologi er tydelig og pæn, og giver frem for alt en rigtig brugerflade. Når man skal sove og vil måle søvnen, trækker man søvnmåleren frem med fingeren, klikker den i gang og logger sin søvn med effektivt resultat.

Gear Fit fungerer sammen med Samsungs S Health-app, som er temmelig basal, men i det mindste klar og forståelig.

 

 

Konklusion

Gear Fit er et tydeligt eksempel på, at mobilproducenterne har et telefonperspektiv på træningsarmbånd. Jeg kan tælle skridt, se min grundlæggende forbrænding og lidt historik. Det er også et superflot armbånd, der supplerer telefonens funktioner på fornem vis. Men som aktivitetsmåler fremkalder det bare et skuldertræk, hvilket trækker den samlede karakter ned.

 

Læs videre
Exit mobile version