Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Tascam DR-40

Overskuelig arbejdshest med neutral lyd

Ingen vilde innovationer, men god lyd og logisk opbygning hos Tascam.

Skrevet af / 03/09/2014 - 02:05
Tascam DR-40
John Alex Hvidlykke

Tascam, som er den professionelle afdeling af TEAC, er ikke mindst kendt for deres Portastudio flersporsoptagere til hjemmestudier. Firmaet har imidlertid også været en af de vigtigste producenter af PCM-recordere. DR-40 har et par år på bagen, men er undervejs faldet i pris, hvilket gør den rigtig interessant.

DR-40 er den suverænt mest upåfaldende recorder i testen, og det virker, som om Tascam har lagt en ære i ikke at overdrive nogen detaljer. Kabinettet er i mat, gråsort plast, og knapperne er små. Der er ingen smarte beskyttelsesbøjler eller forsænkede drejeknapper. De to mikrofoner er dog beskyttet bag hver sin metalbøjle. Tre ovale lysdioder indikerer dual-optagelse, firekanal og overdubbing. En fjerde LED viser overstyring og er anbragt langt fra de første tre, så man ikke forveksler advarslen med en indikator.

Funktioner og betjening
Displayet er ikke det mest højopløste i testen, og skriften ligner noget fra et 8 bit arkadespil. Men tingene er logisk organiseret, så det er let at finde rundt og lave de indstillinger, der passer til opgaven. Quick-knappen er nærmest genial og svarer til genvejsmenuerne i Windows: Et tryk på Quick, og der dukker en liste op over de mest relevante muligheder på den pågældende menuplacering.

De fleste optagere er udstyret med drejeknapper for optagestyrke. På DR-40 sker det i stedet med trykknapper på siden.
DR-40 kan optage fire kanaler på samme tid. Ud over firekanals lyd tilbyder optageren Dual Record, hvor der laves en ekstra optagelse, bare 6-12 dB lavere, så der stadig findes en uforvrænget kopi, hvis musikkerne undervejs i nummeret giver den ekstra gas.

Sådan lyder den
Tascam udmærker sig ved en balanceret gengivelse uden særlige svage sider. Lyden er afslappet og uden speciel betoning af nogen frekvensområder, men der er ikke samme begejstring som hos Roland eller den knivskarpe opløsning, der høres hos Sony.

I komplekse passager går DR-40 dog lidt let hen over tingene. Når alle i orkesteret lægger fra land, flyder instrumenterne lidt sammen.
Mikrofonerne opfanger de optrædende godt. I XY-position er der mindre ambience end hos de øvrige. Hvilket både kan være en fordel og en ulempe. Ønskes der mere ambience, kan mikrofonerne drejes til AB-position.

Konklusion
Tascam DR-40 er en solid PCM-recorder fra det firma, der mere eller mindre opfandt produktkategorien. Den er blottet for opfindsomhed, men i stedet hundrede procent fokuseret på, at man får opgaven gjort. Manglen på fysisk optagekontrol er et minus, men den logiske betjening er en stor hjælp.

Lyd & Billede mener

Solid kvalitet, neutral lyd og logisk betjening gør DR-40 til en god arbejdshest til en meget rimelig pris. Optagelse i fire kanaler er et plus. Lyden er rigtig fin, men ikke testens bedste. Der er færre tekniske finesser end hos de dyrere konkurrenter.

Også i denne test:

6 PCM-recordere

Sony PCM-D100

High-end optagelse på farten

Ikke bare høj, men ultra høj opløsning med Sonys nye HD-optager.

Lyden er velopløst, åben og detaljeret. Og betjeningen er lige så gennemført lækker som den mekaniske udførelse.
Professionelle med egne mikrofoner vil undre sig over manglen på XLR-bøsninger med phantom-spænding. Ikke mindst når man tænker på den høje pris.
Læs hele testen

Roland R-26

Især til musikere og pladeproducere

Professionelle funktioner i solid indpakning. Roland R-26 kan optage med to mikrofonopstillinger på én gang.

En solid optager til især det professionelle marked. Fire mikrofoner, touch-skærm og bundsolid opbygning.
Du betaler for de mange funktioner, som ikke i sig selv forbedrer lydkvaliteten.
Læs hele testen

Zoom H6

Alsidig multi-optager med udvidelser

H6 er fleksibel ud over alle grænser og kan på et øjeblik bygges om efter behov.

God, naturlig lyd med masser af luft, optagelse i seks kanaler og et udvidelsessortiment, der slår alt.
Den er forholdsvis stor og tung, og har du ikke brug for optagelse i seks kanaler, så betaler du for mere, end du får.
Læs hele testen

Yamaha Pocketrak PR7

HD-optagelse i lommeformat

PR7 kan ligge i en skjortelomme, men lyden er i fuld størrelse.

Udmærket lyd, kompakt størrelse og en rørende lav pris gør PR7 til en perfekt begynderoptager eller til at have med på festival. Og den kører næsten to døgn på ét AA-batteri.
Hverken lyden eller funktionerne kan matche de langt dyrere alternativer. Men det ville heller ikke være rimeligt.
Læs hele testen

Olympus LS-100

Mange muligheder – men ikke de rette

Olympus’ optager prøver at være det hele på én gang, men snubler på målstregen.

Solidt bygget og med mange funktioner. Lækker farveskærm. Op til ottespors optagelse.
Noget skarp og udetaljeret lyd. Mikrofonerne kan ikke drejes, menusystemet er omstændeligt, og den kan kun optage i to spor ad gangen.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top