Asus Lyra Trio

Strygejern med stråler i

Asus Lyra er et simpelt system med et udsædvanligt udseende.

Asus Lyra Trio 38696

(Foto: Producent)

Det er næsten for nemt, men man er simpelthen nødt til at kommentere på udseendet af de trekantede enheder fra Asus. Selv forklarer de designet således, at de skrå vinkler er bedre til at sprede de digitale stråler, hvilket især skulle have en god effekt i huse med flere etager. Uanset hvad, så skiller de sig ud, hvilket er en god ting, da disse Mesh-sæt på mange måder er uhyggeligt ens, både hvad angår specifikationer og prissætning. Forskellene skal findes i detaljerne.

Nu med staveb øffer

Opsætningen er som forventet meget nem. Sæt den ene enhed til din router eller internetforbindelse, og installér Asus Lyra-app’en på din smartphone. Det går ganske nemt, og den første enhed er hurtigt oppe at køre.

En ting, jeg hurtigt bemærkede, var at softwaren indeholdt adskillige sjove sproglige fejl (f.eks. “Firmware er opgradering” i stedet for “Firmware opgraderer”). Der må være gået noget galt i oversættelsen. Det betyder dog heldigvis ikke noget i sidste ende, og når alle tre enheder har forbindelse til hinanden, er der dækning over det hele. Her havde det dog været rart, hvis Asus havde udbygget app’en en smule og gav flere muligheder, f.eks. at se mere statistik over, hvad båndbredden bliver brugt på, som det er muligt hos TP-Link.

En anden ting er noget så simpelt som at angive, om de enkelte devices er forbundet via 2,4 GHz eller 5 GHz båndene. En positiv ting at bemærke er dog, at man ikke behøver at oprette en konto hos Asus for at kunne komme i gang, hvilket ellers er standarden hos flere af konkurrenterne.

Hastigheden på netværket var der ikke en finger at sætte på. Det kørte deruda’ i alle krogene, til trods for at det tog lidt lang tid for telefonerne at hoppe rundt på de forskellige enheder.

IMG 1199 38700
(Foto: Producent)

Konklusion

Asus Lyra Trio leverer hurtigt og stabilt trådløst internet, der er nemt at sætte op og bruge. Det kræver ikke de store tekniske kundskaber at komme i gang. Desværre bliver det hurtigt tydeligt, at app’en ikke byder på helt så mange muligheder som visse af konkurrenterne, ligesom den er smækfuld af sproglige bøffer. Alligevel lander Asus på en pæn karakter, da hastigheden og dækningen er helt i orden.

Læs videre
Exit mobile version