Følg oss på

Søg efter tests, nyheder, anmeldelser...

MSI GT72 256NE Dominator

No-nonsense dræbermaskine

MSI har en hitmans saglighed, og der er godt med skud i bøssen.
Lyd & Billede mener
God grafikydelse og lækker hardware.
Lidt kedeligt design og høj pris.
Specifikationer
  • Processor: 2,5 GHz Intel Core i7 4710HQ (4 kerner, 8 tråde)
  • Grafik: Nvidia GeForce GTX 970M
  • Skærm: 17" antirefleksbehandlet, 1920 x 1080
  • Hukommelse: 16 GB DDR3, 6 GB video-ram
  • Drev: 128 GB SSD, 1 TB harddisk, DVD-RW/Blu-ray
  • Tilslutning: 7.1 surround (4 x mini-jack), 6 x USB 3.0, HDMI, Ethernet, 2 x DisplayPort
  • Mål: 42,8 x 29,4 x 4,8 cm
  • Vægt: 3,7 kg

Som leverandør af bærbare computere er MSI i den modsatte situation af Acer, da deres computere generelt ikke er særlig kendt i de skandinaviske lande – bortset fra netop spilcomputerne.

For et år siden testede vi MSI GS70 Stealth, som vi var meget imponeret af. I den mellemliggende tid er flere generationer af spilcomputere passeret, og GT72 med tilnavnet Dominator er MSI’s nuværende bud på en spilbærbar til en tilnærmelsesvis betalelig pris.

 

MSI_NB_GT72_Dominator_Photo07_Lightkeyboard MSI_NB_GT72_Dominator_Photo011_Wallpaper_Lightkeyboard_1 MSI_NB_GT72_Dominator_Photo06_Lightkeyboard MSI_NB_GT72_Dominator_Photo08_Wallpaper_Lightkeyboard
<
>

 

Den er noget tykkere og tungere end forgængeren, som netop var bygget med henblik på lav vægt og et kompakt ydre. Her har kampvægten og omfanget fået lov til at vokse for at give plads til mere regnekraft. GT72 vejer halvandet kilo mere end GS70 og er dobbelt så tyk.

Annonce

 

Lyd og taster fra Danamark

Selv om MSI ikke er så udbredt i Skandinavien, har firmaet tydeligvis venner heroppe. Både lyd og tastatur er hentet i Danmark. Dynaudio har leveret højttalerne, og SteelSeries står for tastaturet.

Navnet alene gør det selvfølgelig ikke, og mens Dynaudio laver højttalere i hundredtusindkroners-klassen, er det næppe de samme elementer, der bruges i computeren. Men det lyder faktisk så godt, at man fint kan holde ud at spille uden hovedtelefoner eller eksternt lydanlæg.

Tastaturet fra SteelSeries er også den tand bedre end standardvaren, der berettiger en blåtlysende reklame på den sorte aluminiumtop – og givetvis en vis ekstraudgift. Tasterne reagerer præcist og har en behagelig vandring, selv om det stadig kun er et membrantastatur og ikke mekaniske Cherry-knivkontakter, som SteelSeries også har på programmet. MSI har faktisk en bærbar med mekaniske taster kaldet GT80. Men den koster over dobbelt så meget som GT72.

 

Annonce

Benchmarks

Benchmark
• 3DMark 11: 9.256
• Geekbench 3: 12.277 (multi), 3.233 (single)
• Browsermark: 6.656

Grafikchippen er Nvidias næsthurtigste, og det kan mærkes på ydelsen. I spilsimuleringen får maskinen en score på 9.256. Kun ASUS ligger over. Multiplatform-testprogrammet Geekbench viser en score på 12.277 i multi-core og 3.233 i single-core. Det er hurtigt nok til alle rimeligt forekommende opgaver. Også Browsermark-testen ender med et flot resultat på 6.656, hvilket gør GT72 til en af markedets hurtigste bærbare.

 

Konklusion

MSI Dominator er en velkonstrueret spilcomputer, som har kræfter til at køre også de tungeste spil i en fornuftig opløsning. Hardwaren virker desuden bundsolid og fyldt med lækre detaljer. Og maskinen er om ikke bærbar, så i hvert fald nogenlunde bagagevenlig. I sidste ende må MSI dog se sig slået på ren muskelkraft af ASUS.

Også i denne test:

ASUS G751

Slagskibs-bærbar til storspillere

Kæmpe-laptop afgør slagets udfald.

Imponerende og lynhurtig hardware, der kan tørre gulv med din gamle bærbare. Spektakulært design.
Kolossalt stor og tung. Og dyr.

Alienware 15

Bagagevenlig dræbermaskine

Alienware 15 er perfekt til omrejsende hobbykrigere, der har brug for masser af kræfter på minimal plads.

Fantastisk design og solid byggekvalitet. Du bliver med garanti bemærket, når du stiller op til kamp med Alienware. Mulighed for grafikopgradering.
Den er god, men man får mere for pengene hos ASUS og MSI. Intet optisk drev.

Acer Aspire V 15 Nitro BE UHD

Letvægter med ultraskarp skærm

Acers topmodel er superkompakt, men med en skærm, der næsten er for god til spil.

Ultralækkert design, lav vægt og en skærm i særklasse. To grafikkort.
Ikke kræfter til de tungeste spil i højeste opløsning. Intet optisk drev.
forfatter

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

4 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontaktinformation

Publish AS
Billingstadsletta 19 B
1396 Billingstad
© 2020 Publish AS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
© 2021 Publish AS - Lyd & Billede arbejder efter reglerne for god presseskik. Som læser har du kun ret til at anvende indholdet på lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål forudsat, at du henviser til kilden samt respekterer alle ophavsrettigheder. Du må ikke anvende indhold, herunder (men ikke begrænset til) ikoner, til noget andet formål eller på nogen anden måde end sådanne, som måtte være udtrykkeligt aftalt. 4:02 NB: Artikler, som ikke ligger bag betalingsmuren, er "købt fri" af vedkommende producent/leverandør.