Search
Generic filters
Test

Friday Lock

 itemprop
TestFriday Lock
Marts 2018
Friday Lock

Lås op med mobilen

Hvorfor vride eller rode med nøgler, når man kan fjernstyre?

Lyd & Billede mener

Simpelt koncept i et pænt design. God integration med Apple HomeKit.
App'en kunne godt trænge til en overhaling.
Apple HomeKit

Batteri: 3 måneder ved normal brug

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 2499 kr

Det smarte hjem er andet og mere end kameraer og lys i tusindvis af farver. I USA har de længe været på forkant med smarte låse, og vi begynder også at komme efter det her i Norden. Et af de nyere og mere interessante bud på en sådan er Friday Lock.

https://www.youtube.com/watch?v=zHQmEJt3m_s&t=30s

I modsætning til flere andre elektroniske låse kræver Friday Lock ikke et større indgreb i din hoveddør og ej heller besøg fra en autoriseret montør. Låsen er så smart designet, at den kan erstatte din eksisterende vrider, som du samtidig selv kan pille af. Der er med andre ord lagt op til en simpel udskiftning, der i teorien ikke bør tage ret lang tid. 10 til 30 minutter ifølge producenten.

De rigtige huller

Din eksisterende vridelås sidder på en metalsplit. Denne skal afkortes, før Friday Lock kan monteres. Dertil medfølger en speciel skive med huller, som skal vendes helt korrekt, for at låsen drejer ordentligt i og op. Det kan godt kræve et par forsøg, selv om der følger en vejledning med i kassen. Når skiven sidder korrekt, kan du montere batteriet og sætte det specialdesignede dæksel fra Bjarke Ingels Group på.

https://www.youtube.com/watch?v=nA8TwDKeykc

Ganske simpelt

Låsen kan nu kobles til din telefon via Bluetooth og herfra indlejres i Apple HomeKit. Fra den dedikerede app får du desuden flere muligheder. Huskede du at låse hoveddøren, inden du gik hjemmefra? Tjek app’en og lås, hvis du glemte det. Ringer håndværkeren på, når du ikke er hjemme? Luk ham ind ved et tryk på mobilen. Du kan naturligvis også tilføje flere brugere, så familie og venner selv kan lukke sig ind uden nøgle. Som en smart detalje får du, hver gang låsen går op og i, en besked på din telefon.

Nu gik den i baglås

Men bedst som det hele fungerede, meldte HomeKit, at låsen var gået i baglås. Og ganske rigtigt – låsen virkede pludselig ikke ordentligt. Af med dækslet og ud med batteriet. Der var tale om en banal genkalibrering, og det kan meget vel skyldes en lidt skæv hoveddør. HomeKit oplyser desuden, hvornår du skal til at oplade batteriet. I den forbindelse er det værd at nævne, at du naturligvis altid stadig kan bruge nøgle og vrider på gammeldags facon.

annonce

Konklusion

Friday Lock er et godt supplement til dit smarte hjem og en god løsning til dig, der vil have en lås, som kan styres fra mobilen. Designet af Bjarke Ingels Group betyder, at det ikke skiller sig synderligt ud, og man kan faktisk argumentere for, at den trods lidt voluminøse proportioner er ganske pæn. Den er dertil nem at installere selv og ganske simpel at betjene. Kan den undværes? Ja, selvfølgelig. Er det fedt at kunne låse op via mobilen? Hell yeah!

annonce
picture1 picture2 picture3
<
>
(Foto: Producent)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.


    Alternativer til Friday Lock

     data-srcset

    9 trådløse smart-højttalere

    Skal du have en ny højttaler at lytte til? Så kan det være smart med en, der også lytter til dig! En smart-højttaler kan styre hele hjemmet. Men hvor godt lyder de?

     data-srcset

    En doktor i mobilen

    Opkoblede sundhedsprodukter hjælper både dig og din læge med at holde dig rask.

     data-srcset

    Google på nethinden

    Lenovo Smart Display med Google Assistant styrer dit opkoblede hjem og kommer med stor skærm og mulighed for video-opkald.

     data-srcset

    Mobil totalovervågning

    Med Arlo Go kan du overvåge din have, din garage, din campingvogn … Mulighederne er mangfoldige, men prisen er til at tage og føle på.

     data-srcset

    Nest Hub er næste skridt i, hvordan vi får information og styrer det opkoblede hjem.

    (Foto: Producent)

    Man får ikke meget udbytte af Ring Stick Up Cam Wired uden et abonnement, der lader Ring uploade brugerens videoer til skyen.

    (Foto: Producent)

    Med nem håndtering og rigtig god videokvalitet er Nextbase 612GW kongen af bilkameraer.