TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony FDR-X3000R

For dyrt og for bøvlet

Sony er gode på billedkvalitet, men overkomplicerer med ekstern søger og besværlig navigation.

Af / 09/03/2017 - 06:00
Sony FDR-X3000R

Lyd & Billede mener

  • Optisk billedstabilisering er bare bedre end digital, og Sonys kamera skyder nogle utrolig flotte videoer.
  • I betragtning af prisen er det svært at se, hvorfor man skulle vælge Sony frem for konkurrenterne. De positive sider kan ikke opveje de dårlige.

Sonys kamera med det mundrette navn FDR-X3000R skiller sig noget ud fra konkurrenterne. I stedet for en lille kasse med en stor farveskærm skærm på bagsiden er Sonys model aflang og har et lille gråtone-display på siden. Der er kælet for det tekniske, men har de glemt brugervenligheden i farten?

En aflang sag
Som sagt er designet på Sony-kameraet noget anderledes i forhold til Garmin og GoPro. Måden, det betjenes på, skiller sig også ud. Der sidder ganske vist fysiske knapper på siden, og der er et indbygget display – som desværre ikke er bagbelyst – men navigationen er simpelthen for bøvlet. Man skal bladre igennem alt for mange punkter for at komme frem til simple funktioner, og det går meget langsomt.

Ekstern søger
Som de eneste har Sony valgt ikke at indbygge nogen søger i deres kamera. I stedet er den opgave udliciteret til en ekstern enhed, som kobles til kameraet via Bluetooth. Ideen er, at du herved altid kan se, hvad kameraet optager, samt let starte og stoppe optagelser. Søgeren har du så monteret på f.eks. din arm eller direkte på cykelstyret.

Umiddelbart en god idé, men jeg synes ikke, det fungerer godt i praksis. Den eksterne skærm er ikke touch-følsom, og knapperne på siden er træge at trykke på. At man altid skal holde to enheder med strøm, er ligeledes et kritikpunkt. Vi skal heller ikke glemme, at Bluetooth sluger strøm.

Optisk billedstabilisering
Et punkt, hvor Sony dog hiver point hjem, er for deres optiske billedstabilisering. Hvor de to andre klarer denne del digitalt, hvilket skærer en del af billedet væk, har Sony bygget det direkte ind i sensoren. Det kan ses på billedkvaliteten, og det er fedt, at man dermed også kan bruge billedstabiliseringen, når man optager i 4K, hvilket ikke er muligt på de to andre.

Annonce

Hvad den rå billedkvalitet angår, er japanerne også godt med. Billederne er utrolig flotte og detaljerede, og virker knap så overstyrede i farverne som på f.eks. GoPro. Med alle tre kan det dog tilrådes at lege lidt med farveprofilerne og evt. efterjustere i redigeringsfasen.

Da det er små kameraer, vi har med at gøre, er dårlige lysforhold ofte et problem. Her skiller Sony sig igen positivt ud og klarer umiddelbart mørke scener bedre.

Tam lyd og batteritid
Desværre kan du til gengæld ikke optage ret lang tid af gangen, før du skal lade batteriet op igen. Ca. en time og 20 minutter blev det til, hvilket var i den helt lave ende i forhold til konkurrenterne. Det kan dog justeres ved at slå nogle af de smarte funktioner fra.

Et andet punkt, der bør nævnes, er det medfølgende kamerahus. Med FDR-X3000R monteret heri er lyden ærlig talt alt for hul og indelukket.

Konklusion
Sonys FDR X3000 skiller sig ud på flere fronter. Desværre er det hele ikke positivt. Hvis vi starter med det gode, så er billedkvaliteten på optagelserne utrolig god. Sony har mange års erfaring med kameraer, og det kan ses. Den optiske billedstabilisering er et kæmpe plus, og farverne virker ikke så overstyrede som på de to andre.

Desværre plages kameraet af dårlig batterilevetid, og den eksterne skærm fordyrer og komplicerer unødigt. Helhedsindtrykket ender derfor lidt lunkent.

Også i denne test:

Garmin VIRB Ultra 30

Seriøs udfordrer til GoPro

Garmin støtter sig klogeligt op ad sine tracking-egenskaber, hvilket giver et nyt perspektiv til genren.

Garmin er blevet en seriøs konkurrent til GoPro. Særligt kameraets mulighed for at indsamle data via G-Metrix og indlejre dem i optagelserne er en fed funktion.
Batteriet løber hurtigt tør for strøm. Overførsel til computeren foregår med et gammeldags Mini USB-kabel. Det undrer, at Garmin ikke har skiftet til Micro USB eller USB-C.
Læs hele testen

GoPro Hero5 Black

GoPro holder føringen

Et kamera fra GoPro har længe været det sikre valg. Det holder de fast i med Hero5 Black!

GoPro Hero5 Black byder på fremragende billedkvalitet og nem betjening, og er vandtæt fra fabrikken. Det er svært at finde noget at beklage sig over.
Batteriet er som altid et problem og sætter sine naturlige begrænsninger. Desuden er det synd, at de gamle ikke længere er kompatible.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lynhurtig perfektion

Canons bedste kamera nogensinde

Sådan skal det gøres

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?

Rejsevenligt og kompakt