Sony RX1R III er det kamera, vi aldrig troede, vi skulle se. Det superkompakte fullframe-kamera lanceres 10 år efter, at dets forgænger så dagens lys. Og 13 år efter, at Sony lancerede den allerførste version af verdens mindste fullframe-kamera.

Originalen tiltrak sig berettiget opmærksomhed. Et kamera med en 24 Mp fullframe billedsensor bag skarp 35 mm Zeiss-optik, som også kunne tages med i lommen, var nærmest revolutionerende i 2012.

Desværre var kameraet bagud på flere områder, selv ved lanceringen.

Kameraet manglede en søger, batteritiden var en joke, og selv om billedkvaliteten bestemt var acceptabel, var det mange penge for et kamera med så mange mangler. Det hjalp ikke, at Sony lancerede en efterfølger – RX1R – året efter, men uden optisk lavpasfilter for at få en lidt bedre detaljeopløsning.

Da RX1R II så dagens lys i 2015, havde Sony taget affære på flere områder. En ny 42 Mp bagbelyst billedsensor med et variabelt optisk lavpasfilter tog billedkvaliteten til nye højder. En flip-up-søger og en vipbar skærm var længe ventede opgraderinger, men batterilevetiden var om muligt endnu dårligere. Sony insisterede stadig på at bruge et lille 1.240 mAh-batteri fra deres kompakte Cyber-shot-kameraer.

Samtidig var det blandt de dyreste fullframe-kameraer på markedet.

Det er Sony DSC-RX1R III, som det hedder, også. Det er kun slået af Leica Q3, som også er det eneste andet kompakte fullframe-kamera på markedet i dag.

Usædvanligt kompakt og let

Det nye RX1R III har Sonys Exmor R fullframe bagbelyste CMOS-billedsensor. En Bionz XR står for billedbehandlingen, og i den anden ende sidder et Zeiss-branded Sonnar T*-objektiv med en 35 mm brændvidde, lysstyrke på f2 og en makroindstilling, der giver en nærgrænse på 20 cm.

Omkring denne vigtige kerne i kameraet har Sony gjort det, som de er bedst i klassen til: Miniaturisering. Kameraet er lille af et fullframe-kamera med så lysstærk optik at være. Det har haft et par uheldige konsekvenser.

Søgeren er lille, har lav opløsning og er ikke særlig lysstærk eller farvekorrekt. Touchskærmen kan ikke vippes eller drejes, og der er ingen indbygget blitz.

Sony har endelig fundet plads til et større batteri, men det er kun på 1.020 mAh, så batterilevetiden er ikke meget bedre.

Men autofokus – som har såkaldt AI-behandling – er i en klasse for sig selv. Kameraet finder fokus lydløst og lynhurtigt, og selv om det ikke er et actionkamera med en optagehastighed på blodfattige 5 fps, følger det motiver i bevægelse med perfekt præcision.

Sammen med det handy format giver det en ekstremt kompetent kamerapakke.

Kameraet er lynhurtigt og reagerer på alle fotografens indfald. Selv uden et formstøbt greb ligger det godt i hånden, og diskret gadefotografering er en fornøjelse.

Du kan lege med Sonys 12 forskellige kreative indstillinger – Creative Looks – ikke ulig Fujifilms filmsimuleringer og kreative indstillinger. Men det er ikke så poleret på Sony-kameraet, som det er med Fujifilm. Som også har flere muligheder for at finjustere jpeg-kvaliteten.

Kameraet kan også optage video, ligesom alle RX1-modeller før det, men her er det 4K30p op til 10-bit 4:2:2 med All-I-kodning, der gælder. Det har også et mikrofonstik, så en mikrofon på toppen ville gøre kameraet til et fint reportagekamera i et handy format.

Men forestil dig, hvor nyttigt det ville være i kombination med en vipbar skærm …

Tilbehør 

Der findes allerede en del tilbehør til RX1R III. Foreløbig er der dog ikke noget aftageligt håndgreb, f.eks. med en Arca Swiss-fatning, men der er et bemærkelsesværdigt dyrt tommelfingergreb – TG-2 – som kan sættes på kameraets Multi Interface-flashsko, og et meget dyrt etui i halvformat kaldet LCS-RXL.

Ud over et par ekstra batterier vil mange nok vælge modlysblænden LHP-1 i letmetal, som klikkes på objektivets bajonetfatning. Filterdiameteren er i øvrigt 49 mm.

En strømadapter til opladning er ekstraudstyr, ligesom en skærmbeskytter i glas, men der medfølger en aftagelig øjestykke, som skrues fast omkring søgeren.

Billedkvalitet 

Ligesom sine forgængere har RX1R III ikke billedstabilisering. På video kan du dog væl-ge stabilisering, men så får du også en 1,3x beskæring.

Beskæring er også, hvad du får, hvis du bruger kameraets Step Crop Shooting-funktion.

Med en tildelt knap kan du skifte mellem fuld opløsning ved 35 mm brændvidde, til 29 Mp og beskæring svarende til 50 mm brændvidde og 70 mm brændvidde med 15 Mp opløs-ning. Det er en funktion, som jeg selv har brugt meget, og som i mange tilfælde er rar at have.

Billedsensoren i kameraet er velkendt fra andre Sony-kameraer. Den har en antirefleks-belægning på den ene side og er som altid uden optisk lavpasfilter. I vores test viser det sig, at Sony er blandt de bedste inden for sensorteknologi, og efterhånden er de også blevet blandt de bedste inden for billedbehandling.

Mage til kvalitet skal du lede længer efter i så kompakt et format.

Uden en test af Leica Q3 i arkivet er det svært at sige, hvilket af dem der leverer den bed-ste billedkvalitet, men Leicas 28 mm f1,7 foran en tilsvarende billedsensor vil helt sikkert give Sony-kameraet kamp til stregen.

Det eneste kompaktkamera, vi faktisk har testet, som leverer højere detaljeopløsning og større farvedybde, er Fujifilm GFX 100RF. Men det er et mellemformatkamera med en større billedsensor på 44 x 33 mm.

Sony-kameraets farvegengivelse og tonalitet er dog noget af det bedste, vi har set. 61 Mp giver en ekstrem opløsning, og billeddynamikken er tilsvarende høj. Personligt synes jeg stadig, at Sonys jpeg-behandling er lidt bagud i forhold til de bedste, når det gælder far-vegengivelse, men sikke nogle raw-filer.

Her har du meget at arbejde med, og filerne kan strækkes i alle retninger under efterbehandlingen. Man kan også kompensere lidt for objektivets aftagende skarphed i hjørnerne ved blænde 2, en skarphed, der er mest jævn fra f4, men meget jævn allerede fra f2,8.

Uanset hvad er der ikke meget at kritisere ved billedkvaliteten, som er så høj, som man kan drømme om i et kompaktkamera.