TEST: Sony a7S III

Kameramarkedet har bevæget sig mere og mere i retning af styrkede egenskaber, der skal imødekomme forskellige behov. Derfor findes der kameraer med specialiserede funktioner, som gør dem særlig velegnede til f.eks. video-optagelse.

Sådan et kamera er Sony a7S III.

Det er ikke alene Sonys mest professionelle systemkamera, hvad video angår; det er også et af de mest sofistikerede videokameraer formet som et stillbilledkamera. Det er det tredje i rækken af a7S-modeller og langt det mest specialiserede af alle Sonys full-frame-kameraer.

Det meget kompakte fuldformatkamera giver fotografer ekstremt mange muligheder for at lave video i professionel kvalitet, og derfor er stillbillederne af sekundær betydning her.

Ingen falder ned af stolen over en 12 megapixel billedsensor i dag, ikke engang hvis den er bagbelyst, ekstremt støjsvag og udstyret med nok så mange fasefokuspunkter. Men til video-optagelse er 12 megapixel rigeligt, så længe vi taler 4K- og ikke 8K-video.

I a7S III er det meste beregnet til video, og kameraet har som antydet langt flere indstillingsvalg med tilhørende muligheder, end Sony a7R IV har, på video.

Det er så fuldspækket og rendyrket til 4K-optagelse, at de fleste stillbilledfotografer nok vil vælge et andet kamera end a7S III. Til allround-fotografering er Sony a7 III, Nikon Z6 eller Panasonic Lumix S5 bedre valg. De afbalancerer stillbilleder og video-optagelse, så de er velegnede til begge dele, mens kameraer som Sony a7R IV, Nikon Z7 og Panasonic Lumix S1R er bedre egnet til fotografer, der har brug for maksimal opløsning på stillbilleder snarere end mangfoldige videoegenskaber.

a7S III er altså blandt de sejeste systemkameraer, men først og fremmest når det gælder video. Her er nogle af kameraets egenskaber i korte træk:

• 12 Mp full-frame Exmor R BSI CMOS-billedsensor
• BIONZ XR billedprocessor
• 4K 100 fps 10 bit 4:2:2 ALL-I video
• 16 bit raw-video via HDMI
• 759 punkters fasefokussystem
• 9,44 Mp OLED-søger
• Op til 10 fps
• ISO 40-409.600
• 5-aksers billedstabilisering
• 5 GHz Wi-Fi, Bluetooth
• 2 x SD/CFexpress A-kortpladser

Mark III

Hvis man ser et romertal på et kamera, kan man være temmelig sikker på, at man har med et kamera at gøre, der indeholder nogle få opdateringer i forhold til forgængeren med et lavere romertal.

Kameraproducenterne vil selvfølgelig protestere og hævde, at der er så mange forbedringer, at man nærmest bare kan smide forgængeren ud, men det er næsten aldrig tilfældet.

Det er det heller ikke her, men Sony skal have ros for at have ændret nogle ting, der virkelig betyder noget, på a7S III.

Blandt de ting, man lægger mærke til, er for det første helt nye skærmmenuer. Til det bedre, skal det siges – og på høje tid. De har en bedre og overskuelig struktur, der kommer til sin ret på et så avanceret og komplekst kameraer som dette.

For det andet er søgeren ultraskarp med den mest ekstreme opløsning til dato. Næsten 10 megapixel opløsning med op til 120 Hz billedfrekvens giver et søgerbillede, som ingen andre kameraer kan matche, og det er det tætteste, man kommer på en lysstærk optisk søger.

Videofunktioner

De andre ting finder man ud af ved at læse op på kameraet og begynde at bruge det. a7S III’s opgraderede billedsensor har ikke højere opløsning end før, men den bagbelyste konstruktion og to nye billedprocessorer giver kameraet forbedrede egenskaber på en række vigtige områder.

Billedfilerne er renere ved høj ISO, som starter ved 40 og går op til 409.600. Hastigheden og præcisionen på autofokus er også en enorm forbedring, skudtakten er fordoblet, og kameraet kan optage 4K-video i meget højere kvalitet end før.

Video-opløsningen er den samme, nemlig 3840 x 2160, men med a7S III kan man optage 4K-video med op til 100 fps i op til en time (med marginal 1,1x beskæring) – med 280 Mbit/s og 10 bit med 4:2:2-farver – direkte til enten et SD-kort med UHS-II eller den nye hukommelseskorttype CFexpress A, som kameraet også understøtter. 4K 50 fps giver ingen beskæring, men anvender data fra hele billedsensoren.

For dem, der bruger ekstern optager, er der mulighed for at streame 16 bit raw-video via HDMI. Enten alene eller til hukommelseskort samtidig i et valgbart filformat.

Kameraet understøtter nemlig flere valgbare video-codecs – XAVC-S og XAVC-SI med 50 fps op til 600 Mbit/s med ALL-I; XAVC-HS med H.265, som giver bedre tabsfri kompression; samt MPEG4 og H.264. Så man kan vælge komprimeringsformat og filkvalitet efter behov.

Det understøtter ikke DCI-opløsning på 4K, altså 4096 x 2160.

Blandt andre ting, der er værd at nævne, er understøttelse af gradering, billedprofiler med S-Log3 gammakurve og S-Gamut3 Cine-farver – som også findes på professionelle optagere – samt understøttelse af HLG (Hybrid Log Gamma), som giver mere jævne farvetoner med bedre dynamisk omfang på TV’er, der understøtter HDR med HLG.

I brug

Når man sætter kameraet op, kan man konfigurere, hvilke knapper der skal gøre hvad, og tre programmérbare indstillingshjul, en joystick-knap og en drejelig touch-skærm gør kameraet meget mere samarbejdsvilligt.

Men det er mig en gåde, hvorfor Sony har udeladt en knap, der skifter mellem stillbilleder og video. Det ville gøre netop denne operation uendelig meget lettere end at skulle trykke låseknappen ned og dreje programhjulet, hver gang man skal skifte.

En anden ting, der hurtigt bliver irriterende, er at foretrukne programvalg, som man selv sætter op og gemmer, også ligger på programhjulet. Det fungerer på a7 III, men ikke på et så specialiseret kamera, hvor man gerne vil kunne skifte hurtigt mellem sine indstillingsvalg.

Her kan vi kun appellere til fornuften hos Sony og foreslå en skydeknap på den stadig ledige plads til venstre for søgeren.

Som nævnt er der ikke nogen, der vil stille sig i kø for at købe et a7S III for at bruge det som stillbilledkamera. Selv om man sagtens kan det. Filkvaliteten er glimrende, og der er forbløffende lidt støj ved ISO 12.800 og 25.600, mens kornstøj og farvestøj hurtigt gør sig gældende ved højere ISO-værdier.

Det er videokvaliteten, der er værd at skrive hjem om.

F.eks. er der nærmest ingen synlig rullende lukker, der bøjer vertikale linjer, som om telefonpæle var lavet af gummi. Det er knap nok synligt, medmindre man fremprovokerer det, og selv da er det så marginalt, at det ikke har nogen praktisk betydning.

Kvaliteten på 4K er slående skarp med rene filer uden bugs og moskitostøj, og Sony har endda fået farverne til at sidde bedre end på a7S II. Hvis man ikke har brug for 6K- eller 8K-video, er Sony a7S III blandt de allerbedste systemkameraer med 4K. Der er ingen problemer med overophedning, og man kan optage i op til en time.

Panasonic Lumix S1H er Sony-kameraets nærmeste konkurrent, og det kan filme uendelig længe og har både DCI og UHD 4K-opløsning i ekstremt høj kvalitet.

Konklusion

For videografer, der har brug for et avanceret værktøj, og som måske arbejder med flere videokameraer og stiller høje krav til filkvalitet og formater, er Sony a7S III på top 3-listen over de bedste full-frame systemkameraer på markedet i dag.

Stillbilledfotografer, der skyder landskaber, portrætter eller bryllupsbilleder, eller dem, der bare vil have det bedst mulige allround-kamera, bør nok glemme a7S III, og de, der leder efter endnu højere video-opløsning, kan finde andre alternativer. Men til optagelse i 4K er det her så godt, som det kan blive.