Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Nissin i40

Kompakt power-blitz

Du behøver ikke en stor blitz for at få bedre billeder.

Skrevet af / 29/12/2015 - 06:00
Nissin i40
Lasse Svendsen

Mange billeder bliver bedre med blitz, men en stor blitz er fristende at lade ligge derhjemme. Det gælder især de kraftige blitz – dem, man bruger til spejlreflekskameraer, og som kan lyse op en halv fodboldbane op i et lysglimt.

Så store blitz er ofte for store og tunge til et lille systemkamera eller et kompaktkamera. Så lokker en lille, let blitz mere. Ulempen er, at små blitz sjældent er kraftige nok og mangler flere funktioner.

Omtrent sådan antager vi, at Nissin har tænkt med deres i40. En kompakt, kun 200 gram tung blitz med vrid- og vipbar zoomreflektor. Et godt kompromis mellem de små, svagere blitz og de store og kraftige.

 

Billedkvalitet

Nissin-blitzen er mindre og lettere end f.eks. Canon Speedlite 430 og Nikon SB400, uden at det er gået ud over funktionaliteten. Den lille blitz – som når til 27 meter ved ISO 100 – kan også bruges med kameraer fra Sony, Panasonic, Olympus, Leica og Fujifilm, så længe de har blitzsko.

Desuden er den trådløs. Så hvis man har et kamera med trådløs blitzudløser eller en separat trigger fra f.eks. Hähnel, kan man sætte blitzen i en skrå vinkel mod motivet eller en reflektor og få mere effektfulde blitzbilleder. Der medfølger også en diffuser, som giver blødere lys og er perfekt til portrætter, fordi den fjerner hårde skygger i ansigter.

Simpel og overskuelig blitzstyring.
Simpel og overskuelig blitzstyring.

På fronten af blitzen er der en LED-lampe med konstant lys, som kan justeres i ni trin og er praktisk til video-optagelser. Den har også en indbygget reflektor, som er ganske effektiv, når man vinkler blitzlyset opad for at få det reflekteret fra loftet, og man kan regulere styrken af blitzlyset manuelt.

Det er også muligt at zoome manuelt, på fire brændvidder svarende til 24, 50, 80 og 105 mm.

Billedkvaliteten fra den lille blitz er bestemt godkendt. På 24 mm lykkes det den ikke helt at få lyset ud i hjørnerne, som bliver mørkere end centrum, men på 80 eller 105 mm indstilling er lysspredningen langt mere ensartet.

 

Konklusion

Nissin i40 er kraftig nok til de fleste formål, men dækker ikke alle områder og mangler lidt lysspredning på vidvinkel. Men den er kompakt, let og enkel at bruge. Den leverer jævnt lys i massevis ved længere brændvidder og er en fremragende portrætblitz.

Lyd & Billede mener

Kompakt og kraftig blitz med mulighed for trådløs brug og fleksible indstillinger. Lidt for ujævn spredning af lyset på vidvinkel.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top