Den altid populære normalzoom er måske det mest anvendte objektiv for mange. Uanset om du er amatør eller professionel fotograf. Med en rækkevidde fra vidvinkel til telefoto dækker objektivet et brændviddeområde, der er perfekt til allround-fotografering.
Det er praktisk, at mange kameraer leveres med en normal zoom, selv om den ikke altid er af den mest overdådige slags. For eksempel er lysstyrken moderat. Objektivet er ikke vejrforseglet, og det er bygget af lette plastmaterialer for at holde omkostningerne nede. Men det er et fremragende begynderobjektiv.
For dem, der er vokset fra deres første normalzoom eller bare har brug for et lysstærkere, mere robust objektiv med bedre egenskaber i svagt lys – og bedre optisk ydeevne – findes der en normalzoom, der opfylder behovet.
Alle kameraproducenter og tredjepartsleverandører laver flere versioner af den populære normalzoom. Fra billig til dyr, altså, og det gælder også Nikon.
Den nye Nikkor Z 24-70mm F2.8 S II er deres nye flagskib, og med ny mener vi ny. Selv om der står mk II i slutningen af navnet, er det ikke en opgraderet version af Nikkor Z 24-70mm F2.8 S, som vi kender fra tidligere test.
Nikkor Z 24-70mm F2.8 S II er et helt nyt design. Mindre, lettere, mere støjsvagt og med bedre vejrforsegling. Men stadig uden optisk billedstabilisering.
Ny konstruktion
Forgængeren var ikke et stykke legetøj, men et seriøst design til omfattende professionel brug. Det var bygget til at holde, og det ser også ud til at gælde for det nye Nikkor Z 24-70mm F2.8 S II.
Selv om det er slankere og lettere, føles konstruktionen solid. Vægten er sænket til 675 gram, hvilket er meget let for et vejrforseglet 24-70mm med blænde 2,8. Der er lidt færre glaselementer i det nye Nikkor Z 24-70mm F2,8 S II: 14 linseelementer i 10 grupper. Sammenlignet med 17 i 15 grupper for forgængeren.
Tre af dem er asfæriske, og fire af dem er ED-elementer, som samler lyset bedre og reducerer farvefejl. Nikon bruger en mesoamorfisk og ARNEO-belægning, og antirefleks-belægningen er påført i flere lag. Det forreste linseelement med 77 mm filterfatning har en vand- og støvafvisende fluorbelægning.
Antallet af blændelameller er øget med to til 11 afrundede lameller, og du kan fokusere ned til 24 cm ved 24 mm, 30 cm ved 50 mm og 33 cm ved 70 mm brændvidde.
En knap slår klikkene fra på blænderingen, og to funktionsknapper giver fotografen selvvalgt kontrol over en foretrukken funktion, og en kontakt reducerer fokusafstanden til 33 cm ved alle brændvidder.
Hurtig og lydløs autofokus
En ny og i praksis lydløs “Silky Swift” (SSVCM) fokusmotor siges at være fem gange hurtigere end på forgængeren, og den havde ingen problemer med at følge hverken cyklister i stramme trikoter eller fugle, der slås om maden.
På et Nikon Z8 låste objektivet fokus, næsten før jeg havde trykket på AF-knappen bagpå, og med følgefokus aktiveret fulgte den hastigheden på landevejscyklister uden problemer. Man bemærker ikke autofokus under videooptagelser, og der er minimalt med focus breathing (fokusvandring), som ellers kunne skæmme optagelsen.
Tæt på perfekt skarphed
Optisk ydeevne er af afgørende betydning for et objektiv i denne klasse, og det nye 24-70 skuffer ikke på noget område. Det er usædvanligt skarpt over hele brændviddeområdet, faktisk helt ud i hjørnerne, selv ved fuld blændeåbning. Der er lidt lysfald – vignettering ved 24 mm og f2,8 og lidt pudeformet fortegning. Dette er ikke længere mærkbart ved f4, og objektivet er knivskarpt indtil f11, hvor diffraktion sætter ind.
Der er meget lidt kromatisk aberration næsten uanset brændvidde og blænde, og objektivet virker velkorrigeret over en stor del af brændviddeområdet. Selv om det ikke er et makroobjektiv, får du god skarphed tæt på nærgrænsen, og med et Z8 indstillet til 160 Mp stillbilleder i høj opløsning kan du nemt få endnu højere opløsning med zoomen.
Ved 70 mm og blænde 2,8 får du en flot bokeh-effekt med lidt forvrængning i baggrunden. Dette er ikke nødvendigvis det bedste portrætobjektiv, Nikon nogensinde har lavet, og det er bestemt ikke på niveau med Nikkor Z 135mm Plena-objektivet, men det er en anden historie.
Det er i hvert fald bedre end forgængeren, og det mærker man både på skarpheden, som er bedre over hele linjen her, bedre dæmpning af kromatisk aberration, og mindre fortegning. Objektivet kan være følsomt over for strølys med solen lige på, og da hjælper den medfølgende modlysblænde ikke alverden.
