Da Leica lancerede sin tredje generation af Q-modellen, var det en teknisk opgradering med en helt ny billedsensor med høj opløsning og den samme fantastiske 28 mm vidvinkel som i Q2.

Det lysstærke Summilux 28mm f1.7 debuterede på den første Q-model og blev videreført på efterfølgeren Q2 og den nuværende udgave Q3. Et fast 28 mm vidvinkelobjektiv er perfekt til rejser, gadefotografering og endda natur, men det forbliver et vidvinkelobjektiv. Selvfølgelig kan du trykke på knappen og beskære billedudsnittet til f.eks. 50 mm, men så forsvinder opløsningen også.

Så da Leica lancerede Q3 43, var vi ikke de eneste, der udstødte et lille jubelbrøl.

Som du måske allerede kan se, er der tale om et Q3 med en brændvidde på 43 mm. Summilux’en er blevet erstattet af en APO-Summicron 43mm f2 Asph, og det er faktisk et fantastisk objektiv. Jeg vil hævde, at det er bedre end et Summilux 28 mm på Q3, og der er masser af grunde til at byde et “normalobjektiv” velkommen på Leicas bedste kompaktkamera.

Den marginalt svagere lysstyrke opvejes af et objektiv, der er skarpere fra kant til kant, har mindre vignettering og forvrængning og giver et billede, som jeg personligt foretrækker det meste af tiden. En 43 mm giver en brændvidde med et perspektiv, der er meget mere lig det, øjnene ser.

Bortset fra optikken er et Q3 43 stort set identisk med et Q3 med 28 mm:

• 43mm f2 med optisk stabilisering
• 60 Mp BSI CMOS full-frame billedsensor
• 5,76 Mp OLED EVF 0,79x forstørrelse
• 3″ 1,8 Mp vipbar berøringsskærm
• ISO 100-100.000 + 50 ISO
• 15 billeder/sekund (lukkerhastighed) – 7 billeder/sekund m. AF-C
• 8K30p video UHD/ DCI
• Apple ProRes 422HQ 1080/60p
• IP52 vejrbestandighed
• Wi-Fi- og Bluetooth-forbindelse med Leica Fotos-app’en

Beskæring af udsnit på sensoren

Det betyder, at du får en baggrundsbelyst 60 megapixel full-frame billedsensor med hybridfasefokus, følgefokus og mulighed for at beskære billedet til 60, 75, 90, 120 og 150 mm brændvidde. Med billedmarkering i den store OLED-søger, som “skrumper” ligesom på en Leica M6, når du trykker på knappen for at beskære udsnittet.

Naturligvis falder opløsningen, når du beskærer udsnittet på billedsensoren. Hvis du vælger en brændvidde på 60 mm, falder opløsningen til helt brugbare 31 Mp. Ved 75 mm får du 20 Mp. Og så videre, indtil man ender med lave 5 Mp ved 150 mm.

Jeg endte med at bruge objektivets normale crop og 75 mm crop og indså, at det burde være muligt at vælge, hvilken crop man vil have tilgængelig på funktionsknappen. Så man kan skifte mellem 43 og 75 mm og ikke behøver at trykke sig igennem alle beskæringsvalgene.

Leica APO-Summicron 43mm f2 Asph

Optikken er udviklet eksklusivt til kameraet og ikke taget fra hylden med eksisterende M-optik og kun tilpasset til et Q3. Den optiske konstruktion er kompakt, men indeholder alligevel 11 linseelementer i otte grupper. Fire af linserne er asfæriske, og Leica siger, at objektivet er konstrueret til optimal ydelse fra blænde 2.

Blænderingen går til f16 i tredjedels trin og har et A-mærke til blænde- eller programautomatik. Fokusringen har en lås til at skifte mellem autofokus og manuel fokus, og der er en makroposition her, som sænker afstanden fra 60 til 27 cm. Det ændrer også afstandsskalaen, der som bekendt har markeringer for dybdeskarphed.

Alt det andet

Da der ikke er ændret så meget andet end optikken, er de øvrige specifikationer de samme som på Q3. Kunstlæderet har fået en grå nuance, men ellers har Q3 43 det samme legerede kamerahus, den samme 5,76 Mp OLED-søger, vipbar touch-skærm, IP52-certificering, en SD-kortplads, HDMI- og USB-C-tilslutning med understøttelse af tethered-optagelse.

Kameraet kan også optage video, op til 8K med 30p eller 4K 60p, og op til 10-bit med 4:2:2 subsampling. Det er også muligt at filme med L-Log-profilen med en videostrøm på op til 400 Mbps. Der er også understøttelse af Apple ProRes 422 HQ i 1080 HD. Så det er ret sejt, men de fleste, der køber en Q3 43, vil nok mest bruge den til stillbilleder.

Der er en mekanisk lukker bag objektivet, men kameraet har også en elektronisk lukker. Det øger skudhastigheden til 15 billeder i sekundet, og den hurtigste lukkertid er helt ned til 1/16.000 sekund.

Leica laver i øvrigt et håndgreb, HG-DC1, som understøtter trådløs QI-opladning af kameraet. Du skal blot placere kameraet på opladningspladen, så oplades batteriet på omkring 90 minutter.

Der findes en række andet tilbehør til kameraet. Såsom remme, etuier (half case), soft udløserknap, tommelfingergreb, skærmbeskyttelse og meget mere.

Fremragende billedkvalitet

There’s an app! Selvfølgelig er der det. Leicas Fotos-app taler med kameraet og understøtter Leica Looks, farve- og kontrastindstillinger, der minder om analoge Leica-kameraer og M-objektivernes egenskaber.

Billedfiler kan gemmes i jpeg- eller DNG-kvalitet, og du kan vælge at optage i enten 60. 36 eller 18 Mp fra hele billedområdet for at spare filstørrelser.

Mens opløsningen og skarpheden i 4K-video er fænomenal, er der en smule rolling shutter her, som lejlighedsvis skæmmer optagelserne. Det fungerer fint, når kameraet står stille, og motivet bevæger sig, men hurtige panoreringer viser, at Q3 43 måske ikke bør være det primære kamera på en video shoot.

Men stillbillederne ser så polerede ud, som man kan forvente af en 60 Mp-billedsensor bag Leica-optik. Den optiske ydeevne er næsten fejlfri. Der er ingen forvrængning at tale om, du behøver ikke at bekymre dig om vignettering – og skarpheden er funklende god helt ud til kanterne, selv ved blænde 2.

Okay, der er en smule billedstøj fanget indendørs i svagt lys ved høj ISO – over 6.400, men det er ikke noget at bekymre sig om.

Fordi det er så tilfredsstillende at fotografere med et kamera, der spiller på fotografens styrker. Bortset fra den lidt håbløse fokusringlås er det tydeligt, at kameraet er udviklet af fotografer snarere end af ingeniører. Knapper og drejeknapper falder logisk på plads, når man tager kameraet op, og søgeren er fænomenal. I de uger, jeg havde Q3 43, var det stort set limet til min hånd, og jeg havde det med på alt fra søndagsture til udstillinger og koncerter.

Det gjorde ikke nødvendigvis mine billeder bedre, men Leica-kameraet var mere inspirerende at fotografere med end mange andre kameraer, jeg har testet. Med undtagelse af Fujifilm GFX 100 RF. Som, med undtagelse af det mindre dygtige Sony RX1R III, er det eneste kamera, der faktisk kan konkurrere med Leica-kameraets kvalitet.

Sony-kameraet leverer lige så høj billedkvalitet, men den optiske ydeevne er bedre på Q3 43. Fuji-kameraets 100 Mp mellemformatsensor giver endnu højere detaljeskarphed og dynamik, men har ikke så lysstærk optik.