Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: FeiyuTech G6 Plus

Stabil styring af kameraet

Hvis man har brug for at stabilisere kameraet før optagelse, er en god gimbal nødvendigt tilbehør.

Skrevet af / 26/01/2020 - 19:11
FeiyuTech G6 Plus
Lasse Svendsen

Man behøver ikke at være professionel fotograf for at bruge tilbehør som en gimbal. En gimbal er en stabilisator til kameraer, store som små, og har enten mekanisk stabilisering, hvor tyngdekraften hjælper til, eller elektronisk.

Såsom FeiyuTechs nye G6 Plus. En motoriseret gimbal til alt fra mobiltelefoner til systemkameraer. Hvis de vel at mærke ikke vejer mere end 800 gram. Det betyder, at man godt kan glemme at sætte et spejlreflekskamera med en 70-200 mm zoom på, men et kompakt systemkamera som Sony a6400 eller Fujifilms fremragende X-T30 passer fortrinligt.

Det samme gør det som nævnt mobiltelefoner, og der medfølger faktisk en holder med fjederbelastede klemmer til gimbalen.

Som i sig selv vejer næsten 700 gram med batteriet, der kan holde i op til 12 timer. Lidt afhængigt af hvor meget de børsteløse motorer skal arbejde for at holde kameraet i vater.

Selv om det er i vater, kan man selv ændre vinklen og panorere kameraet på gimbalen, også fra app’en, der fjernstyrer stabilisatoren og nogle af funktionerne på kameraet.

Kameraet – eller mobilen – kobles til via Bluetooth eller Wi-Fi, og så kan man styre det grundlæggende fra gimbalens håndtag. Eller Feiyu ON-app’en.

Som altid med FeiyuTech er kvaliteten mere end godkendt. Knapper og hjul har en tilfredsstillende respons, og de støjsvage elektromotorer giver glat stabilisering af kameraet, når det behøves.

Brugervenlighed

I bunden har G6 Plus stativgevind til stativplacering. Håndtaget er gummieret, og de mest almindelige knapper, såsom optageknap og udløser, er placeret på række med funktionsknappen, der også fungerer som on/off-knap. Over den sidder et joystick, som bruges til at bevæge kameraet på gimbalen. Det kan man i øvrigt også gøre fra app’en.

En lillebitte OLED-skærm viser de valgte indstillinger, og til venstre på håndtaget er der et roterende og touch-følsomt indstillingshjul, som kan bruges til f.eks. at styre fokus eller zoome med, hvis kameraet har elektronisk zoom. Hjulet kan også bruges til at styre stabilisatoren.

Der er flere knapper. Bl.a. to på bagsiden. Det vil sige, den ene er en skydeknap til at vippe/tilte kameraet, mens den anden er en programmérbar funktionsknap. Der er også en knap for at aktivere indstillinger på siden af håndtaget. Som også er sprøjtesikkert.

Håndtaget har ekstra gevind på siden til montering af tilbehør såsom en ekstra skærm.

Man kan programmere rotation ved time lapse og styre det med app’en. (Foto: FeiyuTech)

I praksis

Ibrugtagning af gimbalen er let nok. Kameraet fastgøres nemt til en aftagelig stativplade med tre riller, så man kan finde en, der passer til kameraets placering af stativgevind.

Jeg prøvede med forskellige kameraer og fandt ud af, at det ikke er alle, der passer til L-pladen på gimbalen. Kameraer med store håndgreb kan være svære for ikke at sige umulige at montere, men små systemkameraer som a6400 og kompaktkameraer er ikke noget problem at få placeret korrekt.

Hvis man har brug for en gimbal til større kameraer, kan man tage et kig på FeiyuTechs AK-serie.

Før man tænder gimbalen, skal man justere placeringen af dens motorer manuelt. Det gøres ved at løsne de to spændeskruer, så man kan skubbe fæsterne i den rigtige position. Når man tænder for strømmen og åbner app’en, kan man kalibrere gimbalen, så kameraet kommer i vater.

Og så er man klar til optagelse.

De to elektromotorer fungerer glimrende til stabilisering af kameraet ved optagelse. Da det ikke er alle kameraer, der har lige så god indbygget stabilisering, er FeiyuTech G6 Plus nyttigt ekstraudstyr. Så længe man ikke gør nogen pludselige bevægelser, fungerer den fejlfrit.

Den stabiliserer ikke vertikale bevægelser lige så godt som f.eks. billedstabiliseringen i Olympus OM-D -E-M1 Mark II gør i tandem med en 12-100 mm zoom med indbygget stabilisering, men når man f.eks. panorerer, får man altid en snorlige horisont.

I app’en kan man indstille responsen fra elektromotorerne og joysticket, og man kan vælge en af tre forudindstillinger for, hvordan stabiliseringen skal opføre sig. Det er også muligt at indstille glidende rotation eller tilt, hvilket er ualmindelig praktisk, når man optager time lapse-sekvenser eller skyder intervalbilleder over et givet tidsrum. Som kan være alt fra 12 sekunder til otte timer.

Konklusion

FeiyuTechs gimbal virker bedst, når kameraet er lille og let. De fleste spejlreflekskameraer er der simpelthen ikke plads til. Et kompakt systemkamera, en mobiltelefon og de allerfleste kompaktkameraer passer derimod uden problemer på G6 Plus.

Den er især velegnet til kameraer, der enten ikke har eller ikke har tilstrækkelig velfungerende billedstabilisering indbygget, og selv om den måske er lige lovlig stor til et actionkamera, vil den garanteret give video-optagelser med meget glattere bevægelse.

G6 Plus er også solidt bygget, og dens lange batterilevetid gør den perfekt til skiløb eller f.eks. på bjergture.

Karakter
FeiyuTech G6 Plus
Premium

Lyd & Billede mener

Jævn og solid stabilisering. Sprøjtesikker og solidt bygget. God batterilevetid. Passer kun til små kameraer op til 800 gram.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Lyd & Billede
Scroll to Top