Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: DJI Mini 2 Fly More Combo

Film i 4K fra luften

Det har aldrig været lettere at filme i 4K fra luften.

Skrevet af / 26/02/2021 - 14:48
DJI Mini 2 Fly More Combo
Lasse Svendsen

Den er så lille, at den næsten kan være i en lomme, men alligevel er den kraftig nok til at flyve flere kilometer væk – og filme alting i 4K-opløsning.

Mini 2 er DJI’s mindste og letteste drone, der sniger sig under den magiske grænse på 250 gram – med ét gram – og er så let at håndtere, at alle kan få fine billeder og flotte optagelser med den.

Fly More Combo indeholder bl.a. to ekstra batterier. (Foto: Lasse Svendsen)

Siden vi testede den første udgave af DJI Mini, har DJI opgraderet kameraet, som “kun” havde 2,7K-opløsning, til 4K-opløsning med 30, 25 eller 24 fps. Datastrømmen er øget fra 40 til 100 Mbit/s, og rækkevidden er langt bedre end før.

Den er stadig meget let at flyve, og da vægten er under grænsen på 250 gram, stilles der ikke samme krav til operatøreksamen som med droner over 250 gram.

Fjernbetjeningen i kombination med Fly-app’en på mobilen. (Foto: Lasse Svendsen)

Luftfartsmyndighederne har lavet et nyt sæt regler for 2021, som man er forpligtet til at sætte sig ind i, også selv om man flyver med små droner som denne. De vigtigste punkter er:

  • Hav altid øjenkontakt med dronen.
  • Flyv ikke over sportsarrangementer, koncerter og militære områder.
  • Flyv ikke over ulykkessteder.
  • Flyv ikke højere end 120 m.
  • Flyv ikke tættere på lufthavne end fem km.
  • Hold en sikkerhedsafstand på 150 m til mennesker og bygninger.
  • Tag hensyn til folks privatliv.
  • Du skal have godkendelse til at flyve i mørke (gælder ikke under 250 g).
  • Du skal også have ansvarsforsikring.
  • Overhold de gældende sikkerhedsafstande.
  • Al flyvning skal ske på en hensynsfuld måde.
Sensorer på undersiden registrerer underlaget før landing. (Foto: Lasse Svendsen)

Længere rækkevidde og bedre kamera

Den opgraderede Mini 2 kan flyve længere tid og længere væk, og kan tåle mere vind end den tidligere udgave. Den fås i to versioner: Mini 2 med oplader, batteri og fjernbetjening og som Fly More Combo, der inkluderer en større oplader, tre batterier, kabler og reservepropeller. Og en lille skuldertaske, som det hele kan være i.

Flyvetiden er øget med et enkelt minut til maksimalt 31 minutter, men Mini 2 kan tåle mere vind – op til 10,5 sekundmeter – og den kan flyve op til 10 km væk.

Optisk er kameraet det samme med 24 mm vidvinkel, som kan tage stillbilleder i 12 megapixel fra en 1/2,3 tommes CMOS-billedsensor, men altså opgraderet med 4K-video. Hvis man har brug for det, er der også 4x digital zoom, som er let tilgængeligt i DJI-app’en.

(Foto: Lasse Svendsen)

Live-streaming

Man kan streame video fra flere kilometer væk med OcuSync 2.0, og stillbilleder kan gemmes på microSD-kort i selve dronen eller på mobilen – og deles på sociale medier – som man forbinder til den medfølgende fjernbetjening. Så har man alle tilgængelige indstillinger i menuen på DJI Fly-app’en, og det er her, man finder de grundlæggende indstillinger for stillbilleder og video-optagelse.

Læs også Masser af sjov med kameradrone DJI Mavic Air 2 er et flyvende kamera, der giver dig et helt nyt perspektiv.

Ligesom DJI Mavic 2 er dronen let at styre og meget smidig at manøvrere. Den har ikke de sensorer, der får Mavic 2 til at stoppe i luften foran et objekt, så man er nødt til at flyve lidt mere forsigtigt. Men den har ligeledes automatisk takeoff og landing.

dj7 dj8 dj9
<
>
Med en vægt på under 250 gram gælder der andre regler end for tungere droner, men man har stadig pligt til at sætte sig ind i dem. (Foto: Lasse Svendsen)

Når fjernbetjeningen og mobilen er koblet sammen, tænder man for dronen og gennemgår den tjekliste, som man har læst på luftfartsmyndighedernes website. Så er man klar til at aktivere takeoff i app’en, der sender dronen op i luften, hvor den venter på, at operatøren tager kontrol over flyvningen.

Bagefter skal man bare trykke på return to home-knappen (RTH) på fjernbetjeningen, så flyver den direkte tilbage til startpositionen. Det gør den også, når batteriet er ved at løbe tør.

DJI er gode til flyvetilstande, og sådan nogle har Mini 2 også: Drone, Helix, Rocket, Circle og Boomerang, som gør, præcis hvad navnet siger, men den har også en panoramatilstand – og en kaldet Sphere – der kan give ret spektakulære landskabspanoramaer.

Mini 2 har ikke følgetilstande, som Mavic 2 har, men den har noget, der hedder Fly Spots. Det fungerer sådan, at man vælger en rute i Fly-app’en og sender dronen af sted, som så følger ruten.

Den fjernbetjening, som man styrer dronen med, har udløserknap til stillbilleder og start/stop af video, og man styrer også vinklen på kameraet med et hjul foran på selve controlleren.

Fly More Combo-pakken har en oplader med plads til alle tre batterier. (Foto: Lasse Svendsen)

Billed- og videokvalitet

Brændvidden er som nævnt den samme som på kameraet på Mavic 2 – 24 mm – men med 4x digital zoom, hvilket giver en telebrændvidde svarende til 96 mm. Kameraet hænger i en treaksers gimbal, som stabiliserer det ved optagelse, og det er sjældent, man ser, at vind eller vibrationer påvirker kvaliteten af optagelserne.

På stillbilleder er kvaliteten af billeder taget i dagslys faktisk ret høj. 12 megapixel er ikke alverden, og landskabsfotografer, der lever af deres billeder, ville nok vælge en drone med et endnu bedre kamera. Men selv med 12 megapixel fra en relativt lille billedsensor (1/2,3 tomme) bliver stillbillederne meget skarpe med god detaljeskarphed.

Som man kan forvente, har kameraet lidt problemer med højlys i stærk sol, så tag hellere billederne som raw-filer og justér dem i efterbehandlingen. Så små sensorer er udsat for billedstøj i svagt lys, og det er denne også, men man bemærker det kun på billeder taget i meget svagt lys.

Vores råd er igen at vælge raw-filer, som giver meget bedre kontrol over billedstøj i efterbehandlingen af billederne, end hvis kameraet selv skal vælge støjreduktion på jpeg-billeder.

Det er kvaliteten af video-optagelserne, der er det store fremskridt i forhold til den tidligere udgave af Mini-dronen. Det dynamiske omfang er bedre, og detaljeskarpheden synligt højere. Rigtig god, faktisk.

Vi havde foretrukket at kunne optage 4K i HEVC-format (H.265) for endnu bedre dynamik, men man kan ikke få alt.

Det sølvgrå hjul tilter kameraet på dronen. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

DJI Mini 2 er kameradronen til alle, der elsker at fotografere og gerne vil tage fotograferingen til nye højder. Den er meget nem at flyve, og billedkvaliteten er rigtig god, men det er 4K-video, der virkelig får én til at spærre øjnene op. For omkring det halve af prisen på en Mavic Air 2 får man de samme flyve-egenskaber, som alle kan mestre, og næsten samme stillbilled- og videokvalitet.

Vi anbefaler at vælge Fly More Combo-pakken, for den indeholder to ekstra batterier og endnu mere tilbehør, der alt sammen kan være i den medfølgende skuldertaske.

Karakter
DJI Mini 2 Fly More Combo
Basic

Lyd & Billede mener

Supernem at flyve med enkel styring og overskuelig app. Rigtig god billed- og videokvalitet. Flyver langt og længe med live-streaming. Fly More Combo-pakken giver meget sjov for pengene. Billedstøj på optagelser i svagt lys. Kan ikke flyves i regn eller sne.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Scroll to Top