Ixus 230 HS påstås at være verdens tyndeste kamera med 8 x zoom, og med sine 2 millimeter er det vanskeligt at stille spørgsmålstegn ved det. Det er altså yders lommevenligt, og zoomomfanget rækker faktisk godt til de vanskeligste situationer på ferie.
Formatet har gjort, at knapperne sidder lidt anderledes, end man er vant til. Menuknappen og vælgeren til motivprogram er havnet på siden af kameraet, noget som føles lidt mærkeligt. Men eftersom det ikke er dem, man benytter mest, fungerer det faktisk godt, og man vender sig hurtigt til det. Dette har desuden resulteret i, at bagsiden holdes fri for unødige knapper. De der findes sidder godt adskilt og er lette at finde med fingeren.
Canon har satset på vigtige ting, såsom at kameraet starter hurtigt, og at man ikke må vente længe, inden man kan tage næste billedede. Samt billedkvaliteten selvfølgelig. Kameraet har god skarphed gennem hele zoomomfanget, og farverne er korrekte. Takket være den baggrundsbelyste CMOS-sensor kan man desuden tage gode billeder selv i dårlig belysning.
Hvis man synes, det er vigtigere, at kameraet er let at putte ned i lommen, end at det har monsterzoom, så er Ixus 230HS et udmærket valg for den gennemsnitlige feriefotograf.
