Canon er lykkedes godt med at opgradere deres kameramodeller. Her har de taget et velprøvet og billigt kamerahus og lagt teknikken fra dyrere Canon-kameraer ind. Siden introduktionen er prisen oven i købet faldet, så Canon EOS 600D fremstår som et endnu bedre køb, end da vi tildelte det et Speciel anbefal logo i foråret 2011.
Teknisk set er 600D samme kamera som 550D med samme 18 megapixel billedsensor og HD-video, som vi testede med meget godt resultat i foråret 2010. Den mest synlige ændring er en vridbar højopløst skærm, hentet fra det dyrere EOS 60D. Zoomobjektivet med 18-55mm (28,8-88mm tilsv. 35 mm filmformat) er opgraderet med ny og mere kompakt design.
Canon EOS 600D er et meget anvendeligt kamera for de fleste. I hvert fald for dem, der ønsker høj billed- og videokvalitet i et kamera, man ikke behøver at været raketforsker (eller professionel fotograf) for at kunne bruge. Selv om det ikke er mærkbare fremskridt i billedkvalitet fra forrige generation – EOS 550D – er funktionsniveauet hentet fra øverste hylde. 600D er et af de mest avancerede amatørkameraer, vi har testet. Men det betyder ikke, at det er vanskeligt at bruge.
