Sidste år vandt Panasonic TZ20, selv om det havde visse svagheder. Velkomne nyheder i årets TZ30 er, at kameraet nu filmer i progressiv 1080, og at man kan få MP4-filer ud, som er mere computervenlige end AVCHD-formatet. Autofokus på bare 0,1 sekund, og at det kan tage ti billeder i sekundet i fuld opløsning, er imponerende. GPS-funktionen, som tidligere kun viste stednavne, kan du suppleres med rigtigt kort! Kameraet fås i sort, sølv, brun og hvid.
Byggekvaliteten er god, og vi sætter pris på fingergrebet på forsiden, som lader dig få et godt greb om kameraet. Den berøringsfølsomme skærm kan bruges til at trykke dér, hvor du vil fokusere, samt tage billeder og faktisk også zoome. Trods det er der godt med knapper og hjul, som nogle steder sidder lidt tæt på hinanden. Men ellers er SH-25 nemt at bruge, og vi kan som sædvanlig lide Panasonics hurtigmenuer til de sædvanlige indstillinger. Manuel kontrol, halvautomatisk mode og en udmærket intelligent auto suppleres af masser af motivprogrammer samt 3D-foto.
En af de få ting, vi klagede over sidste år, var at der var støj i dårlig belysning. Den nye sensor i TZ30 i kombination med, at opløsningen ikke er øget, gør at det faktisk er blevet betydeligt bedre, og vi kan ikke klage over resultatet. I vidvinkel får man en vis forvrængning, og man kan ikke fokusere specielt nært. Men trods vilde 20x zoom, så er tele faktisk anvendeligt takket være god billedstabilisering. Vi sætter også pris på den hurtige fokusering, skarpheden og de velafbalancerede farver.
Konklusion
Ligesom sidste års vinder TZ20 er TZ30 et funktionsrigt kamera med mange finesser, der faktisk giver bedre billeder. Trods den ekstreme zoom giver den udmærkede billedstabilisering skarpe billeder. Den fokuserer hurtigt, og automatikken giver oftest rigtig gode billeder, selv under dårlige lysforhold. GPS med kort samt touchscreen er gode ekstra funktioner. Det eneste egentlig negative er prisen, men selv om dette kamera er det dyreste i testen, synes vi, at det er pengene værd.