8 kompaktkameraer

Vær ikke nærig når du vælger kamera

Brug tusind kroner mere, så bliver det sjovere at bruge, kvaliteten bliver bedre, og du kan beholde det længere.

Oppslag

Kompaktkameraer kan man i dag få til latterlig lave priser. Det kan derfor være fristende at holde på pengene, når man skal handle, hvis man ikke ved, hvad forskellen er. I dag har de fleste af os kamera i mobilen, som man benytter til at tage øjebliksbilleder, når noget uforudset sker. Så grunden til at komplementere det med et rigtigt kamera må være, at man ønsker at tage bedre billeder ved specielle lejligheder. Til fødselsdagen, på ferieturen eller når man vil dokumentere noget.

At købe det billigste kamera vil da være at skyde sig selv i foden. Man får et kamera, som har nøjagtig de samme problemer som mobilkameraet. Dårlig optik og en lille billedsensor, som resulterer i at billederne kun bliver gode under lyse og ideelle forhold. Så snart lyset forsvinder, kommer der billedstøj, og detaljerne flyder ud. Man har godt nok zoom, men ikke så meget, at det egentlig spiller nogen rolle. Det har mindre skærm og ingen direkte finesser.

Vi vil påstå, at man i stedet for at bruge omkring 1.000 kroner bør gå op til omkring 2.000-3.000 kroner. Det vil sige omtrent hvad en mobiltelefon koster. Så begynder der pludselig at ske noget med kameraets specifikationer. Man får en skærm, som er tilstrækkelig stor og højopløst til, at man kan afgøre, hvordan billederne blev. Kameraet er hurtigere, og optikken er mere lysstærk, således at man kan få detaljer med, selv når det ikke er muligt at gå nærmere motivet. Mange megapixels er derimod uvæsentligt, da flere ofte bare resulterer i mere billedstøj.

Læs videre
Exit mobile version