Det nye design er ikke helt vellykket, da det får kameraet til at ligne børnelegetøj snarere end et barsk kamera. Derimod føles det stabilt, dog med et lidt glat og plasticagtigt greb. Det karakteristiske beslag til karabinhagen findes stadig. Kameraet har to luger med en lås, hvilket ikke er så godt som en med dobbelt lås som hos mange konkurrenter. Som tilbehør findes et undervandshus, der klarer 40 meter, samt et tilbehørssæt med bl.a. flydere. Kameraet fås i blå, gul og sølv.
D20 er det største kamera i testen, og i kombination med den mærkelig form giver det et ubekvemt greb. Funktionerne er spredt over tre menuer, hvilket er lidt forvirrende. Knapperne er i det hele taget gode, men man spørger sig selv, hvorfor den mindst nyttige menuknap fylder så meget, og hvorfor Play-knappen sidder på oversiden. Som lavet til fejltryk!
Foruden auto-mode og programautomatik findes en mængde effekter og motivprogrammer, hvor undervandsbilleder og sne har egne indstillinger. I svagt lys får man takket være den bagbelyste sensor relativt lidt støj og frem for alt ingen farvestøj. Dog har den undertiden svært ved at stille skarpt, hvilket er nøjagtig det samme problem, vi får under vand. Hvidbalancen er heller ikke helt korrekt. På land er vi tilfredse med geometrien, men hjørneskarpheden er knap så god. Makrobilleder bliver dog vældig gode. Farvegengivelsen er god med undtagelse af nogle blege rødlige toner. Med undtagelse af skarphedsproblemer er vi ganske godt tilfredse med billedkvaliteten.
Konklusion
D20 er et helt nyt kamera, hvilket ikke kun er positivt. Hvor D10 var et billigt og godt kamera med udmærket følsomhed, er D20 blevet et af de dyrere kameraer, selv om det ikke skiller sig ud på nogen måde. Det er desuden kluntet, og håndteringen er ikke så god. På trods af at billedkvaliteten er god, der er mere vidvinkel, og det har fået GPS-funktion, så hjælper det ikke, når konkurrenterne har forbedret deres kameraer mindst lige så meget. Canons nye satsning er derfor lidt af en skuffelse.