5 adventure-kameraer

Kameraer der kan tåle nogle tæsk

Vand, sand og hårdhændet behandling er ikke noget problem for et adventure-kamera. Den perfekte rejsefælle til oplevelsesferien.

oppslag8

De mest mindeværdige ferieoplevelser er paradoksalt nok også de sværeste at forevige. På vandscooter, på ski, på stranden eller i junglen er betingelserne for et kamera allerværst. Sand i optikken, vand i batteriet, fastfrosne knapper eller bare et hårdt slag kan let slå det ihjel. Medmindre man er lidt forudseende og anskaffer et kamera, der er bygget til at klare netop dét.

Årets adventure-kameraer er sejere end nogensinde. Man kan tabe dem på jorden fra skulderhøjde, begrave dem i sand eller tage dem med på skibakken. Nogle af dem kan endda tåle, at man træder på dem, uden at de går i stykker. For bare et par år siden var bunden af swimmingpoolen grænsen, men nu findes der modeller, som kan klare 25 meters dybde – uden undervandshus.

Men bare fordi kameraet ikke går i stykker af at havne på 10 meter vand, så betyder det ikke, at det tager gode billeder dernede. Ikke alene bliver farverne underlige, når lyset brydes gennem vand, det bliver også hurtigt mørkt under overfladen. Det kræver et rigtig godt kamera og gerne kunstigt lys, hvilket måske er i overkanten for dem, der bare skal dykke en dag eller to på ferien.

Derimod er disse kameraer glimrende, hvis man plasker i strandkanten eller snorkler nær overfladen. Og det er rart at vide, at der ikke er nogen grund til panik, hvis man taber kameraet over rælingen fra en båd. Det er bare at fiske det op igen og tørre det, så er alt fryd og gammen. Og det er måske den største fordel ved adventure-kameraer – at man ikke behøver at være så forsigtig.

 

5 tips til undervandsfotografering

Testkriterier
Kameraerne skulle kunne tåle barske omstændigheder som støv og sand, at være flere meter under vand, at blive tabt fra skulderhøjde og at anvendes i frostvejr.

Først blev de testet under kontrollerede forhold, hvor vi tog billeder af farvediagrammer og gråkort for at tjekke, hvordan det stod til med farvegengivelse og hvidbalance. Derefter tog vi en række billeder ude i virkeligheden under svære forhold. Endelig tog vi billeder en halv meter under vand.

Undervejs noterede vi os, hvor hurtigt de fandt fokus, og hvor lette de var at bruge. Billederne blev derefter gransket på en kalibreret skærm og fik karakterer. Kvalitetsindtryk omfatter også, hvor god vi vurderede, at vandtætningen af lugerne var. Endelig blev der givet en samlet karakter, hvor også prisen blev taget i betragtning.

Læs videre
Exit mobile version