Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Dali Fazon F5

Lækker lydskulptur

En designhøjttaler, som lyder lider lige så godt som den ser ud? Det har vi hørt før, tænke vi, men det var før vi lagde ører til Fazon F5….

Skrevet af / 18/12/2011 - 19:42
Dali Fazon F5
Audun Hage

For os, som har været med en stund, er det sjovt at se, at Dali nu efter mange år på det skandinaviske marked har international succes med deres højttalere. På sin vis har vi kræsne skandinaver jo været med til at forme Dali til det, de er i dag, med ører og pengepung. Nu ser det ud til at store dele af Europa har kastet sin kærlighed på den skandinaviske ”sound”.

Lydskulptur
Fazon F5 er en meget kompakt og elegant designhøjttaler. Den slanke, buede form med integreret sokkel giver den en meget diskret fremtoning og kan faktisk virke mindre dominerende i stuen end selv mange stativhøjttalere. Samtidig er de meget flotte at se på, og det fra alle vinkler, sådan som en ægte skønhed skal være. Hvis man ikke er til sort pianolak, er det muligt at peppe udseendet op med hvid eller Ferrari rød.

Lydkvalitet
At Dali er lykkedes med udseendet er der ingen tvivl om, men de fleste designhøjttalere har både dette og en anden ting tilfælles. Kompromisser. Alt for ofte bruges der for mange penge på det kosmetiske med tilsvarende få ressourcer til lyden, og slutresultatet ender med hverken at være det ene eller det andet.

I Fazon F5´s tilfælde skulle der derimod ikke mange strofer til, før vi kunne slå fast, at den danske producent har ramt plet. De spiller ægte hi-fi og lyder kort sagt rigtig godt fra første øjeblik. Man skal ikke lade sig narre af størrelsen, men Dali-højttalerne har et fundament og et greb om lyden, som kun ægte gulvhøjttalere kan have. Lydbilledet er stort og åbent og præcist og samtidig vældig behageligt at lytte til. Her er der ingen skarpe kanter eller åbenbare svagheder.

Konklusion
Sædvanligvis har vi mange ankepunkter mod designhøjttalere, men Dali Fazon F5 er en hæderlig undtagelse. Fazon F5 fremstår som et fuldgyldigt alternativ til mere traditionelle og firkantede højttalere, uden at måtte ofre noget lydmæssigt. Her får du særdeles flot lydkvalitet og et lækkert udseende med i købet!

Lyd & Billede mener

Stilrene former Varm og organisk klang Kræver sit af forstærkeren

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Højttalere du kun kan drømme om

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Lyd & Billede
Scroll to Top