Search
Generic filters

Test : Logitech G512 Carbon

Logitech G512

Logitech har fået klik i tasterne, og resultatet er noget af det mest præcise, vi har lagt hånd på.

Logitech G512 Carbon

Lyd & Billede mener

Stramt og minimalistisk design. Byggekvaliteten er upåklagelig. Og nu også med den helt rette respons.
Højlydt klikkende tastaturer er ikke for alle og enhver. Men modellen fås også med andre typer taster.
Taster: Logitech Romer GX Blue

Aktiveringskraft: 45 g

Vandring: 3,2 mm

Karakteristik: Taktil med klik

Holdbarhed: 70 mio. tryk

Software: Logitech Gaming Software

Lys: RGB, individuelt for hver tast

Tilslutning: 2 x USB

Mål og vægt: 455 x 34 x 132 mm / 1 kg

Web: logitechg.com

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 1.099 kr

For få år siden var mekaniske tastaturer næsten udryddet, da de var dyrere, tungere og ikke kunne laves så kompakte og lydløse som de flade membrantastaturer. Men de har nu fået en renæssance med gamings vækst fra nørdhobby til folke(e-)sport. Blandt de producenter, der sender nye mekaniske tastaturer ud, er Logitech G, der er gaming-afdelingen af musegiganten Logitech.

Logitech G512 er strengt minimalistisk, grænsende til det skrabede: Tasterne knejser op over bundpladen i sortanodiseret aluminium. Det sobre ydre brydes dog af det indbyggede lysshow, hvor hver enkelt tast kan lyse individuelt op i RGB-farver (styret af Logitechs spil-software).

Vi har for nylig testet det lidt dyrere Logitech G513, og hvis du synes, at G512 ligner sin storebror på en prik, er det ikke uden grund. Tastaturdelen er nemlig den samme på de to modeller, men G513 leveres med håndledsstøtte.

Alle taster er individuelt belyst, men lysshowet er ret diskret. Foto: Logitech

Klikkende blå romere

Når vi alligevel tester tastaturet (igen), er årsagen, at der sammen med G512 blev introduceret en variant af kontakterne i selve tasterne, kaldet Romer GX Blue. Og nu bliver det lidt (mere) nørdet. De nye kontakter er taktile med klik. Det betyder, at man for det første kan mærke en modstand, når tasten nærmer sig kontaktpunktet. Når kontakten skabes, høres desuden et klik. Effekten minder om de IBM-tastaturer, der var almindelige på kontorer i 1980’erne.

Taster af den type er elsket af nogle og afskyet af andre – herunder alle andre i lokalet. Er man til mere diskrete taster, fås både G512 og G513 med to varianter af lydsvagere taster med henholdsvis lineær og taktil reaktion.

Logitech G512 med “blå” kontakter minder naturligt nok meget om den udgave, vi allerede har prøvet. Tasterne er faste at trykke ned og giver tydelig modstand, og de reagerer præcist hver eneste gang. Følelsen er endda lidt bedre end Razer BlackWidow Chroma V2, der ellers er blandt de bedste. At man også kan skrive på tastaturet, er et ekstra plus.

De nye tastekontakter gør Logitech G512 til en endnu mere præcis spiloplevelse. Foto: Logitech

 

Konklusion

Logitech G512 er et lækkert og kompakt gaming-tastatur, der med sin aluminiumbund virker solidt nok til at modstå en (virtuel) krig, men stadig pænt nok til at stå fremme på skrivebordet, når kampen er slut. De nye kontakter giver præcis feedback, hvor man aldrig er i tvivl. Og så glæder lyden et gammelt nørdhjerte.

Er du ikke til klaprende taster, kan en af de andre varianter af samme model være svaret. Men overvej, om du skal give de ekstra kroner for at få håndledsstøtten med.

Logitech G512 Carbon er underspillet grafitsort elegance. Foto: Logitech
forfatter

John Alex Hvidlykke

Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Electrocompaniet har opgraderet deres bedste integrerede forstærker. ECI 6DX MKII har kanongod streaming og alt, hvad du har brug for af digital indmad.
    Samsung Galaxy Z Fold 2 er den foldbare smartphone, du altid har ønsket dig.
    Vil du lukke larm og andre lyde ude? Her er de bedste hovedtelefoner til formålet lige nu, til både tykke og tynde tegnebøger.
    Vi har tit spekuleret på, hvornår de første støjreducerende hovedtelefoner i high-end-klassen ville komme. Selvfølgelig er det Bang & Olufsen, der er først ude, og Beoplay H95 giver appetit på mere!
    For mange vil den nyeste iMac være den bedste stationære Mac – trods en ikke uvæsentlig ulempe.
    TAG Heuer Connected er mere end et smart træningsur, det er også et nydeligt armbåndsur.
    JBL melder sig ind i ANC-hovedtelefonernes topklasse med et par hovedtelefoner, der er sjove at lytte til og fjerner støjen effektivt.
    Panasonics topmodel er guf for de virkelig kræsne TV-entusiaster: HZ2000 giver superlækre billeder i ægte studiekvalitet!

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    AOC CQ27G2U

    Vejl.pris 2539 kr Buet gaming-skærm til flad pris

    MSi MAG272CQR

    Vejl.pris 3390 kr Biografoplevelse til dine spil

    Alienware M15 R2 (n00awm15r207)

    Vejl.pris 21601 kr Overjordisk smuk Alienware

    Sennheiser GSP 670

    Vejl.pris 2600 kr Sci-fi-stil og hi-fi-lyd
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.