Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: HP Elite Dragonfly G3

Elegant, men for dyr

HP Elite Dragonfly G3 er knivskarpt designet, men hvorfor skal den koste dobbelt så meget som tilsvarende PC’er?

Skrevet af / 06/05/2023 - 09:00
HP Elite Dragonfly G3
John Alex Hvidlykke

HP er en af de største PC-producenter på kloden, og Elite-serien er virksomhedens bud på maskiner til professionelle erhvervsbrugere. Samme kundegruppe som Lenovos ThinkPads – bare ikke så kantede og sorte.

HP Elite Dragonfly G3 er computeren til hjørnekontoret. Et cheflegetøj. En 13,5-tommers letvægts-laptop i elegant design.

Kabinettet er i aluminium i en helt dybt marineblå kulør, der kun i stærkt lys kan skelnes fra mørkegrå. Designet er knivskarpt og slankt, men på en eller anden måde er det samtidig lykkedes at opnå et blødt og organisk udtryk.

En skærmopløsning på 1.920 x 1.200 er ikke, hvad man forventer at finde i en dyr laptop anno 2023. (Foto: HP)

Skærmen er – i pagt med årets mode – i 3:2-format i stedet for widescreen. Det giver relativt mere skærmplads i højden. En anden måde at få mere arbejdsplads på skærmen er høj opløsning, og her lades vi i stikken. En opløsning på 1.920 x 1.200 (FHD+) er ikke, hvad jeg forventer at finde i en dyr laptop anno 2023. Da skærmen er forholdsvis lille, virker billedet ikke pixeleret, men gammeldags FHD-opløsning har simpelthen ikke plads nok til så mange oplysninger.

60 Hz?

Opdateringshastigheden er 60 Hz. Det er nok til Excel og Word. Men i en verden, hvor selv dagligdags studie-computere (og telefoner!) har 120 Hz-skærme, virker det gammeldags.

Selv om kabinettet er smalt, er tastaturet i fuld størrelse, og der er plads mellem tasterne. Vandringen på tasterne er af naturlige grunde kort, men responsen er udmærket. Hvad den sandelig også burde være til den pris. Som på andre HP-laptops er det Bang & Olufsen, der har leveret lyden.

Lyden er tunet af Bang & Olufsen. (Foto: HP)

Så langt, så godt. Det hele er nydeligt og nobelt. Og vægten på blot et kilo anbringer HP Elite Dragonfly G3 i den letteste klasse. Det er på den anden side også en meget kostbar PC. Men måske forklaringen på prisen ligger i de indre værdier?

Beskeden hardware

For en computer i direktør- eller i hvert fald mellemlederklassen – er konfigurationen ret ydmyg. En 12. generations i5-processor fra Intel med en arbejdshastighed på stilfærdige 1,4 GHz, 10 kerner og 13 tråde. Der er 16 gigabyte RAM monteret i bundkortet, og lagringen er en 512 gigabyte SSD. Grafikken varetages af Intel Iris Xe, der er integreret i CPU’en. Med andre ord en Intel EVO-konfiguration af den type, som vi har set snesevis af de seneste år.

Læs også Så trygt som i gamle dage Lenovo ThinkPad Z16 Gen 1 er smart på ydersiden, men ligner en klassisk ThinkPad indeni.

Intel EVO er i sig selv en god specifikation, der sikrer fornuftige ultrabook-computere, der starter hurtigt og kører problemfrit. Men med en i5-processor har HP faktisk lagt sig i den laveste ende af EVO-normen.

Benchmarks

En 12. generations Intel Core i5-processor er et forholdsvis sjældent syn på testbænken. De fleste PC’er i prisklassen har i7-processorer eller højere, og 12. generation har mere end et år på bagen, hvorfor de fleste PC’er, vi modtager til test, er af 13. generation.

Faktisk er Core i5 ikke den klods om benet, som tidligere generationer af den var. Ydelsesmæssigt svarer i5-1235U nogenlunde til en tre-fire år gammel i7-processor. En Geekbench 6-score på 6.709 i multi-core er i praksis fint til alle kontorprogrammer. Men man kan finde bedre ydelse langt billigere. For eksempel på Microsoft Surface Pro 9, der koster lidt mere end det halve.

Kabinettet er i aluminium i en helt dybt marineblå kulør. (Foto: HP)

Grafikken er Intel Iris Xe, der er integreret i processoren. Derfor er det ikke så overraskende, at ydelsen svarer til andre computere med samme processorgeneration. Det betyder en 3D-ydelse, der rækker til ældre spil som Counterstrike. Men ikke til moderne 3D-spil. En 3DMark Time Spy-score på 1.434 er ikke noget at prale med. Mere alvorligt er det, at man heller ikke skal regne med acceleration fra grafikkortet i Photoshop og Premiere.

Den pauvre 3D-ydelse vil muligvis blive modtaget med et skuldertræk på direktionsgangen. Især da batteritesten falder anderledes positivt ud. 4 timer og tre kvarter er et glimrende resultat. Ikke mindst fra en maskine på blot et kilo.

(Foto: HP)

Konklusion

HP Elite Dragonfly G3 er en let og lækker PC, der er skabt til at være eksklusiv. Og adgangsbilletten til at være med i eliten er pr. definition aldrig billig. Desværre står man bagefter med sin afrevne billet i hånden og undrer sig over, om man ikke skulle have haft andet end det? Ud over den indbyggede sikkerhed, hvis værdi måske kommer på prøve, den dag uheldet er ude, får man nemlig ikke noget, der hæver sig over det gennemsnitlige niveau.

Maskinen kører langt på en opladning, og den skal sagtens kunne klare de daglige opgaver hos den, der er privilegeret nok til at få den stillet til rådighed. Men efter en kynisk smæk-for-skillingen-skala kan man forholdsvist nemt købe to lige så lette og elegante PC’er for det, som én Dragonfly G3 koster. Det kunne for eksempel være Acer Swift 5.

 

Karakter
HP Elite Dragonfly G3
High End

Home mener

Superlet og stilfuldt designet luksus-ultrabook. Indbygget ekstra sikkerhed. Den er på alle måder langsom. Og dyr!

Også i denne test:

HP Elite Dragonfly G3 vs. Samsung Galaxy Book3 Ultra

Samsung Galaxy Book3 Ultra

Stærk PC til de kreative

Samsung beviser med denne ultramodel, at virksomheden er en seriøs PC-producent.

Overdådig på stort set alle områder: Hurtig processor, fornuftigt grafikkort og en formidabel skærm.
Mangler touchskærm. Prisen er stram, men fuldt berettiget.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Lyd & Billede
Scroll to Top