: Dell Venue 11 Pro

En dyr kopi

Dell Venue Pro 11 går Microsoft Surface Pro 2 i bedene. Både på godt og ondt.

Lyd & Billede mener

Fuldvoksen Windows 8.1 Pro computer i tablet-format. Mindre, slankere og lettere end sit forbillede, Microsoft Surface Pro 2. Og ikke plaget af dennes børnesygdomme. Fantastisk lydkvalitet.
Præsterer som en budgetmodel. Skærmen er lyssvag, og touch-funktionaliteten driller.
  • Windows 8.1
  • 1,6 GHz Intel Core i5 processor
  • 8 GB ram / 256 GB SSD + microSD (op til 128 GB)
  • 10,8" IPS 1920 x 1080, 204 ppi
  • 8 MP + 2 MP kamera
  • USB 3.0, Mini HDMI, 802.11 a/b/g/n, Bluetooth 4.0, NFC
  • 29,77 x 17,68 x 1,22 cm
  • 797 g
  • Op til 10 timers batteritid
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 8595 kr

Egentlig var det slet ikke meningen at teste Dell Venue 11 Pro. Det er nemlig først og fremmest en tablet til erhvervsbrugere, men Dells PR-bureau sendte produktet til os ved en fejl, og inden vi nåede at sende den retur, så gik det op for os, hvor meget denne Dell-tablet egentlig ligner Microsofts Surface Pro 2 tablet, som vi testede for få måneder siden. Så det var oplagt at sammenligne de to produkter, når vi nu havde chancen.

Sætter sit lys under en skæppe
Og skal vi starte med de fysiske egenskaber, så er Venue 11 Pro både mindre, slankere og lettere end Surface Pro 2. Men hvor skærmen på Microsofts tablet er bemærkelsesværdig flot med klare farver og det måske bedste sortniveau, vi har set på nogen tablet-skærm, så er vi ikke lige så begejstret for skærmen på Venue 11 Pro.

Dell skal have ros for, at man faktisk har mulighed for manuelt at kalibrere skærmen via medfølgende software, men det hjælper ikke på, at den er temmelig lyssvag. Farverne er knap så skarpe, og sortniveauet er ikke helt så godt som på Surface Pro 2.

Det irriterer, at touch-betjeningen ikke altid spiller, som den skal – indimellem reagerer skærmen simpelthen ikke – og så er det selvfølgelig stadig problematisk at betjene den traditionelle Windows-brugerflade med fingrene, når den er blæst op til Full HD-opløsning på en 10,8 tommers skærm. Det kræver i hvert fald gode øjne og en hel del fingerspitzengefühl.

En sløv banan
Selv om vores testeksemplar af Dell Venue 11 Pro hører til i den absolut dyreste ende med hele 8 gigabyte ram, Intel Core i5 processor og 256 gigabyte SSD, så viser vores benchmark-tests, at den har meget svært ved at hamle op med Surface Pro 2. I Geekbench 3 scorer Microsofts computer således 2.621 (single-core) og 5.056 (multi-core) point, mens Dell Venue 11 Pro – til trods for at den også bliver solgt som et reelt alternativ til en bærbar computer – kun opnår et resultat på henholdsvis 1.146 (single-core) og 2.432 (multi-core) point, hvilket svarer til resultatet fra en noget billigere hybridcomputer som Samsungs 11,6 tommers ATIV Smart PC Pro, som vi testede i martsudgaven af Lyd & Billede.

Til gengæld er Dell Venue 11 Pro lykkeligt fri for de børnesygdomme og problemer med operativsystemet, som plagede Surface Pro 2, da vi testede den.

Lyder som en rockkoncert
På ét punkt er Dell Venue 11 Pro markant bedre end sit forbillede fra Microsoft. Og det er, når det gælder lyden.

Der sidder i alt seks indbyggede højttalere såvel over som på hver sin side af skærmen, og tilslutter man et par ordentlige hovedtelefoner (vi testede med Ferrari by Logic3 R300), så får man fuldt udbytte af den SRS Premium Sound software fra DTS, som Dell har udstyret Venue 11 Pro med for at gøre lydkvaliteten så god som muligt, når man holder videokonferencer og lignende. Lyden er HØJ, men også markant i alle frekvensområder.

Konklusion
Dell er ikke sluppet godt fra deres alternativ til Microsofts Surface Pro 2 tablet. Venue 11 Pro er godt nok lettere og slankere, og på papiret kommer den sågar med bedre specifikationer, men ved nærmere eftersyn kan den ikke helt hamle op med sit forbillede, hverken hvad skærm eller rå ydelse angår. Til gengæld spiller operativsystemet uden større fejl – med undtagelse af enkeltstående problemer med touch-betjeningen.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Udviklingsredaktør og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Huaweis første hi-fi-højttaler imponerer. Ikke så underligt, da det er Devialet, der står for lyden.
    Premium-soundbaren LG SN8YG har, hvad man har brug for af udstyr, og lydmæssigt har LG oppet sig. Men hvad pokker har de tænkt på med app’en?
    Marantz’ nye CD-afspiller er også en netværksafspiller. Og en internetradio. Og en DAC. Og en forforstærker. Og en ...
    Der var engang, hvor Apples MacBook Air var det helt naturlige valg, hvis man skulle have sig en prisbillig og ultraslank bærbar computer. Er det stadig tilfældet?
    Marantz Model 30 er en pragtfuld forstærker for både øjne og ører, og byggekvaliteten overgår det meste.
    En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.
    For prisen på et par støjreducerende hovedtelefoner leverer Philips Fidelio X3 uendelig meget bedre lyd.
    Anden udgave af den mindste Citation smart-højttaler giver Sonos kamp til stregen.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Samsung Galaxy Book Ion NP930XCJ-K01SE

    Vejl.pris 12100 kr Vejet og fundet for let

    Apple MacBook Air 13″ (2020) vs. Samsung Galaxy Book Ion

    Vejl.pris kr Duel: MacBook Air mod Samsung Galaxy Book Ion

    Netgear Nighthawk MK63

    Vejl.pris 3199 kr Wi-Fi 6 vi har råd til

    iMac 27″ 2020

    Vejl.pris 20499 kr Apples bedste iMac
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.