Sony Vaio Duo 11

Bedre held næste gang

Sony Vaio Duo 11 er en fin hybridcomputer, men den skæmmes af små designfejl.
Lyd & Billede mener
Gnistrende skarp skærm God touch-skærm Flere forbindelsesmuligheder
Små taster Trackpoint 80’er-design
Specifikationer
  • Operativsystem: Windows 8
  • Skærm: 11,6" med multitouch, 1920 x 1080 pixel
  • Processor: 1,7 GHz Intel Core i5
  • Hukommelse: 4 GB
  • Lager: 128 GB SSD
  • Trådløst: 802.11n, Bluetooth 4.0, NFC
  • Tilslutning: 2 x USB 3.0, HDMI, SD/Memory Stick, Ethernet, VGA
  • Mål: 31,99 x 19,9 x 1,79 cm
  • Vægt: 1,3 kg
  • Batteri: Op til 5 timer
forfatter

Sonys første forsøg på en Windows 8 hybridcomputer minder os mest af alt om en forvokset lommeregner. Dels på grund af det lidt kantede design, som leder tankerne hen på japanske biler fra 80’erne, og dels på grund af den måde, Sony har løst “den hybride udfordring” på.

Sony Vaio Duo 11 kan ikke klappes sammen som en normal bærbar computer. I stedet vender skærmen opad, så maskinen i udgangspositionen er en (stor) tablet-computer. Og så kan man bevæge skærmen opad via en slæde, så den havner i en vinkel på cirka 45 grader, og et tastatur, som før var skjult af skærmen, kommer til syne. Det er i denne tilstand, at Vaio Duo 11 lidt kommer til at se ud som en stor lommeregner, og det ikke mindst på grund af de små taster (10-20 procent mindre end normale laptop-taster), som desværre gør Duo 11 besværlig at skrive på. Irriterende.

Det meget lille tastatur betyder også, at der ikke er blevet plads til en normal touchpad, og Sony har i stedet valgt at bruge et såkaldt trackpoint, som er en lille optisk knap, der sidder midt på tastaturet over B-tasten og under G- og H-tasterne. Men selv om denne idé i sig selv er god nok, er udførelsen pinligt dårlig. Skam jer, Sony!

Sådan var det ikke i 90’erne
Og det siger vi ikke bare sådan uden videre. Denne anmelder har testet bærbare computere siden 1990’erne, og dengang kom næsten alle ThinkPad-computere (i tidernes morgen ejet af IBM) med trackpoint, og vi skulle hilse og sige, at et ThinkPad-trackpoint anno 1999 fungerede bedre end et Vaio-trackpoint anno 2013.

IBM’s trackpoints var trykfølsomme, og man kunne styre musepilen ved blot at holde fingeren på knappen og så trykke og “læne” fingeren i den rigtige retning. Det går ikke med trackpointet på Vaio Duo 11, som kræver, at man stryger fingeren hen over det, før det kan registrere bevægelsen. Det føles som at klø sig konstant på næsetippen og er en skuffende dårlig løsning. Især når det eneste alternativ er selve touch-skærmen. For selv om den i sig selv fungerer glimrende, så er der, hvis man bruger Windows 8 i desktop-mode, bare rigtig mange programmer og anvendelser, hvor betjening via touch-skærmen ikke rigtig fungerer i praksis!

Mere brok
Når vi nu er i gang, skal det også lige nævnes, at det langtfra er så nemt, som man kunne ønske sig, at forvandle Duo 11 fra en tablet til en regulær bærbar computer. Man burde bare kunne skubbe til skærmen med tommelfingrene, men den går ikke. I stedet skal man faktisk hive i skærmen oppefra og så trække den op i den rigtige position. Det bliver man hurtigt træt af.

Til gengæld skylder vi at fremhæve, at skærmbilledet står skarpt med flotte farver, og som touch-skærm reagerer den lynhurtigt. Ydelsen fejler heller ikke noget, og Duo 11 er udstyret med flere forbindelsesmuligheder end de fleste andre maskiner i testen.

Annonce

Konklusion
Sony Vaio Duo 11 er ikke den smarteste hybridcomputer, vi har set, og den skuffer med alt for små taster og et trackpoint, som andre firmaer kunne lave bedre i 90’erne. Når det er sagt, så yder den ganske glimrende, skærmen kommer med fuld HD-opløsning og skarpe farver, og touch-betjeningen virker glimrende.

Også i denne test:

Samsung Ativ Smart PC

Så smart er den heller ikke

Samsung Ativ Smart PC er testens billigste computer. Og den føles også sådan.

God til prisen
Plastic, plastic, plastic Vippende skærm

Lenovo IdeaPad Yoga

Hybridkongen

Har man nogensinde set en computer, der kan vende vrangen ud på sig selv som Lenovo IdeaPad Yoga? Vi tror det ikke …

Yoga-konceptet Høj kvalitet til prisen
Skærmopløsningen Tastaturet vender udad, når skærmen er foldet om sin egen akse

HP Envy x2

Vi er ikke misundelige

Hvor går grænsen mellem tablet og bærbar computer? Det er et svært spørgsmål, men sikkert er det, at der findes et hul midt imellem de to kategorier, som HP desværre er faldet i med Envy x2.

Flot udført i børstet aluminium
Skærmen Både tastatur og hængsler giver sig og knager Mangler læser til hukommelseskort For dyr

ASUS Taichi

Forlæns og baglæns

Denne maskine bør få dig til at spærre øjnene op. Den er ikke perfekt, men her er virkelig tænkt over, hvordan en computer kan gøres så hybrid som muligt.

Talrige hybride muligheder To skærme! Specs og ydelse helt i top
Billigt tastatur Bliver varm i bunden Inderskærmen er lidt for mørk og mat

Dell XPS 12

På alle tænkelige måder

Dell XPS 12 var testens store overraskelse. Uden dikkedarer overhaler den alle konkurrenterne indenom og viser, hvordan det der med “hybrid” skal gøres.

Robust, brugervenlig, lækre materialer Lavpraktisk og virkelig brugbar hybridløsning Skarp og farvestrålende skærm
Mangler læser til hukommelseskort Er en smule tung som tablet

Acer Aspire S7 13,3"

Ikke så hybrid at det gør noget

Her er en lækker og slank ultrabook tilsat en knivspids hybridfunktion. Den kunne godt have brugt en smule mere.

Lækre materialer Stilrent design Robust byggekvalitet
Skærmen kan åbnes til 180º og ikke så meget andet Visse taster har for mange funktioner, andre er mystisk placeret
Har du dette produkt?
Giv din karakter.
0 / 6

Your page rank:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Læs også: