4 mini-pc’er

Gode mediemaskiner

Hvis man vil kunne se og høre alle slags medier i sin hjemmebiograf, hvad er så bedst? En komplet medieafspiller eller en hjemmebio-computer? Og hvilken slags: Mac, pc eller selvbygget?

oppslag2

Selv om mediefunktionerne i smart-tv’er bliver bedre for hver generation, har de stadig haltet bagefter de dedikerede medieafspillere. Derfor har vi testet og sammenlignet de nyeste modeller hvert år. Men i år besluttede vi at tage et skridt tilbage og se, om det overhovedet er en medieafspiller, man skal have.

Med fremkomsten af video streaming-tjenester som Netflix, HBO Nordic og Viaplay sidder flere og flere af os bøjet over tablet’en eller den bærbare i stedet. Måske kan man finde en computer, som man kan koble til sit tv, og som er tilstrækkelig nem at bruge?

HTPC
Begrebet Home Theater PC (HTPC) dukkede allerede op i 90’erne, da man forsøgte at slutte computere til fjernsyn for at kunne afspille video og vise billeder. Desuden blev der eksperimenteret med at bruge computere til at optage tv-programmer. Men det var en kamp at finde hardware og software, der passede sammen, og derfor var det kun de mest stålsatte nørder, der blev ved med at forsøge at få det til at virke.

I dag er det meget lettere at koble en computer til tv’et, især hvis begge har HDMI-tilslutning. Men der er næppe nogen, der vil have en stor, brummende stationær computer stående i dagligstuen eller rende og slutte sin laptop til og fra hele tiden. Det er her, den nye generation af minicomputere kommer ind i billedet. Apple har længe haft deres Mini, som er blevet populær i hjemmebiografen. Og med Intels nye NUC-format findes der nu også Windows-pc’er i lille format til en overkommelig pris, som har præcis de funktioner og den ydeevne, der er brug for.

De seneste år har byggesæt-computeren Raspberry Pi også blandet sig i legen. Det begyndte som et forsøg på at lave en superbillig lille computer, der kunne bruges i skolerne i Storbritannien. Snart indså nørderne dog, at man kunne lave alle mulige andre sjove ting med den. En af dem er at bruge den som medieafspiller, og nu findes der komplet software, som kan installeres med et tastetryk.

Det måtte vi selvfølgelig teste! Hvad er bedst? Hvad er nemmest? Og hvordan får man mest for pengene?

Testkriterier
Maskinerne i testen skal være lette at koble til en hjemmebiograf-forstærker eller et tv med HDMI-kabel. De skal være små, stille og prismæssigt overkommelige. Der skal være software til nemt og bekvemt at afspille video og musik samt vise billeder fra netværket. Pluspoint gives for yderligere indhold, der kan afspilles. Og endelig er betjeningen vigtig, da det skal være nemt at styre fra sofaen.

Læs videre
Exit mobile version