Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 8 billige og stuevenlige gulvhøjttalere

Stilfuld stuelyd

Lyst til bas, som ikke tager plads? Disse billige gulvhøjttalere passer perfekt til dig, som vil have heftig lyd uden at lave stuen om til et lydstudie.

Skrevet af / 18/05/2012 - 07:40
8 billige og stuevenlige gulvhøjttalere
Audun Hage

Produkter i denne test

Vi kender alle situationen: Du har lige nyindrettet stuen, fået et nyt og elegant sofasæt, som matcher stuebordet, som matcher skænken, som matcher tv-bordet, som igen matcher gardinerne … Der er bare ét problem: højttalerne! De store kasser, du købte for dine konfirmationspenge, ser pludselig ikke så stilige ud, og der er behov for en mere diskret løsning, som fortsat giver god lyd.

Løsningen for mange bliver en simpel iPod-højttaler eller måske to små kompakthøjttalere. Desværre bliver lyden fra disse aldrig helt som fra store gulvhøjttalere, og mange vil nok savne den heftige basgengivelse og lydtrykket fra deres gamle højttalere. Så er de moderne, kompakte gulvhøjttalere et bedre valg.

Mere lyd for pengene
Små gulvhøjttalere tager lidt ekstra gulvplads, men har den åbenlyse fordel, at kabinettet går “helt ned” og giver plads til ekstra højttalerelementer. Det kan faktisk være bedre økonomi i at vælge en gulvhøjttaler frem en lille kompakthøjttaler – særlig hvis du er glad for at spille højt og kan lide at invitere til fest. Med flere højttalerelementer og med større kassevolumen øges effektiviteten betragteligt i forhold til en lille stativhøjttaler. Det betyder, at du kan spille højere og renere med færre watt fra forstærkeren. Og det er særlig vigtigt i surround-sammenhæng, hvor forstærkeren skal drive op til syv højttalere samtidig!

Testen
Denne gang har vi udvalgt otte højttalermodeller, som alle er relativt kompakte og pæne at se på. Vi har som sædvanlig lagt allermest vægt på lydkvaliteten, men egenskaber som udseende, kompakt facon og placeringsvenlighed er også taget med blandt kriterierne. Ud fra disse kriterier endte vi med otte forskellige højttalermodeller til mellem 4.000 og 6.000 kroner. Fællesnævneren for dem er, at de er slanke og kompakte og kan leveres i forskellige farver som hvid og sort samt i forskellige træsorter. Samtlige højttalere i testen kan udvides fra stereo til hjemmebiograf med matchende subwoofer, center- og baghøjttalere.

Sådan tester vi
Højttalerne er testet under kontrollerede forhold i Lyd & Billede/GEARs eget lytterum. Højttalerne har fået en indspilningstid på minimum tre døgn før kritisk lytning, og vi har kørt et testsignal gennem højttalerne for at forvisse os om, at de holder ens lydniveau under sammenligningen. Således undgår vi, at en højttaler, som spiller højere, automatisk lyder “klarere” eller bedre. Denne fremgangsmåde giver os samtidig et vink om, hvor let drevne de forskellige højttalere er.

Referenceforstærkeren var NAD’s nye digitalforstærker C390DD. Med en kraftig forstærker som den undgår vi, at effektbegrænsninger slår negativt ud i sammenligningen af højttalerne. Vi har testet med varieret musik af akustisk, vokal, rock og elektronisk art. Målet er at finde den mest placeringsvenlige og vellydende gulvhøjttaler mellem 4.000 og 6.000 kroner.

Produkter i denne test

Opsummering

Hårdtslående letvægtere

Hvem skulle have troet, at de mindste højttalere i denne test ville give den totalt set bedste lyd?

Læs hele testen

Monitor Audio Bronze BX5

En lille bombe!

Det her er de mindste højttalere i testen, men det skulle man ikke tro ud fra lyden – tværtimod!

Stort og præcist lydbillede Varm og tydelig mellemtone Kompakt og let at placere
Lidt beherskede overtoner
Læs hele testen

Tannoy Mercury V4

Opsigtsvækkende budgethøjttaler

Mercury-modellerne fra skotske Tannoy skuffer ikke: De gulvstående V4 er et veritabelt kup!

Dynamisk og engagerende Åbent og opløst lydbillede Meget for pengene
Tynd mellemtone
Læs hele testen

Boston Acoustics A360

Bas fra Boston

Vil du have stor, kraftig og bas-rig lyd, så er Boston A360 definitivt de barskeste i dette selskab.

Kraftig og dyb basgengivelse Spiller højt og rent
Lidt tilbagelænet diskant
Læs hele testen

Scansonic S9

En fryd for øjnene

En slank højttaler med pæn udførelse og balanceret lyd, som bør tiltale mange.

Åbent lydbillede Fokuseret mellemtone Placeringsvenlig
Tam dynamik Mangler basfylde
Læs hele testen

Yamaha NS-F150

Bryder med traditionerne

Yamaha har en lang tradition for at lave gode højttalere. Nogle af dem er legendariske. Men spørgsmålet er, om NS-F150 går over historien som et af Yamahas fineste øjeblikke.

Fyldig lyd Rund og varm klang
Ubalanceret klang Diffust lydbilde
Læs hele testen

Dali Zensor 7

Kraft og opløsning

Den største model i Dalis budgetserie har to store baselementer, som giver godt med spark, uden at det går ud over detaljerne.

Stor basklang Distinkt diskant
Lidt tynd mellemtone
Læs hele testen

Pioneer S-31-LR

Lækkert design

Pioneer-højttalerne er slanke og placeringsvenlige og har fyldig lyd, som bare mangler lidt opløsning.

Fyldig og varm lyd
Tilbageholden diskant Tungt drevne
Læs hele testen

System Audio Saxo 30

Hurtigere end sin egen skygge

I kendt System Audio-stil er Saxo 30 en dynamisk og hurtig højttaler, som det er let at kunne lide.

Dynamik Åbent lydbillede
Lidt tynd bas
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top