Search
Generic filters

8 AirPlay-højttalere

 itemprop
8 AirPlay-højttalere

Luksuriøs trådløs musik

Rigtig god lyd uden ledninger er det bedste fra begge verdener.

I dag har flere og flere musiksamlingen tilgængelig på tablet eller smartphone. Vil man have musikken ud i rummet, så var man tidligere tvunget til at anskaffe en højttaler med docking station, hvis man ville have lidt lydkvalitet. Og der findes mange vellydende apparater i alle prisklasser, som kan hjælpe os med det. Men at skulle tilslutte sit bærbare apparat, så snart man ønsker at afspille noget, er ikke specielt praktisk eller tiltalende.

Med indtoget af Apples AirPlay så det pludselig lysere ud med mulighed for at undgå ledningerne. Men eftersom teknikken – eller først og fremmest certificeringen – gør apparaterne betydelig dyrere, så har udvalget af højttalere været ganske begrænset. Sidste gang vi testede AirPlay-højttalere, holdt vi os i den relativt tegnebogsvenlige prisklasse 3.000-4.000 kroner. Efterfølgende er der kommet mange trådløse højttalere fra etablerede hi-fi-mærker i en lidt højere prisklasse. Det er dem, vi fokuserer på denne gang.

Ikke kun Apple
Inden Android-tilhængere bliver alt for oprørt over, at vi “kun” skriver om Apple-produkter, så er der faktisk en grund til det. AirPlay findes på alle Apple-enheder og computere, mens der ikke findes nogen tilsvarende standard til Android. Og dermed laves højttalerne i første omgang til AirPlay, alternativt nødløsningen Bluetooth.

Men alt er ikke tabt. Flere af apparaterne i denne test kan faktisk afspille musik trådløst fra Android-enheder, selv om det er egne løsninger. Samsungs højttalere kan anvende AllShare Play og har et docking-stik til deres mobiler. Pioneer har allieret sig med HTC, som i deres nye mobiler har noget, de kalder HTC Connect, indbygget. Og Sonys apparater kan afspille musik både fra deres eget bibliotek og fra Sonys Music Unlimited via Android- og iOS-apps.

Testkriterier
Vi kontaktede leverandørerne af musikanlæg og bad om dyre modeller i prisklassen 4.000-5.000 kroner. De blev koblet op i et trådløst hjemmenetværk, og vi noterede, hvor let eller svært det var. Derefter spillede vi ukomprimeret musik i bedste kvalitet både fra iPhone 5 og fra en computer med iTunes. Hvor hurtigt apparaterne reagerede, og eventuelle afspilningsproblemer blev noteret. Vi bedømte lydkvaliteten inden for en række musikgenrer. Til sidst blev der lavet en samlet vurdering, hvor også prisen indgik. De apparater, som havde forskellige funktioner eller anvendelsesområder, fik speciel omtale.

Dette er AirPlay
AirPlay er Apples trådløse teknik til at sende musik fra computeren eller ens mobile apparater til højttalere og receivere, som understøtter AirPlay. Fra computeren kan man sende lyden til flere apparater samtidig, og med app’en Remote på sit mobile apparat styre afspilningen. Man kan dog ikke spille forskellige sange i forskellige rum.

For at vælge, hvad der skal spilles, trykker man på AirPlay-symbolet i nedre højre hjørne i musikafspilleren og vælger højttalere. I computerens iTunes klikker man på AirPlay-ikonet i nedre højre hjørne og får en lignende liste. Her findes også alternativet Flere højttalere, som åbner et nyt vindue med alle højttalerne.

annonce

AirPlay anvender det trådløse netværk til at sende musikken. Det gør, at man ikke behøver at komprimere lyden, hvilket er tilfældet med Bluetooth, og dermed kan man få bedre lydkvalitet. Det er dog stadig trådløst, hvilket vi alle ved ikke er perfekt. Det kan derfor ske, at musikken stopper, eller at apparatet helt mister forbindelsen.

annonce

Produkter i testen
 data-srcset
Eksklusive materialer og fremragende lyd gør Beolit til et godt valg for dem, der har råd.

Beolit minder i formen om en madpakke, om end en eksklusiv af slagsen. Materialevalget er udsøgt, med aluminium-net hele vejen rundt og skridsikker gummi på toppen, hvor man kan lægge sin mobile musikafspiller.

På toppen sidder fire knapper, hvor man kan tænde, justere volumen og tilslutte netværket. Bag en låge på bagsiden, hvor man kan opbevare ledningerne, sidder netværksstikket og strømstikket. På siden findes en mini-jack-indgang til valgfri musikkilde og et USB-stik, som også kan oplade mobile apparater.

For at installere Beolit i netværket eller opdatere software skal man tilslutte den med netværkskabel og bruge en browser eller deres egen app. Lidt besværligt. Vi kan heller ikke lide, at man skal starte netværket, selv om ingen andre kilder er tilsluttet. Derimod er den yderst portabel, og bærehåndtaget gør det bekvemt at bære rundt på den. Batteriet rækker i otte timer, når musikkilden er tilsluttet med en ledning, og fire timer, hvis man anvender det trådløse netværk.

Af så kompakt et apparat at være er B&O lykkedes med at stoppe en meget kraftfuld forstærker ind, hvilket gør, at man ikke behøver at klage over volumenressourcerne. Derimod får man selvfølgelig ikke stereoeffekt, og lytteområdet er ganske smalt. Lydkvaliteten er derimod blandt de bedste i testen. Bassen går relativt lavt, og man skal være virkelig nøjeregnende, hvis man skal finde noget at klage over i lydbilledet. Det lykkes den faktisk at lyde godt med alle testede musikstilarter på varierende volumen, hvilket er imponerende.

Konklusion
Hvis du vil tage musikken med ud på terrassen, er det Bang & Olufsen, der gør det med mest stil og klasse. Et praktisk bærehåndtag og indbygget genopladeligt batteri gør den meget portabel, og den både føles og ser eksklusiv ud. Musikapparater kan tilsluttes såvel trådløst som med ledning. Men alt er ikke udenpå; den lyder også rigtig godt, uanset hvilken genre og volumen man presser den med. Prisen gør dog, at den snarere er beregnet til cocktailpartys, end når man roder med bilen i garagen.

Fakta
  • Højttalere: 2 x 2" + 1 x 4", 120 W
  • Batteri/fjernbetjening: Ja/nej
  • Tilslutning: AUX, USB, RJ45, AirPlay
  • Størrelse: 23 x 19 x 13 cm
  • Vægt: 2,8 kg
Pris: 5500 kr
PlusGod lyd Bærbar og batteridrevet Pæn og velbygget
MinusDyr
 data-srcset
En sjov batteridrivet højttaler med rundstrålende lyd, som kan spille fra mange kilder.

Sonys små netværkshøjttalere er åbenbart tænkt at kunne flyttes rundt i forskellige rum og spille musik trådløst. Det starter med billige NS310, går via storebror NS410, og så er der topmodellen NS510, som i modsætning til de øvrige har batteridrift. Formen og den kraftige bas gør, at den føles mest naturlig på gulvet, hvor den rundstrålende lyd måske også bedst kommer til sin ret. På toppen findes desuden den storartede – og som bærehåndtag forklædte – basport, foruden statuslamper og valg af kilde. Det sjoveste navn har Party-knappen, som forbinder alle netværkshøjttalere, så de spiller samme musik.

Takket være indstillings-apps til iOS og Android er det let at indstille højttaleren til netværket, og hvis man ikke vil bruge AirPlay, findes der også musik-apps til begge systemer. Så kan man afspille sin egen musik, anvende Sonys Music Unlimited eller en netværksdisk som kilde. Der findes også en AUX-indgang for tilslutning af valgfri musikkilde.

Med tanke på udformningen er NS510 næppe en højttaler, man tager med sig ud; uden batteridrift er den primært til at bære rundt i hjemmet eller muligvis til festen. Og som partyhøjttaler fungerer den godt. Den har måske ikke verdens mest raffinerede lyd, men den spiller rent og har gode basressourcer. Stiller man den under bordet, så flagrer det i buksebenene. Vi har svært ved at se, hvordan denne type højttaler skal kunne anvendes til at sidde alene og fordybe sig i jazzmusik, så hvordan den lyder, er egentlig ikke interessant. Man får musik i flere rum, det lyder højt, og man får lyst til at danse.

Konklusion
Sonys serie af netværkshøjttalere føles som et forsøg på at komme ind på Sonos’ multirumsmarked. Man bør derfor se NS510 som en af flere højttalere, man har hjemme, og det er den, man tager frem, når der er fest. Den rundstrålende lyd gør, at folk kan gå rundt i rummet og få samme baspumpende lydoplevelse. Og når gæsterne flytter ud i køkkenet, kan du takket være batteridriften tage den med dig. Hvis man ikke har brug for batteridrift, kan man spare en tusindlap og købe NS410 i stedet.

Fakta
  • Højttalere: 4 x 1" + 1 x 4" W
  • Batteri/fjernbetjening: Nej/ja
  • Tilslutning: AUX, USB, RJ45, AirPlay, AllShare, Bluetooth
  • Størrelse: 45 x 24 x 15 cm
  • Vægt: 8,6 kg
Pris: 2800 kr
PlusRundstrålende Batteridrift Apple og Android
MinusMest til partymusik
 data-srcset
Bag et simpelt ydre gemmer der sig avancerede højttalere med overraskende lydkvalitet.

Efter succesen med Zeppelin kommer Bowers & Wilkins nu med rene AirPlay-højttalere uden docking-stik. A5 er den mindre model og låner sin formgivning fra de roste computerhøjttalere MM-1. Det er altså en skrabet, firkantet form med afrundede hjørner og en overside i metal. Trods det kompakte format er den tung og føles solidt bygget. På bagsiden findes netværkstilslutninger og indgang til ekstra kilder, og på siderne diskrete volumen- og strømknapper. På forsiden sidder en praktisk lysdiode, som med farver viser apparatets status.

Installationen er nem ved hjælp af B&W-app’en. A5 opretter sit eget trådløse net, som man tilslutter sig og derefter indstiller navnet på apparatet, hvilket netværk den skal tilslutte, og password. App’en kan også anvendes til at kontrollere, om apparatet har brug for at få softwaren opdateret. Desværre får man ikke flere funktioner end hos visse konkurrenter. App’en findes også som program til computeren, hvis man foretrækker det.

Man skal ikke lade sig narre af den simple form; på indersiden sidder teknik hentet fra B&W’s store højttalere. Og takket være den får man en vældig afbalanceret og tiltalende lyd, der varer ved, selv når man skruer op for volumen. Der er selvfølgelig ikke plads til rigtige bas-elementer i det lille kabinet, men den bas, der findes, er velkontrolleret. Hvis man vil have mere tryk, kan man kigge på storebror A7, som har et ekstra bas-element og kraftigere forstærkere, til nogle tusind kroner ekstra.

Konklusion
Bowers & Wilkins’ kompakte AirPlay-højttaler A5 er en værdig efterfølger til flagskibet Zeppelin. Et betydelig mere kompakt format gør den lettere at placere, hvor man vil have den. Takket være app’en er den let at installere, og så kan du glemme alt om det og sende alt fra dit Apple-apparat. Men frem for alt lyder den uforskammet godt af at være så lille, uanset hvordan man torturerer den. Det i kombination med en rimelig pris gør, at den bliver bedst i test.

Fakta
  • Højttalere: 2 x 1" + 2 x 4", 80 W
  • Batteri/fjernbetjening: Nej/ja
  • Tilslutning: AUX, RJ45, AirPlay
  • Størrelse: 30 x 18 x 12 cm
  • Vægt: 3,6 kg
Pris: 3700 kr
PlusGod lyd Let at placere
MinusIngen finesser
 data-srcset
Loewe AirSpeaker
En pæn og vellydende højttaler, der dog ikke lykkes så overbevisende, at den er prisen værd.
 data-srcset
Bose SoundLink Air
Selv for dem, der kan lide meget bas, bliver det her lidt for meget af det gode.
 data-srcset
Pioneer A4
Imponerende basressourcer og usædvanlige tilslutninger gør Pioneers højttalere specielt interessante.
 data-srcset
Libratone Zipp
Vil man have trådløs musik, som alle på picnic’en kan nyde, så er Zipp sagen.
 data-srcset
Samsung DA-E750
Samsungs flagskib har stilfuldt design, varm lyd og uendelige tilslutningsmuligheder.
    Subscribe
    Notify of
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til 8 AirPlay-højttalere

     data-srcset

    Nu holder den også vand

    A1 fra Bang & Olufsen er fortsat en af de bedste små Bluetooth-højttalere. Og nu i forbedret og mere robust udgave.

    (Foto: Argon)

    Fuldvoksen hi-fi uden tråd

    Argons aktive højttalere har fordoblet effekten, antallet af basser – og prisen. Men de er fortsat et godt køb.

     data-srcset

    Lyden knuser konkurrenterne

    Bowers & Wilkins’ nyeste trådløse højttaler, Formation Wedge, overbeviser stort på lyden.

     data-srcset

    Festlig IKEA-disko

    Årets sjoveste højttalerpakke med diskolamper, du sætter sammen, præcis som du vil.

     data-srcset

    Koncertlyd i reolen

    Technics laver ikke bare en af de bedste bordhøjttalere i sin klasse, de laver to!

     data-srcset

    Videoanmeldelse: Himmelsk trådløs lyd

    Vi er blevet imponeret af trådløse højttalere før, men B&W ­Formation Duo er det første højttalerpar, der tager os til himmels.

     data-srcset

    Trådløs stereo for feinschmeckere

    Disse bittesmå trådløse højttalere lyder større, end de er, og kan være en god erstatning for stereoanlægget.

    PRØV LB+ I 3 UGER
    3 UGER LB+ FOR 3 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk
    PRØV i 3 UGER
    Ingen bindingstid
    Luk
    Scroll til toppen