HDHomeRun EXPAND

Smid tv-signalet ud på netværket

Til dem, der stadig roder med kabel-tv, er HDHomeRun en genial tilføjelse.

HDHomerun screenshot 22673

Sådan ser Appen ud

Glem alt om at trække lange kabler eller hænge flere fladskærme op. Digitalisér dit kabel-tv, så alle i husstanden får nem og direkte adgang til den store kabelpakke. HDHomeRun EXPAND sættes mellem dit tv-signal og din router, hvorefter tv-signalerne sendes ud på hjemmenetværket. Installér en app på din computer, telefon eller tablet, og du får adgang til præcis de samme kanaler, som du kan se på fladskærmen i stuen. Det er ret genialt.

Alt efter signalstyrken og kvaliteten af dit hjemmenetværk vil både billed- og lydkvaliteten være i top. Der er fire indbyggede tunere, hvilket betyder, at fire personer i husstanden kan se med fra fire forskellige enheder på samme tid.

Multi device10 kopi 22791
(Foto: Producent)

Optagefunktion koster ekstra

Når tv-signalet nu digitaliseres, er det naturligt at tænke, at man kan optage de signaler, man modtager. Det kan man sådan set også, men desværre er det en funktion, man skal betale ekstra for. Det koster 35 dollars om året. Betaler man det, får man til gengæld langt mere anvendelighed ud af boksen. Du kan nu pause eller optage live-tv, ligesom du kender det fra kabeludbydernes bokse. Programguiden udvides samtidig fra 24 timer til 14 dage, så du kan forprogrammere app’en til at optage programmer. Igen kan du benytte de fire tunere, enten til at se tv eller optage fra.

714Ci67J46L 22672
(Foto: Producent)

Årsagen til, at optagefunktionen koster penge, skal findes i programoversigten. Den skal løbende skal opdateres, hvilket naturligvis koster penge.

Konklusion

HDHomeRun er en genial løsning til dig, der ønsker at sprede dit tv-signal rundt i hjemmet på en nem måde. Mens forældrene ser tv på fladskærmen i stuen, kan børnene kigge med via iPad’en i børneværelset. Spendér lidt ekstra på optagefunktionaliteten, og du får endnu mere ud af dit i forvejen alt for dyre kabel-tv-abonnement.

Læs videre
Exit mobile version